Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Organisation, handling og motivation Kapitel 2
ligion og andre institutioner og historiske forhold og give et endegyldigt svar på
spørgsmålet om den vestlige kapitalismes oprindelse. De tre udsendte studier indeholder
en religionssociologi, der gør religionen til et resultat af sociale forhold snarere
end blot en årsag til dem.
Sideløbende med disse ovenstående udgivelser arbejdede han også på en stor sociologisk
encyklopædi: Wirtschaft und Gesellscahft (vores oversættelse: Erhvervsliv
og samfund). Arbejdet påbegyndtes i 1910, men blev afbrudt af krigen i 1914 29 . Han
havde dog på det tidspunkt færdiggjort et udkast til det, som nu betegnes som værkets
anden del. I 1919-20 skrev Weber en lang række af definitioner af den sociologiske
analyses kategorier, der blev offentliggjort som værkets første del. Men både
første og anden del var ufuldendte ved Webers død. Wirtschaft und Gesellscahft blev
udgivet posthumt i 1922.
Som en kuriositet kan slutteligt nævnes, at Weber i 1911 skrev en lille bog med titlen:
Rationalen und soziologischen Grundlagen der Musik (vores oversættelse: Begrebsapparat
og sociologiske grundlag for musikken) 30 . I bogen analyserer Weber udviklingen
af den vestlige musik i henseende til dens tiltagende rationalitet, der adskiller
den fra den øvrige verdens musik. Det sidste er blot for at illustrere omfanget af Webers
opfattelse af rationalitetens indflydelse.
2.4. Om Webers teorier i forbindelse med specialet.
I dette speciale vil Webers teorier om rationalitet blive anvendt. Kendere af Weber
taler om, at hans teorier består af flere lag, som kan pilles af som et løg. Et af de lag,
man kan studere nærmere, er rationaliteten. Om rationaliteten er det centrale i hans
værker, er der ikke enighed om, men nok mere et spørgsmål om, hvor man, som
kender af Weber, ønsker at fordybe sig 31 .
Udviklingen af begrebet rationalitet finder man Den protestantiske Etik og Kapitalismens
Ånd. I sin søgen efter svaret på, hvorfor den vestlige kapitalisme var opstået,
kom Weber frem til svaret, at det skyldtes dens rationalitet. Driften til at tjene penge
er jf. Weber ikke anderledes andre steder i verdenen. Det, som adskilte kapitalismen
fra andre økonomiske systemer, var, at pengeakkumuleringen skete under rationelle
former, hvor der var forudsigelighed indbygget i det økonomiske system, der eksisterede
et retsligt system, og ny teknologisk viden og teknikker blev anvendt i produktionen.
Historisk set var der en tendens til rationalisering.
Weber skriver 32 , at denne rationaliseringstendens omfattede både:
• Den menneskelige adfærd.
• Magtens legitimitet.
• Organisationerne.
Den menneskelige adfærd har, jf. Weber, bevæget sig igennem følgende tilstande:
• Traditionel adfærd, dvs. adfærd, der er bestemt af tradition eller indgroede vaner.
• Affektiv adfærd, dvs. adfærd, der er bestemt af aktørens specifikke affekter og
følelsestilstande.
29 Collins, p. 152f.
30 Ibid., p. 74.
31 Ibid., p. 71ff.
32 Klassisk og moderne samfundsteori, p. 93ff.
21