Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Organisation, handling og motivation Kapitel 4 at tegne en sociologisk udvikling af de 18 – 20-årige unge, idet det er i denne alder, at de unge er rekrutteringsrelevante 69 . 4.3.1. Generelt. Vi kender nok alle opfattelsen af, at vores forældre og bedsteforældre er nogle forstokkede dinosaurer, der ikke kan forholde sig til samfundets udvikling, og at de unge til gengæld er forkælede, naive og nydelsessyge. Næ – i de gode gamle dage – altså vores egne, der var alt "fryd og gammen", eller i det mindste var der stabile og overskuelige forhold, og folk opførte sig ordentligt. Vi har en tendens til at antage, at det er os, der er de normale. Sandheden er vel, at det normale konstant ændrer sig sammen med de sociale og økonomiske samfundsændringer. Vi er dog ofte så fastlåst i vores eget billede af samfundet, at vi ikke opdager ændringerne før, de bliver så påfaldende åbenlyse, at det ikke længere er muligt at overse og/eller bortforklare disse. Dette sker, når vanlige handlingsmønstre ikke længere slår til. F.eks. ved øget sygdom eller personelafgang. De unge er Forsvarets fremtid, på godt og ondt, derfor har den øverste ledelse et åbenlyst behov for at forstå dem, eller i det mindste deres personlighedsmønster. Det er dog reelt yderst begrænset, hvad man kan forudsige på komplicerede områder som personlighedsdannelse, også kaldet identitetsdannelse, idet der ikke er tale om reel videnskab. Undersøgelser kan dog give pejlemærker, hvis tydelighed og sikkerhed afhænger af disses reliabilitet og validitet. Undersøgelse af området kan derfor påvise markante tendenser, herunder ændringer i f.t. tidligere undersøgelser. Efterfølgende forhold er medtaget for at give et beskrivende baggrundsbillede af udviklinger i samfundet, der har medført nye tendenser og skabelse af en ændret sociologiske profil hos ungdommen. Forholdene er nævnt i følgende rækkefølge: • Opvækstvilkårene – indeholdende underemnerne børn i flerbørnsfamilier, enebørn, skilsmisserne og gengifte familier. • Pasning og boligmiljø – indeholdende underemnerne boligmiljøer, fremmedpasning og institutionernes kvalitet. • Skolen og uddannelse. 4.3.2. Opvækstvilkårene. I familiemønstret er tendensen, siden 1960’erne, gået i retning af mindre søskendeflokke, mange flere enebørn, mange skilsmissebørn og mange, der vokser op med kun én forældre, typisk moderen. Der fødes tillige en del børn i papirløse samlivsforhold. Over en tredjedel af alle børn vil opleve, at deres forældre går fra hinanden, inden børnene er 18 år Statistikker viser, at denne tendens forsat er stigende. Børn i flerbørnsfamilier vokser op i et miljø, der forbereder dem bedre på forholdene uden for hjemmet, end miljøet for enebørn gør. Der er dog mange andre gældende faktorer, når det drejer sig om at forberede børn bedre til et socialt liv mellem andre børn og voksne. I forhold til familier med enebørn, ses det dog at ældre søskende har tendens til at være omsorgsfulde og parate til at påtage sig ansvar for andre, 69 Jf. telefoninterview med psykolog Jørgen Peter Madsen ved Forsvarsakademiets psykologiske af- deling. 40
Organisation, handling og motivation Kapitel 4 mens de yngre udviser gode tilpasningsevner i mange sociale situationer uden at opgive egne mål. Enebørnene kan kun sammenligne sig med de voksne, hvilket presser enebarnet ind i en forceret voksenattitude og overdreven tilpasning til andres forventninger. Voldsomt høje ambitioner, streng selvkontrol, konservatisme (modvilje mod forandringer) og tendenser til at ville dominere er træk, som igennem flere undersøgelser er fundet karakteristiske for enebørn. Dette kan resultere i en form for kunstig modenhed, der i realiteten er en tynd skal/facade, der let kan krakelere i kritiske situationer. Endvidere kan alle disse tendenser medføre store vanskeligheder med enebørns aggressive følelser, som de ikke har turdet give et naturligt afløb for. Disse aggressioner opdæmmes og kan efterfølgende komme i udbrud på ukontrollabel vis. Skilsmisserne. Den øgede skilsmissefrekvens har afledte konsekvenser for skilsmissebørnene. Dette ses i form af en generel større sårbarhed i pressede situationer senere i livsforløbet, og tilsyneladende rammes drengene hårdest, idet de har det vanskeligere end pigerne med at finde en positiv samlivsform med moderen, herunder besværliggøres udviklingen i kønsidentiteten 70 . Undersøgelser har overraskende vist, at børn der inden 10 års alderen oplever forældrenes skilsmisse, senere i livet har udvist større tilbøjelighed til at udvikle forskellige psykiske lidelser end aldersmæssigt tilsvarende børn i familier, hvor en af forældrene døde eller udviklede en psykisk lidelse 71 , hvilket vel må fremstå som meget tankevækkende! Ved skilsmisser ender børnene oftest hos moderen, hvorfor primært konsekvenserne af den manglende faderskikkelse for drengene er undersøgt. Det viser sig, at i familier, hvor det primært er moderen, der bestemmer, ses en tendens til, at drengene tager mindre initiativ. Drenge har "en tendens til at være mere ansvarsbevidste, når faderen er den hovedansvarlige i stedet for moderen" 72 . På denne baggrund bliver manglende initiativ, beslutningsevne og ansvarsbevidsthed mere udbredt. I gengifte familier får børnene så stedforældre, oftest stedfædre. Dette ses dog ikke generelt at kompensere for skilsmissens negative virkninger. Ofte ses tværtimod en forstærket negativ virkning, idet de "gengifte familier" er i ubalance med barnet/børnene som et vigtigt konfliktområde. I familier med langvarig arbejdsløshed oplever halvdelen af alle børn, at familier skilles. Der ses at være en klar sammenhæng mellem langtidsledighed og sociale problemer som f.eks. alkoholproblemer og vold, dette uanset familiernes økonomiske status 73 . 4.3.3. Pasning og boligmiljø. Boligmiljøerne ændrer sig i fysisk forstand til det bedre, men socialt set bliver det mere kompliceret. Tidligere var boligområder præget af, at naboer/beboere kendte 70 90'ernes unge, p. 8-9. 71 Ibid., p. 9. 72 Ibid., p. 9. 73 Den moderne ungdoms socialkarakter, p. 8. 41
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET April 2003 VUT II
Page 3 and 4: Organisation, handling og motivatio
Page 39: Organisation, handling og motivatio
Page 91 and 92:
Organisation, handling og motivatio
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
show all

Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?