Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Organisation, handling og motivation Kapitel 6
Ansvar og kompetence bliver udtrykt gennem organisationsskemaer og stillingsbeskrivelser.
I uddannelsesbestemmelserne kan man se, hvilke faglige forventninger
man har til de enkelte stillinger, der er beskrevet i krigsorganisationens organisationsskemaer.
Tilsvarende findes der stillingsbeskrivelser for de stillinger, som findes i
fredstidsorganisationen. Som princip vil den ansatte kun have én chef, hvorved ansvar
og beføjelser er tydeligt fordelt. Samme chef skal ofte også bedømme den ansatte.
I Forsvaret er aflønningen afhængig af personellets indplacering i hierarkiet, således
at der som oftest er sammenhæng mellem personellets grad og et tilsvarende hierarkisk
lønsystem. Såfremt man ikke avancerer i organisationen pga. en højere grad,
kan man kun se frem til en lønfremgang pga. anciennitet. Her ses bort fra resultater
fra overenskomstforhandlinger.
Vi finder ligeledes, at mht. kravet om, at enhver stilling i organisationen skal beskrives
med angivelse af ansvar og kompetence, at Forsvaret er bureaukratisk i en Webersk
forstand.
Med de hierarkiske strukturer, der findes i Forsvaret, vil der altid være en chef over
en ansat. En del af chefvirket vil være at udøve kontrol med de ansatte. Kontrollen
gennemføres oftest vertikalt i linien, se evt. figur 5.
Helt efter Webers teorier er der således ingen stillinger, som lades uden kontrol.
Lydighedspligten anses almindeligvis at være en naturlig del af den militære organisation.
Med den særlige militære straffelov er det tillige på skrift redegjort for pligten,
uden at det dog i alle detaljer beskrives, hvornår denne lydighedspligt gælder. Derudover
findes der ikke egentlige bestemmelser, der beskriver eller indskærper en lydighedspligt.
Sammenholdes ovenstående med den før beskrevne hierarkiske organisering, er der
god overensstemmelse mellem den virkelighed, vi finder i Forsvaret og Webers teori
om, at der skal herske lydighedspligt ned gennem organisationen.
I Forsvaret foregår uddannelsen af officererne oftest på egne uddannelsesinstitutioner
og dokumenteres med uddannelsesbeviser for at kunne foretage udnævnelser
og besættelse af stillinger i andre specialer eller på højere niveau. I Forsvaret skelnes
der mellem efter- og videreuddannelser. Det er kun videreuddannelserne, der giver
mulighed for udnævnelse til en højere grad og dermed et lønavancement. For at
blive optaget på en videreuddannelse kræver det en ansøgning og positiv indstilling
fra ens foresatte. Det kan således opfattes som noget af en flaskehals at komme ind
på en videreuddannelse.
Dette er også helt i tråd med Webers teori om, at formel uddannelse og øvrige dokumenterede
kvalifikationer skal være hovedkriterier ved stillingsbesættelse.
Forsvaret som arbejdsgiver har en beordringsret til at beordre de ansatte i stillinger,
der ikke nødvendigvis er efter de ansattes egne ønsker, både hvad indhold og geografiske
placering angår.
Ovenstående er ligeledes i tråd med Webers teori om, at stillinger skal kunne fordeles
og omfordeles efter organisationens behov.
Da der er en generel åben adgang til at søge optagelse på officersgrunduddannelsen,
og der er ikke findes kriterier om at skulle tilhøre en bestemt socialgruppe for at
75