Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Organisation, handling og motivation Kapitel 1 • Kan disse virkemidler bruges på alle aldersgrupper? Med samme argument som ovenfor, vil vi ikke undersøge, hvilket virkemiddel, der virker på den ene aldersgruppe i f.t. et andet virkemiddel. Der vil givet være en differentiering mellem de enkelte virkemidler, idet de forskellige aldersgrupper har forskellige interesser, værdier etc. 1.8.1 Metodeovervejelser. Specialet er skrevet med henblik på at give Forsvarets myndigheder et problemidentificerende værktøj, der kæder problemet omkring fastholdelse af fastansat personel sammen med organisationsudviklingen i Forsvaret, set i et Weber-perspektiv. Vi vil ikke præsentere løsninger, men kun præsentere de identificerede ubalancer/problemområder. Studiet gennemføres på baggrund af et metodevalg. Vi har valgt at gennemfører en teorianvendelsesmetode, idet Webers teori anvendes som fokuseringsværktøj i f.t. fastholdelsesproblematikken. Jf. vores viden er en sådan vinkel ikke tidligere anvendt til analyse af problematikken. Vi kan med teorianvendelsen se en mulighed i at belyse, i hvor høj grad Forsvarets organisation(er) har de karakteristika, der er kendetegnende for Webers teorier om jernburet, handlingstyper og motivation. Dette fører til en inddragelse af Webers betragtninger om den bureaukratiske organisationsform. Hvis karakteristikkerne er til stede, vil vi beskrive kendetegnene. 1.8.2. Afgrænsning af specialet. Vi har udarbejdet opgaven med følgende afgrænsninger: • Den danske officersgruppe (kadetter og alle officersgrader). Grundlæggende er der mange forhold, der er fælles for de forskellige personelgrupper. Forskellen mellem personelgrupperne (f.eks. officers- og sergentgruppen) er dog også relevant, fordi der er stor forskel på uddannelsesniveau, joberfaring og forvaltningen af personelgrupperne. Vi har valgt, at afgrænse os til linieofficeren pga. den tilgængelige empiri. Efterfølgende vil vi blot skrive officer om linieofficeren. • Alle aldersgrupper. Vi mener dog, at de yngre er mest interessante i denne undersøgelse, da de ældre har dårligere muligheder for at skifte job. Forsvarets fokus på fastholdelse skal derfor koncentrere sig om de unge, idet de har større sociologisk udvikling. • Alle værn (dog minus Hjemmeværnet). I de rapporter, vi har anvendt som kilder, er opgørelserne opgjort såvel værnsfælles som værnsvis. Vi har valgt kun at anvende og betragte de anførte data værnsfælles, idet vi ønsker at se Forsvaret som et samlet hele; én virksomhed. Vi har anlagt denne betragtning velvidende, at der selvfølgelig er værnsvise kulturforskelle og hermed også værnsvise problemer. Hjemmeværnet ansætter ligesom det øvrige forsvar også linieofficerer. Vi har fravalgt at behandle Hjemmeværnets forhold, idet Hjemmeværnet er en selvstændig organisation udenfor Forsvarskommandoens område, som kan have andre vær- 12
Organisation, handling og motivation Kapitel 1 dier og forvaltningsprocedurer end det øvrige forsvar. Desuden indgår Hjemmeværnets personel ikke i afgangsundersøgelserne. • Inden for vestlig kultur. Afgrænsningen er foretaget ud fra den betragtning, at der er meget få ansatte i officersgruppen med anden kulturbaggrund. Derfor ses disse ikke for nuværende at være relevante for fastholdelsesperspektivet og dermed ikke for dette speciale. • Ved diskussionen om fastholdelse antager vi, at fastholdelsen rettes mod det personel, der allerede er ansat i organisationen, uanset hvilket opgaver Forsvaret har for tiden. Vi er opmærksomme på, at Forsvarets personel spænder over personel, der skulle kæmpe i henhold til artikel V 3 i Atlanterhavspagten til personel, som skal kæmpe en asymmetrisk krig 4 over alt i verdenen. Vi forudsætter derved, at de ansatte allerede har den rette profil for at være ansatte. Vi vil derfor ikke diskutere forhold omkring typer og profiler af ansatte set i f.t. Forsvarets opgaver. Når vi diskuterer de ansattes profiler sker det i f.t. organisationsformen. 1.9. Teori. Som tidligere nævnt skal vi anvende Max Webers teori om "Jernburet", handlingstyper og motivation i denne opgave. Derfor er der ikke tale om valg af yderligere teori. Udgangspunktet for valget af teori er således givet på forhånd. Til problematikken fastholdelse kan vi anvende Weber, idet han beskriver sammenhængen mellem individet, organisationerne, som individet befinder sig i, og det (meningsskabende) værdigrundlag som organisationerne og individet hviler på. 1.9.1. Beskrivelse af Webers "Jernburet". Det vurderes særligt interessant at afgøre, hvordan "Jernburet" opfattes som enten en positiv eller negativ tilstand. Der ses at være en tvetydighed i begrebet "Jernburet". Weber opfattede bureaukratiet som den bedste rationelle form for organisation. I stræben efter denne optimale rationalisme kan bureaukratiet dog miste sin sjæl, og derved bliver mennesket fanget i "Jernburet". Bureaukrati er altså positivt, men kan udvikle sig negativt til et "jernbur". "Jernburet" er mere en ide og historisk forståelse end en egentlig teori. Max Weber arbejde ud fra den opfattelse, at den tidlige kapitalisme og industrialisme var motiveret ud fra en prædestinations- eller udvælgelseslære, der tilførte det udførte arbejde mening. Ved overgangen til kapitalisme og industrialisme forsvandt denne prædestinationslære, men organisationerne, arbejdet og bytteforholdet stod tilbage nu blot uden den tidligere mening. Weber mente, at menneskets helt grund- 3 NATO håndbog, p. 493. 4 Asymmetrisk krig (vores definition): Væbnet konflikt mellem modstandere, som betjener sig af forskellige våbentyper, organisation, doktriner, teknologier mm. for at udnytte egen sides fordele overfor modstanderens relative svagheder. Anvendes, når det erkendes, at ens egne midler ikke kan måle sig med modstanderens konventionelle midler. 13
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET April 2003 VUT II
Page 3 and 4: Organisation, handling og motivatio
Page 11: Organisation, handling og motivatio
Page 63 and 64:
Organisation, handling og motivatio
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
show all

Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?