Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Organisation, handling og motivation Kapitel 6
KAPITEL 6
Forsvarets organisationsformer.
6.1. Indledning.
I det følgende gives en kort gennemgang af Forsvarets overordnede inddeling, en
indførelse i tre grundlæggende organisationsformer i Forsvaret og en vurdering af,
hvorvidt Forsvarets organisation kan opfattes som et udtryk for en bureaukratisk organisation
i Webersk forstand.
Slutteligt beskrives, hvilke krav, der fra organisationens side kan forventes af de ansatte
ved ansættelse i Forsvaret.
6.2. Forsvarets overordnede organisationsformer og inddeling.
De lande, som betjener sig af et forsvar baseret på værnepligt, har i princippet deres
forsvar delt op i to organisationer.
Den ene organisation er eksisterende i fredstid, mens den anden aktiveres i f.m. en
krise- eller krigssituation.
Det samme gælder for det danske forsvar og er især gældende for hærens vedkommende.
Det er knapt så udtalt i søværnet og flyvevåbnet, hvor en større del af organisationen
allerede i fredstid er en afspejling af krigsorganisationen, og medarbejderne
er til stede, end det er tilfældet i hæren i fredstid.
Ovennævnte todeling af organisationen afspejles i den af Forsvarsministeriet udgivne
Kundgørelse for Forsvaret B. 2-1. I den kundgørelse beskrives, hvorledes det danske
forsvar opdeles i diverse myndigheder. I kundgørelsen starter man med selve ministeriet
og arbejder sig ned gennem Forsvarskommandoen med underliggende operative
myndigheder, materielkommandoer, værnsfælles myndigheder osv.
Det, som springer i øjnene i kundgørelsen, er, at der ikke klart er skelnet mellem
fredstidsorganisationen og krigsorganisationen. Det skyldes, at der allerede i fredstid
findes bemandede operative myndigheder og kommandoer. Disse myndigheder og
kommandoer kan være fuldt eller delvis bemandede. I sidstnævnte tilfælde suppleres
de daglige medarbejdere i tilfælde af krig med personel fra reserven.
Derudover kan man i kundgørelsen finde myndigheder, f.eks. hærens tjenestegrensskoler,
der ikke eksisterer i krigsorganisationen. Det personel, som i fredstid gør tjeneste
på f.eks. tjenstegrensskolerne har en såkaldt designeringsfunktion i en enhed i
krigsorganisationen. Tjenstegrensskolerne, hvis vi igen bruger dem som eksempel,
kan derfor ikke fortsætte deres virke, da medarbejderne i tilfælde af krig gør tjeneste
ved deres mobiliseringsenheder i deres designeringsfunktioner.
Derudover kan man i kundgørelsen finde myndigheder, der reelt kun findes i krigstid.
Et eksempel på det kunne være Sjællandske Kampgruppe. Ved den kampgruppe er
chefen til dagligt tillige chef for Den Kongelige Livgarde og størstedelen af Den Kongelige
Livgardes sektionschefer, så som chefen for adjudantstaben (CHASEK), chefen
for Uddannelsessektionen (CHUSEK) m.fl., har tillige en tilsvarende designeringsfunktion
som CHASEK, CHUSEK etc. i Sjællandske Kampgruppes stab. Man
65