STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

gang til at ytre sig om religiøse emner.
Kilde:
Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands-Postens artikel “Muhammeds ansigt”http://www.rigsadvokaten.dk/media/bilag/afgorelse_dansk.pdf
Gennemgang af relevante retsregler mv. :
http://www.rigsadvokaten.dk/ref.aspx?id=891
Institut for Menneskerettigheder Notat om ytringsfrihed – med udgangspunkt
i Jyllandspostens Muhammed tegninger
Menneskeretten:
EMRK’s artikel 10 beskytter den materielle ytringsfrihed. Indgreb heri kan
ske med lovhjemmel, men kun hvis det er nødvendigt i et demokratisk
samfund af et af de i artikel 10, stk. 2 opregnede hensyn. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD) har vedvarende tilkendegivet, at ytringsfriheden
er af grundlæggende betydning for et demokratisk samfund,
og at den ikke alene omfatter oplysninger og ideer, der er velsete eller neutrale,
men også sådanne som “shock, offend or disturb the State or any
sector of the population”. Dette følger af kravene om pluralisme, tolerance
og åbenhed, uden hvilke der ikke kan være et “demokratisk samfund” (se
Handyside v. UK, 7.12.1976, pr. 49).
Det følger af selve ordlyden af artikel 10, stk. 2, at den, der udøver sin ytringsfrihed,
påtager sig “pligter og ansvar”. Det er ikke muligt udtømmende
at redegøre for pligterne og ansvaret; konteksten vil være afgørende.
Domstolen antager (Otto Preminger Institut v. Austria, 20.9.1994, pr. 49), at
det i princippet kan betragtes som nødvendigt i visse demokratiske samfund
at sanktionere eller forebygge ”improper attacks on objects of religious
veneration”, forudsat at indgrebene er proportionale i forhold til det legitime
mål, de forfølger. I Otto Preminger-sagen fandt Domstolen, at staten
ved at konfiskere en film, havde søgt at opnå religiøs fred og forhindre, at
nogle mennesker følte sig udsat for angreb på deres religiøse tro på en uberettiget
og krænkende måde, hvorfor ytringsfriheden ikke var krænket.
Forinden havde Domstolen fastslået, at ytringsfriheden naturligvis gælder
på det religiøse område, men at ytringsmåden kan føre til, at staten må
påtage sig et ansvar
117
Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed