STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
92
terlevelse fører til et systematisk indgreb i samtlige borgeres privatliv, uafhængigt
af hvorvidt de er under konkret mistanke eller ej. Det må anses for
tvivlsomt, om logning af samtlige borgeres tele- og internettrafik er det
mindst indgribende middel til at opnå målet om at bekæmpe kriminalitet.
Det er Instituttets opfattelse, at et mindre indgribende middel kan finde anvendelse,
nemlig logning af tele- og internettrafik, efter retskendelse, i forhold
til personer der er under konkret mistanke for kriminelle handlinger.
Et andet generelt punkt vedrører den såkaldte sessionslogning (paragraf 5,
stk. 1). Sessionslogningen indebærer, at tele- og internetudbyderne skal registrere
en internetsessions initierende og afsluttende pakke, eller hvor
dette ikke er teknisk muligt, hver 500. pakke der indgår i en brugers kommunikation
på internettet. Med bestemmelsen om ikke blot at logge data
om tele- og internetkommunikation men tillige oplysninger om de hjemmesider,
brugerne besøger, overskrider logningsbekendtgørelsen en principielt
grænse fastlagt i det nyligt vedtagne EU-direktiv (2006/24/EC) om
data logning. Efter Instituttets opfattelse fremgår det ikke af forslaget,
hvorfor sessionslogning er et nødvendigt og effektivt efterforskningsmiddel,
der udgør det mindst indgribende middel til at nå det angivne mål om
bekæmpelse af kriminalitet.
Endelig skal det bemærkes, at Danmark med forslaget går både længere
(sessionslogning) og hurtige frem sammenlignet med de øvrige EU lande.
En række EU lande har benyttet direktivets mulighed for at søge om udsættelse
af direktivets gennemførelse på nationalt plan, hvor den oprindelige
frist er 15. september 2007, ligesom flere lande har iværksat udredning
af direktivets betydning og konsekvenser for national ret og praksis. I betragtning
af, at EU direktivet bl.a. har til formål at fremme ensartet praksis
på tværs af medlemslandene, fremstår det ikke klart, hvorfor Danmark
som det første EU land vil implementere direktivets bestemmelser før fælles
definitioner mv. er afklaret.
På det konkrete plan, dvs. ved anvendelse af loggen i konkrete tilfælde, er
det problematisk, at ikke-mistænkte og efterforskningsmæssigt irrelevante
personer vil være omfattet af de lognings-oplysninger, der anvendes i efterforskningsøjemed.
I det omfang, sådanne personer kommunikerer med
en mistænkt, hvis tele- og internetoplysninger anvendes af politiet, vil de
indgå i politiets efterforskningsmateriale i den konkrete sag og dermed
være udsat for privatlivskrænkelse. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
har i sager vedr. telefonaflytning statueret, at lovgivningen ikke
indeholdt de nødvendige beskyttelsesmekanismer i situationer, hvor en i
forhold til efterforskningen irrelevant person bliver berørt af en aflytning.