STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
80
nødvendighed i et demokratisk samfund. Til indgreb, der foretages i efterforskningsøjemed,
kan opstilles yderligere og særlige hensyn, som skal
imødekommes. Det gælder en række retssikkerhedsgarantier, der skal sikre
mod misbrug og vilkårlig udnyttelse af en indgrebsmulighed. Disse krav
gælder med særlig styrke, når et indgreb foretages som led i efterretningstjeneste.
Der er således grænser for, hvor langt myndigheder kan gå i bestræbelserne
på at forebygge og opklare forbrydelser. Hemmelig overvågning
skal fx begrænses til sager med særlige omstændigheder, hvor den er
strengt nødvendigt for at sikre demokratiske institutioner.
Statens sikkerhed og kriminalitetsbekæmpelse som legitime hensyn
I flere EMD-prøvede sager, om efterforskningsmæssigt betingede indgreb i
korrespondance, er det fastslået, at indgrebene var legitimeret efter bestemmelsens
stk. 2. bl.a. hensynet til statens sikkerhed og opklaring af kriminalitet.
Uanset at vægtningen af samfundsinteressen i kriminalitetsbekæmpelse
og national sikkerhed har ført til frifindende domme, finder Instituttet
det vigtigt at fremhæve, at domstolen har understreget, at indgreb i korrespondance
kun må finde sted, når der foreligger ”exceptional circumstances”.
Retssikkerhedsgarantier
Princippet om domstolskontrol med de indgreb, som statslige myndigheder
foretager eller ønsker at foretage i rettigheder, som er beskyttet i grundloven,
menneskerettighedskonventioner eller som følge af, at krænkelse ellers
ville medføre strafansvar, udgør en grundsten i retsstaten, i det denne
sikrer, at et indgreb er nødvendigt i den konkrete situation, at det står i et rimeligt
forhold til det mål, som ønskes opnået med indgrebet, og at det er
udtryk for en afvejning mellem de interesser, som er særlige for henholdsvis
borgeren, samfundet som helhed og de myndigheder, hvis opgave det
er at udmønte samfundsmæssige opgaver.
EMD har ved flere lejligheder fastslået den afgørende betydning af domstolskontrol
som et effektivt retsmiddel i forbindelse med indgreb i menneskerettighederne
efter EMRK, men har samtidigt åbnet for, at den judicielle
kontrol i nogle tilfælde vil kunne erstattes af administrativ kontrol, jf. Klass
v. Tyskland, 06.09.78, angående kontrol med hemmelig overvågning.
Instituttets vurdering:
Det er Instituttets vurdering, at lovændringen åbner for en udlevering af
personoplysninger uden retskendelse, der er mere vidtrækkende end den
gældende adgang til abonnementsoplysninger fra nummeroplysningsda-