Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Organisation, handling og motivation Kapitel 8
at være helt essentielt i verdenssamfundet af i dag. Verdenssamfundet ændrer sig
hurtigere end nogensinde før det være sig teknologisk, demografisk, sociologisk og
sikkerhedspolitisk med de tilhørende afledte konsekvenser for Forsvaret. Konsekvensen
og relevansen af disse ændringer er siden Berlinmurens fald i november
1989 accelereret voldsomt for Forsvaret.
Forsvaret ville kunne tilpasse sig den omtalte sociologiske udvikling med dens forventninger
om hurtige forandringer og fleksible organisationer ved at udvikle en fladere
organisation.
Med de færre mellemled ville personellet føle en tættere kontakt med ledelsen og
dermed formentlig føle at have fået en større grad af lydhørhed og medindflydelse.
En sådan udvikling ville have en gavnlig effekt på fastholdelsen.
8.9. Delkonklusion på geografisk stabilitet.
Beordringsretten udøves af Forsvaret på baggrund af en målrationel legitimitet, idet
Forsvaret kun flytter personellet, når der er behov for det (set med Forsvarets øjne).
De ansatte, som kan se det fornuftige i flytningen vil ikke være uenige i opfattelsen
af, at Forsvaret handler på baggrund af en målrationel legitimitet. Det personel, som
ikke kan se fornuften i flytningen, vil nok nærmere opfatte, at Forsvaret handler på
baggrund af en gammel ret (altså en traditionel legitimitet).
Beordringsretten og personellets begrænsede vilje til mobilitet udgør to modsat rettede
holdninger. Hvis Forsvaret med beordringsretten i hånden ønsker at flytte personel,
må Forsvaret gøre op med sig selv, om det er prisen værd, idet det skal holdes
op mod et evt. økonomisk krav fra den ansatte. Hvis et sådant krav ikke honoreres,
kan det evt. medføre demotivering eller den ansattes afgang fra Forsvaret.
Konklusionen må her være, at hvis Forsvaret gør udstrakt brug af beordringsretten,
vil det have en negativ effekt på fastholdelsen. Dette gælder naturligvis i f.t. det personel,
der bliver beordret mod deres viljer.
Omvendt vil det have en afbødende effekt, hvis Forsvaret går ind i en dialog med den
enkelte om, hvorfor beordringen er nødvendig. Især hvis forklaringen begrundes på
et for officeren værdirationelt grundlag.
Vi finder derfor, at Forsvaret kun i yderste nødstilfælde bør gøre brug af beordringsretten,
og når det sker, at det da sker med størst mulig hensyntagen til den berørte
sammen med en meget indgående og detaljeret forklaring på, hvorfor det har været
nødvendigt.
8.10. Delkonklusion på Forsvarets økonomiske ressourcer.
Både Forsvaret og personellet erkender, at der ikke er sammenhæng mellem Forsvarets
mål og økonomiske midler. Det får personellet til at efterlyse klare prioriteringer
for at undgå kvalitetsforringelser, der ikke er i overensstemmelse med personellets
professionelle indstilling.
Da Forsvaret i personellets øjne ikke foretager disse nødvendige prioriteringer kan
der spores en ubalance mellem, hvorledes Forsvaret forsøger at skabe sammenhæng
mellem mål og midler, og hvordan personellet mener, disse bør gennemføres.
88