STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

Barnets rettigheder
194
stk. 1, skal tilbydes specialpædagogisk bistand til en potentiel større kreds af
børn, som har behov for det, og ikke blot til børn med sprog- eller talevanskeligheder.
Hertil vil Instituttet dog gerne fremhæve, at enhver form for specialpædagogisk
bistand til disse børn bør tage højde for barnets sproglige og
kulturelle baggrund med henblik på at sikre en helhedsorienteret socialpædagogisk
bistand for børn med anden etnisk oprindelse end dansk.
Reference:
MeUdkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu
ikke har påbegyndt skolegangen (Sags nr. 032.471.021) fremsendt ved Undervisningsministeriets
høringsanmodning af 1.november 2005. Instituttets høringssvar af 10.november 2005 udarbejdet
af Anne-Marie Træholt og Mandana Zarrehparvar.
Titel: Betænkning om retssikkerhed i anbringelsessager afgivet af Udvalget
om anbragte børns og forældres retssikkerhed, Betænkning nr.
1463/2005
Baggrund:
Institut for Menneskerettigheder har den 10. februar 2006 modtaget Socialministeriets
anmodning om evt. bemærkninger til ovennævnte betænkning,
der omhandler kontinuitet for anbragte børn, tvangsadoption, bisidder for
barnet samt sammensætningen af børn og unge-udvalget.
Menneskeretten:
Institut for Menneskerettigheder ser det som positivt, at der foreslås nye regler,
der kan medvirke til at sikre en større stabilitet og kontinuitet for anbragte
børn og unge. De foreslåede regler om anbringelse og tvangsadoption er af
indgribende karakter, og det er derfor vigtigt, at der er bedst mulige retssikkerhedsmæssige
garantier både i relation til barnet eller den unge samt til de
biologiske forældre.
Instituttets vurdering:
Instituttet kan tiltræde forslaget om en udvidelse af barnets eller den unges
ret til en bisidder under sagen. Instituttet er af den opfattelse, at det vil styrke
retssikkerheden, at det præciseres, hvilke offentlige og private interesser, der
kan føre til en tilsidesættelse af barnets eller den unges valg af bisidder, ligesom
en sådan tilsidesættelse bør kunne påklages. Instituttet mener, at man
ved at indføre en pligt for kommunerne til under en samtale med børn af en
vis alder og modenhed at oplyse om bisidderordningen sikrer, at alle berørte
børn og unge bliver behørigt informeret om ordningen, og herved forebygges
det, at kommunerne udøver et forskelligt skøn over behovet for vejledning
om ordningen. Det bør henstilles til kommunerne, at de så vidt muligt