STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
82
udgør i den sammenhæng nødvendige komponenter, som ikke kan afvises
med en generel henvisning til trusselsbilledet.
Når det i lovforslaget angives under pkt. 1.1., at “regeringen er opmærksom
på vigtigheden af, at der i forbindelse med nye initiativer på terrorområdet
sikres den rette balance mellem sikkerhed og retssikkerhed”, er det
udtryk for en præmis, som ikke respekterer retsstatens spilleregler. Disse
spilleregler fordrer, at beskyttelsen af landets og borgernes sikkerhed opnås
på en måde, der respekterer såvel retssikkerhedsprincipper som menneskerettigheder.
Der er da også bred enighed om indenfor såvel EU, Europarådet,
OSCE som FN, at menneskerettigheder og retsstatsprincipper ikke
må ofres i kampen mod terrorisme. Menneskerettighedsbeskyttelsen og
retssikkerhedsprincipper skal ses som den strategi, der skal anvendes til at
bekæmpe terrorismen.
Specifikke kommentarer:
Indhentelser og videregivelse af efterretningsmæssige oplysninger inden
for den offentlige forvaltning: Af det fremlagte forslag til ændring af retsplejeloven
fremgår det, at retstilstanden ønskes ændret således, at en ny §
110 a skal give hjemmel til, at Politiets efterretningstjeneste kan videregive
oplysninger til Forsvarets efterretningstjeneste og indhente oplysninger fra
andre myndigheder i det omfang, oplysningerne kan have betydning for varetagelsen
af tjenestens opgaver.
Et påtrængende menneskeretligt problem er, om det foreslåede krav om
”betydning” er tilstrækkeligt til at opfylde kravet om nødvendighed og
proportionalitet. De forhold, som må tillægges vægt i en sådan vurdering
er: 1) oplysningerne er typisk personfølsomme, 2) de anvendes uden samtykke
fra eller underretning til den berørte person, 3) de anvendes til at
fastlægge et handle- eller adfærdsmønster, 4) de anvendes i nogle tilfælde
meget tidligt i efterforskningen, d.v.s. som indikationer eller 5) uden at der
foreligger en konkret begrundet mistanke om, at personen er relevant for
efterretningstjenestens arbejde.
Instituttet vurderer dermed at der bliver skabt mulighed for en form for
hemmelig overvågning af borgerne og grundlag for at skabe detaljerede
personprofiler. Dette bør give anledning til, at det menneskeretlige nødvendighedskrav
anses for skærpet, og at personoplysninger kun indhentes,
når det er strengt nødvendigt og kun under særlige omstændigheder.