STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

En familie af etniske romaer fra Kosovo, U1, U2 og U3, indrejste i Danmark
i 2001. Ifølge lægeerklæringer fra 2002 led de alle tre af posttraumatisk
stress-syndrom (PTSD), U3 på grænsen til en behandlingskrævende depression.
De fik afslag på asyl, og i august 2004 afslog Integrationsministeriet,
I, at give dem humanitær opholdstilladelse. I oktober 2004 fik U1 inddraget
sine kontante ydelser, hvilket I stadfæstede i 2005. Højesteret udtalte,
at bestemmelsen i udlændingelovens § 9 b, stk. 1, indeholder en efter
ordlyden meget begrænset adgang til at meddele humanitær opholdstilladelse.
Det er i forarbejderne fra 1985 angivet, at tilladelse skal have undtagelsens
karakter. I overensstemmelse hermed har administrativ praksis
været restriktiv, og det fremgår af forarbejderne til en ændring i 2002, at bestemmelsen
skal forstås i overensstemmelse med denne praksis. Det følger
heraf, at posttraumatisk stress-syndrom i almindelighed ikke i sig selv kan
begrunde humanitær opholdstilladelse. FN-myndighederne i Kosovo nægter
i et vist omfang at medvirke til tvangsmæssig udsendelse af etniske romaer
og personer med PTSD, men det kan ikke i sig selv begrunde en pligt
til at give humanitær opholdstilladelse. At disse forhold ikke i sig selv begrundede
humanitær opholdstilladelse, er ikke i strid med Menneskerettighedskonventionens
artikel 3 eller andre internationale forpligtelser. I
havde foretaget en vurdering af familiens helbredsforhold, og der var ikke
grundlag for at tilsidesætte ministeriets skøn eller i øvrigt mangler ved
grundlaget for afgørelserne. Der var heller ikke grundlag for at tilsidesætte
I’s afgørelse efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, nr. 2, om at U1, der ikke
medvirkede til udrejsen, ikke skulle have dækket udgifter til underhold
bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser (madkasseordning).
Østre og Vestre Landsret:
U.2006.2927Ø
Soldater udstationeret i Irak frifundet for overtrædelse af militær straffelovs
§ 27.
Kaptajn T1 og sergenterne T2-T5, der alle gjorde tjeneste hos de danske
styrker i Irak, blev tiltalt for overtrædelse af militær straffelovs § 27, stk. 2,
jf. stk. 1, i forbindelse med udspørgninger af tilbageholdte irakere, T1 ved
som udspørger af de tilbageholdte personer bl.a. at have sørget for, at disse
skulle sidde i stressfremkaldende stillinger, og udtalt sig nedladende over
for dem, T2-T5 ved i forbindelse med tilbageholdelserne bl.a. at have tvunget
de tilbageholdte til at sidde i stressfremkaldende stillinger.
49
Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf