Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Organisation, handling og motivation Kapitel 6 SBH CH SBH SBH STAB Figur 7: Eksempel på en linie-stabsorganisation med, i f.t. figur 5, forøget antal ansatte. Man kan som eksempel anføre, at der i et infanterikompagni findes tre identiske delinger. Disse kunne, hvis man ikke ville tage hensyn til den enkelte førerers kontrolspændevidde, lige så godt have været samlet i én deling og på den måde spare to af de tre delingsførere bort. 6.4. Samlet delanalyse. Vi ser følgende delanalyser af linie-stabsorganisationeen og forventningerne til de ansatte: 6.4.1. Analyse af linie-stabsorganisationen som bureaukratisk organisation. I det følgende vil vi se på, om der er lighedspunkter mellem linie-stabsorganisationen og Webers idealmodel af en bureaukratisk organisation (se evt. tillæg B). I Forsvaret findes der skriftlige bestemmelser, forskrifter, kundgørelser, vejledninger mm. for doktrin-, uddannelses-, personel-, materiel- og økonomiområdet. Bestemmelser mm. er udgivet for at give det forvaltningsmæssige eller doktrinære grundlag for, at Forsvaret kan udføre sit virke. Nogle gange er blot angivet nogle rammer. Andre gange er det i detaljer beskrevet, hvordan man skal forholde sig til et givet problem. Ovenstående synes at falde i tråd med Webers teori om, at opgavers løsning skal ske forskriftsmæssigt Som tidligere nævnt i punkt 6.2. findes der skriftlige beskrivelser af Forsvarets overordnede strukturelle inddeling. Tilsvarende skriftlige beskrivelser findes for Forsvarets underliggende niveauer. CH CH SBH SBH CH SBH 74
Organisation, handling og motivation Kapitel 6 Ansvar og kompetence bliver udtrykt gennem organisationsskemaer og stillingsbeskrivelser. I uddannelsesbestemmelserne kan man se, hvilke faglige forventninger man har til de enkelte stillinger, der er beskrevet i krigsorganisationens organisationsskemaer. Tilsvarende findes der stillingsbeskrivelser for de stillinger, som findes i fredstidsorganisationen. Som princip vil den ansatte kun have én chef, hvorved ansvar og beføjelser er tydeligt fordelt. Samme chef skal ofte også bedømme den ansatte. I Forsvaret er aflønningen afhængig af personellets indplacering i hierarkiet, således at der som oftest er sammenhæng mellem personellets grad og et tilsvarende hierarkisk lønsystem. Såfremt man ikke avancerer i organisationen pga. en højere grad, kan man kun se frem til en lønfremgang pga. anciennitet. Her ses bort fra resultater fra overenskomstforhandlinger. Vi finder ligeledes, at mht. kravet om, at enhver stilling i organisationen skal beskrives med angivelse af ansvar og kompetence, at Forsvaret er bureaukratisk i en Webersk forstand. Med de hierarkiske strukturer, der findes i Forsvaret, vil der altid være en chef over en ansat. En del af chefvirket vil være at udøve kontrol med de ansatte. Kontrollen gennemføres oftest vertikalt i linien, se evt. figur 5. Helt efter Webers teorier er der således ingen stillinger, som lades uden kontrol. Lydighedspligten anses almindeligvis at være en naturlig del af den militære organisation. Med den særlige militære straffelov er det tillige på skrift redegjort for pligten, uden at det dog i alle detaljer beskrives, hvornår denne lydighedspligt gælder. Derudover findes der ikke egentlige bestemmelser, der beskriver eller indskærper en lydighedspligt. Sammenholdes ovenstående med den før beskrevne hierarkiske organisering, er der god overensstemmelse mellem den virkelighed, vi finder i Forsvaret og Webers teori om, at der skal herske lydighedspligt ned gennem organisationen. I Forsvaret foregår uddannelsen af officererne oftest på egne uddannelsesinstitutioner og dokumenteres med uddannelsesbeviser for at kunne foretage udnævnelser og besættelse af stillinger i andre specialer eller på højere niveau. I Forsvaret skelnes der mellem efter- og videreuddannelser. Det er kun videreuddannelserne, der giver mulighed for udnævnelse til en højere grad og dermed et lønavancement. For at blive optaget på en videreuddannelse kræver det en ansøgning og positiv indstilling fra ens foresatte. Det kan således opfattes som noget af en flaskehals at komme ind på en videreuddannelse. Dette er også helt i tråd med Webers teori om, at formel uddannelse og øvrige dokumenterede kvalifikationer skal være hovedkriterier ved stillingsbesættelse. Forsvaret som arbejdsgiver har en beordringsret til at beordre de ansatte i stillinger, der ikke nødvendigvis er efter de ansattes egne ønsker, både hvad indhold og geografiske placering angår. Ovenstående er ligeledes i tråd med Webers teori om, at stillinger skal kunne fordeles og omfordeles efter organisationens behov. Da der er en generel åben adgang til at søge optagelse på officersgrunduddannelsen, og der er ikke findes kriterier om at skulle tilhøre en bestemt socialgruppe for at 75
Page 1 and 2:
FORSVARSAKADEMIET April 2003 VUT II
Page 3 and 4:
Organisation, handling og motivatio
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24: Organisation, handling og motivatio
Page 73: Organisation, handling og motivatio
show all

Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?