Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Organisation, handling og motivation Kapitel 8
Den samme holdning har vi til øvrige beslutninger, som Forsvaret måtte tage. Det
vurderes særdeles vigtigt, at Forsvaret kan begrunde dets beslutninger, så de opfattes
som meningsfulde, ikke kun for Forsvaret, men også for den enkelte medarbejder,
som bliver berørt af beslutningen. Dybest set drejer det sig om, at Forsvaret og
personellet bliver sporet ind på at have samme værdigrundlag. I den sammenhæng
er det mere en opgave for Forsvaret, end det er for personellet, idet personel, der ikke
kan finde mening i, hvad Forsvaret beslutter og gør, formentlig vil forlade det hurtigt.
Forsvaret må indstille sig på det værdigrundlag, dets kommende og yngre medarbejdere
kommer med. Forsvaret kan ikke forvente, at det vil ændre sig synderligt.
Forsvarets vilkår er på det punkt ikke væsentligt forskellige fra det øvrige arbejdsmarked.
8.15. Sammenfatning.
I de foregående punkter er der peget på de mere håndgribelige forhold, som vil kunne
have indflydelse på personellets forhold til Forsvaret, samt om de vil have indflydelse
på muligheden for at fastholde det samme personel.
I det efterfølgende vil der blive set mere overordnet på forholdet mellem Forsvaret og
dets personel.
Ser man på tiden omkring den franske revolution, var Forsvaret en organisation, der
tjente en monark. Der var dermed en klar sammenhæng mellem Forsvarets og monarkens
værdigrundlag. Dette tidlige forsvar lagde vægt på disciplinering og havde
en udpræget autoritær indstilling. Disciplineringen og den autoritære holdning skulle
være med til at få soldaterne i de nye massehære til at makke ret. Soldaterne i de
nye massehære var som regel udannede bønderkarle, som ikke kunne læse og måske
ikke kunne forstå hinanden pga. forskellige dialekter. Frivilligheden var det også
så som så med, hvorfor disciplinen erstattede den frivillige motivation. Organisationen
var hierarkisk og stejl; til dels betinget af nødvendigheden af at kunne kontrollere
og disciplinere personellet og til dels betinget af tidens teknologiske stade.
Senere blev de enevældige monarker erstattet af demokratiske forsamlinger, som
dermed blev Forsvarets nye "arbejdsgivere". I den forbindelse skete der et skifte i
Forsvarets værdigrundlag. Forsvarets opgave var ikke længere at beskytte en suveræn
monark, men det var nu folket, staten eller nationen, som Forsvaret skulle beskytte.
Disciplinen og den autoritære indstilling i Forsvaret blev der dog ikke ændret nævneværdigt
derved, da det ikke var nødvendigt i f.t. det øvrige samfund. Befolkningen
rettede sig efter vedtagne normer, og der var klare rollemønstre, man kunne identificere
sig med. Man "kendte sin plads" i samfundet. Institutioner som kirken, statsadministrationen
og øvrigheden var pejlemærker for befolkningen og dermed også det
personel, som skulle forrette tjeneste i Forsvaret.
Billedet af en befolkning med en overvejende traditionel adfærd begyndte at ændre
sig efter den anden verdenskrig. En stadig større individualitet er kendetegnende for
perioden. De undersøgelser, der er anvendt i specialet, peger på, at tendensen vil
tiltage yderligere. I forhold til "de gode gamle dage" er der ikke længere få, klare
normer, man skal forholde sig til. Af forbilleder og rollemønstre er der et bredt udvalg
på alle hylder – og der kommer nye tilbud hver uge, fristes man til at sige.
90