16.07.2013 Views

STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Retten til ytringsfrihed og in<strong>for</strong>mationsfrihed<br />

118<br />

Forholdet mellem artikel 9 og artikel 10 er imidlertid blevet klargjort i<br />

Wingrove-sagen (Wingrove v. UK, 1997). Domstolen lagde til grund, at<br />

dette beskyttelses<strong>for</strong>mål stemte med hensynet til at beskytte andres rettigheder,<br />

jf. artikel 10, stk. 2, og at det også var i fuld overensstemmelse med<br />

hensynet til at beskytte religionsfriheden, jf. artikel 9. Domstolen undlod<br />

herved at ligestille ”respekten <strong>for</strong> troendes religiøse følelser” med de garantier,<br />

som indeholdes i artikel 9, og der synes dermed ikke at være grundlag<br />

<strong>for</strong> at antage, at artikel 9, der har følgende ordlyd, indeholder en generel<br />

ret til at blive beskyttet mod krænkende udtryk.<br />

Spørgsmålet om, hvorvidt religionsfriheden er krænket, vil domstolen<br />

kunne afgøre efter en klage fra personer, som gør gældende, at nogle konkrete<br />

ytringer m.v. har krænket deres religionsfrihed efter EMRK’s artikel 9.<br />

I sådanne sager om afbalancering af hensynet til ytringsfriheden og religionsfriheden<br />

overlader Domstolen staterne en <strong>for</strong>holdsvis stor skønsmargin.<br />

Med ytringsfriheden følger også ansvar <strong>for</strong> og pligt til at respektere andre<br />

menneskerettigheder end religionsfriheden, og ansvaret og pligterne må<br />

antages at række endnu videre end til beskyttelse af menneskerettighederne,<br />

jf. de i artikel 10, stk. 2, opregnede hensyn. Det er imidlertid vanskeligt<br />

at fastlægge omfanget af det ansvar og de pligter, der følger med ytringsfriheden<br />

efter EMRK’s artikel 10, idet EMD’s praksis på dette område<br />

kun vedrører situationer, hvor staten har grebet ind over <strong>for</strong> konkrete ytringer.<br />

Hvis staten ikke benytter sig af hjemlen i artikel 10, stk. 2, til at gribe ind<br />

over <strong>for</strong> ytringer, som personer eller religiøse samfund oplever som blasfemiske<br />

eller på anden måde krænkende, og der ikke opstår spørgsmål om<br />

krænkelse af andre rettigheder efter EMRK, kan spørgsmålet om, hvorvidt<br />

de med ytringsfriheden følgende pligter og ansvar har været iagttaget, ikke<br />

bedømmes af EMD.<br />

På grundlag af artikel 10 vil Domstolen således kun kunne bedømme, om<br />

ytringer med rette har været gjort til genstand <strong>for</strong> indgreb, men ikke om<br />

staten med urette har ladet ytringer passere. Spørgsmålet om ansvarspådragelse<br />

<strong>for</strong> manglende indgreb i ytringsfriheden kan kun bedømmes af<br />

Domstolen, såfremt der opstår spørgsmål om krænkelse af andre rettigheder<br />

i EMRK (end artikel 10).<br />

Den Europæiske Menneskerettighedskommission (EMK) har i Choudhury-sagen<br />

(Abdal Choudhury against the UK, 5.3.1991) fastslået, at artikel

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!