Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Organisation, handling og motivation Resumé
Resumé.
Nærværende speciale behandler begreberne "Jernburet", handling og motivation,
som de er beskrevet af den tyske sociolog Max Weber. De behandles i sammenhæng
med problematikken omkring Forsvarets fastholdelse af dets linieofficerspersonel.
Der indledes med en kort beskrivelse af Max Weber, hans forfatterskab og hans teorier
omkring handling og motivation. Herunder beskrives nærmere Webers opfattelse
af den bureaukratiske organisation. Slutteligt beskrives rationaliseringstendensen,
sådan som Weber så, den havde udviklet sig gennem tiden.
Historisk set findes der en særlig militær "ideologi" for officerer. Denne ideologi er
beskrevet af den svenske sociolog Bengt Abrahamsson. På baggrund af hans afhandling
derom analyseres der på den profil, man tidligere kunne forvente af en officer,
og om der er sket ændringer dertil.
Efter at have set på det historiske redegøres der for den sociologiske udvikling blandt
Forsvarets kommende officerer. Der beskrives generelle udviklingstendenser, og der
gives bud på, hvad det vil komme til at betyde for Forsvaret. Hovedtendensen synes
at være, at Forsvaret kommer til at skulle tage langt større individuelle hensyn og udvise
fleksibilitet over for dets ansatte.
Ovenstående følges op med en analyse af en undersøgelse om årsagerne til officerers
afgang fra Forsvaret. Kun de mest iøjnefaldende årsager bliver analyseret nærmere.
Undersøgelsen peger tillige på områder, der virker fastholdende. Personlige
værdier synes at tillæges stor vægt af de ansatte.
Der gives en redegørelse på Forsvarets forskellige organisationsformer med vægen
på linie-stabsorganisationen. Redegørelsen afsluttes med en analyse af, at liniestabsorganisationen
er en bureaukratisk organisationsmodel og en analyse af, hvilke
forventninger en organisation kan stille til de ansatte.
De foranstående redegørelser og delanalyser sammenholdes herefter, for at eftervise
om der eksisterer en balance eller ubalance mellem på den ene side Forsvarets
organisationsformer og på den anden side personalets livsanskuelse og værdigrundlag,
samt om denne ubalance modvirker en fastholdelse af personellet.
Efter at have identificeret balancer og hovedsageligt ubalancer konkluderes det, at
Forsvaret, som organisation, ikke har vist den nødvendige omstillingsevne i forhold til
de ansattes sociologiske udvikling. Hvilket med andre ord kan beskrives som, at Forsvarets
værdigrundlag ikke er fulgt med de ansattes værdigrundlag.
Såfremt Forsvaret ikke i tide indser nødvendigheden af et kursskifte, risikere Forsvaret
at stå over for store rekrutterings- og fastholdelsesproblemer.
Afslutningsvis gives en kritik af Max Webers teorier og deres relevans i en nutidig
sammenhæng.
7