STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

Retten til personlig frihed
58
stituttet af den opfattelse, at det også bør indføres direkte i psykiatrilovteksten,
således at der ikke kommer til at herske tvivl om princippets relevans
i forhold til personer med sindslidelser. Dette stemmer med bl.a. EKMB art.
6 (2) og (3), Rec(2004)10 art. 12 (1) 2. pkt. og 29 (2), og FN’s Konvention om
Barnets Rettigheder, art. 12.
Vedr. udkast til § 13 d – tvungen opfølgning efter udskrivning (ambulant
tvang)
Det er Instituttets opfattelse, at det nuværende forslag ikke er i overensstemmelse
med Rec(2004)10, hvoraf det fremgår at mennesker, som ikke er
tvangsindlagt, kan blive underlagt tvangsbehandling, dvs. ambulant
tvang. Det fremgår dog også af Rec(2004)10 art. 20 (2), at beslutninger om
ambulant tvang udelukkende bør træffes efter forudgående godkendelse af et
uafhængigt organ eller person. Instituttet anbefaler derfor, at der stilles betingelse
om, at en beslutning om tvungen opfølgning med medicinering forudgående
skal godkendes af en anden læge end den overlæge, som har
truffet beslutningen.
Vedr. udkast til § 21, stk. 4 og 5 – fornyet lægelig vurdering af tvangsfiksering
Brugen af langvarige tvangsfikseringer været rejst af både Europarådets
Komité til Forebyggelse af Tortur m.v. (CPT) og af Europarådets Menneskerettighedskommissær.
CPT har i sine standardregler udtalt, at en
tvangsfiksering, som varer i flere dage, ikke kan være medicinsk berettiget
men må betragtes som nedværdigende behandling, jf. art. 3 i EMRK som
forbyder tortur og anden umenneskelig og nedværdigende behandling.
Instituttet finder det positivt, at der foreslås indført krav i § 21, stk. 4, om at
foretage fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af
tvangsfikseringen så ofte, som forholdene tilsiger det, dog mindst 4 gange i
døgnet, jævnt fordelt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering
er truffet. For så vidt angår udkast til § 21, stk. 5, findes det også positivt,
at der indføres ekstern kontrol af beslutningen om tvangsfiksering. I
lyset af, at tvangsfikseringer udgør et alvorligt indgreb i den personlige integritet
og med henvisning til CPT’s standard som nævnt ovenfor, foreslår
Instituttet imidlertid, at man indfører ekstern lægelig kontrol af tvangsfikseringer
allerede efter 24 timer (i stedet for de foreslåede 48 timer).
Andre bemærkninger
Generelt finder Instituttet, at udkastet indeholder mange forbedringer set
ud fra et menneskeretligt perspektiv, bl.a. skabes der klar hjemmel til foranstaltninger,
som i dag anvendes i praksis uden klar hjemmel. Det drejer