STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
84
Teleobservation: Observation af borgere via de oplysninger om mobiltelefoni,
som registreres på mobiltelefonnettets sendemaster, må anses at udgøre
et indgreb i den menneskeretlige privatlivsbeskyttelse. Forslaget til
ændring af retsplejeloven, hvorved § 791 a udvides med et nyt stk. 4, åbner
adgang for, at teleudbydere på baggrund af en observationskendelse kan
forpligtes til fremadrettet at udlevere oplysninger i form af lokaliseringsdata
til politiet om, hvilke mobiltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i
forbindelse med. Ordningen forudsætter, at rettens kendelse indhentes
forud for teleobservationen, at der sker efterfølgende underretning, og at
der beskikkes en advokat for den observerede person.
Instituttet finder det positivt, at der hermed skabes udtrykkelig hjemmel
for den form for observation, som adgang til lokaliseringsdata via sendemaster,
er udtryk for. Også i dette tilfælde er der fundet en løsning, der tager
afsæt i og respekterer grundlæggende retssikkerhedsgarantier og den
menneskeretlige beskyttelse af korrespondance og privatliv. Instituttet finder
dog anledning til at bemærke, at en eventuel udvidelse af teleudbyderes
forpligtelse til at bistå politiet med indholdsdata vil betyde, at der på
sigt vil bestå en reel mulighed for tillige at få adgang til indholdsdata.
Adgang til passageroplysninger: Det foreliggende forslag til ændring af
luftfartsloven, hvorved der indsættes en ny bestemmelse som § 148 a,
pålægger luftfartselskaber en pligt til at registrere og opbevare oplysninger
om passagerer og besætningsmedlemmer i et år og udlevere disse til brug
for forebyggelse og efterforskning af overtrædelse af straffelovens kap. 12
og 13.
Det vil – ud fra en menneskeretlig betragtning – være legitimt at indhente
sådanne oplysninger på en bestemt person, hvis det er nødvendigt og proportionalt
i forbindelse med efterforskning af en konkret sag eller som led i
forebyggelse af terrorhandlinger. Når det anføres i bemærkningerne til forslaget
(pkt. 7.2., s. 79), at flypassagerlister tænkes anvendt “som led i en
mere generel overvågning i forhold til de kredse, som vurderes at være relevante
i en terrormæssig sammenhæng”, er det efter Instituttets opfattelse
udtryk for en tilsidesættelse af menneskerettens krav om konkret vurdering
forud for indhentelse af passagerlister.
Et generelt ønske om effektivitet og hurtig adgang for efterretningstjenesterne
til personlige oplysninger om borgernes rejseaktiviteter kan ikke begrunde
en direkte adgang til sådanne oplysninger. Adgangen må ud fra en
menneskeretlig vurdering være betinget af, at det konkret kan påvises, at