Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Organisation, handling og motivation Kapitel 2 Det er netop dette speciales hovedtese, at når der ikke er balance mellem: • En organisations form. • Den måde den legitimerer sig på. • Den adfærd organisationen udviser. og de ansattes forventninger og krav om: • Organisationsform. • Udøvelsen af legitimitet. • Behandlingen af de ansatte. da vil de ansatte forlade organisationen, hvis arbejdsmarkedet giver mulighed derfor. I modsætning hertil ville kaldspligten i tidligere tider have kunnet fastholde de ansatte under urimelige ansættelsesvilkår. 2.5. Den bureaukratiske organisation. I skriftet Wirtschaft und Gesellscahft beskrev Weber sine tanker om den bureaukratiske organisation. Med sin opfattelse af, at det rationelle er af det gode, anså Weber den bureaukratiske organisationsform 37 som den sidste og højeste form for organisation i udviklingen af de forskellige organisationsformer. Den bureaukratiske organisation er kendetegnet ved at være formel i sin opbygning med et nøje beskrevet hierarki. Weber fremhævede følgende metoder og værktøjer 38 : 1. Opgavernes løsning skal ske forskriftsmæssigt, dvs. efter officielt vedtagne regler. Hermed overflødiggøres arbejdet med at finde løsninger for enhver sag, der fremlægges. 2. Enhver stilling i organisationen skal beskrives med angivelse af ansvar og kompetence, dvs. autoritetsbeføjelser. 3. Ingen stilling må lades uden kontrol. 4. Der skal herske lydighedspligt ned gennem organisationen. 5. Formel uddannelse og øvrige dokumenterede kvalifikationer skal være hovedkriterier ved stillingsbesættelse. 6. Stillinger skal kunne fordeles og omfordeles efter organisationens behov. 7. En stilling må ikke kunne monopoliseres af individer. 8. Administrative handlinger, beslutninger og regler skal formuleres skriftligt og opbevares. (Dette er for Weber den mest betydende forudsætning for, hvad han anser for ideel, rationel adfærd i en organisation, idet man derved er i stand til at sikre en systematisk tolkning og opretholdelse af de foreliggende regler). Skal man kort beskrive den bureaukratiske models fordele og ulemper kunne disse være: Fordele: • Klare ansvarsforhold. 37 Organisationers form og funktion, p. 19. Henry Mintzberg kalder samme organisationsform for Maskinbureaukratiet. 38 Ledelse og uddannelse, p. 349f samt Magt og bureaukrati, p. 105-115. 26
Organisation, handling og motivation Kapitel 2 • Forudsigelighed. • Standardisering, hvilket fremmer effektiviteten af arbejdsgangene. Ulemper: • Organisationen kan ende rigid. • Svært at gennemføre ændringer. • At følge regler bliver et mål i sig selv. • Formalisering, der hindrer udnyttelse af kompetence og viden. • Centralisering af ansvar og beslutningskompetence. • Standardisering, hvilket hæmmer motivationen hos kreative medarbejdere. 2.6. Hvoraf kommer rationaliteten? Hvoraf kommer denne rationelle tankegang, som den bureaukratiske organisationsform Weber anså for at være et udtryk for? For at forklare det, går Weber tilbage i historien og knytter en forbindelse mellem protestantismens og kapitalismens opståen. Weber har dog i Den protestantiske Etik og Kapitalismens Ånd redegjort for, at forbindelsen mellem protestantismen og kapitalismen ikke er den eneste faktor, der førte til rationalismen, men at han blot analyserede på én faktor blandt mange 39 . I sin analyse bruger Weber en særlig protestantisme (den calvinistiske lære fra Schweiz) til at belyse udviklingen af, hvad han kalder "den rationelle kapitalisme". Den skal ses i modsætning til en (traditionel) kapitalisme, der havde eksisteret tidligere fra de tidligste handelsfolk. Tidligere havde grådighed 40 været en drivkraft for handelsfolk. Den enkelte handelsmand var villig til at skyde penge i f.eks. et skib til orienten for at hente krydderier. Det var risikobetonet, da det langt fra var sikkert, at skibet vendte tilbage, men skete det, kunne handelsmanden se frem til en stor fortjeneste. Forretningen var en serie engangshandler, hvor varen skulle sælges til højestbydende. Ligeledes skiftede kunderne fra gang til gang, da varerne måske blev solgt et andet sted næste gang. Der blev derfor ikke opbygget et fast klientel. Den opnåede profit blev ofte brugt på at efterligne overklassens levevis, købe land og titler, og hvis pengene rakte til det, trække sig tilbage fra forretningslivet. Drivkraften for endnu engang at skyde penge i en ny risikofyldt forretning ville være drevet af ønsket om at kunne fortsætte den nye levevis (f.eks. hvis pengene var sluppet op). I modsætning hertil er den rationelle kapitalisme kendetegnet ved stordrift. Store markeder er vigtige. Store varemængder skal skifte ejere på en forudsigelig og reproducerbar måde. De samme forretninger gentages mange gange, på samme marked og med samme klientel, som måske ligefrem er bragt i et afhængighedsforhold til forretningsmanden. Ved at producere almindelige livsfornødenheder så billigt, at kunderne ikke længere havde grund til at producere dem selv, blev kunderne bundet til en forretningsmand, der netop kunne forsyne dem med de ønskede livsfornødenheder. 39 Collins, p. 61. 40 Ibid., p. 62ff. 27
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET April 2003 VUT II
Page 3 and 4: Organisation, handling og motivatio
Page 25: Organisation, handling og motivatio
Page 77 and 78:
Organisation, handling og motivatio
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
show all

Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?