STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

Den eneste af de begrundelser, der er angivet for at give Politiets Efterretningstjeneste
adgang til personoplysninger uden foretagelse af konkret
vurdering, og som vil kunne bidrage til at imødekomme et skærpet nødvendighedskrav,
er behovet for hemmeligholdelse af efterretningstjenestevirksomhed.
Det er et tungtvejende hensyn, men kan ikke i sig selv legitimere
enhver videregivelse og indhentelse af personoplysning om borgeren.
Det må derfor med henvisning til menneskeretten fastholdes, at der
skal ske en konkret vurdering af, om et indgreb overfor en bestemt borger i
form af indhentelse og videregivelse af følsomme personoplysninger er
strengt nødvendigt og om det er rimeligt set i forhold til den aktivitet der
efterforskes eller overvåges. Hvis en sådan konkret vurdering ikke kan foretages
af den myndighed, der videregiver oplysninger p.g.a. hensyn til efterretningstjeneste,
må vurderingen udføres af Politiets Efterretningstjeneste
selv. Kontrol med denne vurdering kan f.eks. opnås med etablering af
en administrativ kontrolinstans.
På dette grundlag, er det Instituttets opfattelse, at det foreslåede krav om
“betydning” for varetagelse af Politiets Efterretningstjenestes opgaver, ikke
synes at kunne opfylde et skærpet nødvendighedskrav.
Indgreb i meddelelseshemmeligheden: Det fremlagte forslag til ændring af
retsplejelovens § 783 medfører, at et indgreb i meddelelseshemmeligheden
i form af telefonaflytning fremover vil være rettet mod en person, frem for
mod de kommunikationsmidler, som personen benytter sig af, når det gælder
efterforskning indenfor straffelovens kap. 12 og 13. For så vidt angår
underretning, forudsætter den foreslåede ordning, at der indhentes forudgående
retskendelse på aflytning af en bestemt person. Instituttet finder
det positivt, at der på dette punkt er fundet en effektiv løsning, som tager
afsæt i bestående retssikkerhedsgarantier og dermed sikrer borgerens rettigheder
og friheder.
Forslaget indeholder også et forslag til ændring af retsplejelovens § 788,
stk. 4 om underretning af den person, som har fået foretaget indgreb i sin
meddelelseshemmelighed. Underretning vil herefter kunne undlades eller
udsættes i et nærmere fastsat tidsrum, hvis underretningen vil være til
skade for efterforskningen. Manglende underretning vil i menneskeretlig
henseende kunne anses som tilsidesættelse af en væsentlig retssikkerhedsgaranti.
Instituttet finder derfor anledning til at bemærke, at rettens afgørelse
af om, at underretning ikke skal ske eller ske på et senere tidspunkt,
må træffes på baggrund af en vurdering af nødvendigheden og proportionaliteten
af en sådan tilsidesættelse.
83
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance