Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Organisation, handling og motivation Kapitel 4
skole mv. Samtidigt er der adgangsbegrænsninger til specielt en række videregående
uddannelser.
Skolen er endvidere blevet mere boglig med mindre plads til praktiske aktiviteter.
På trods af den forlængede skolegang er der dog reelt sket en udtynding, idet timetallet
for mange fags vedkommende er beskåret væsentligt. Det gælder praktiske fag
som 77 idræt, formning og husgerning 78 , men også grundfag som dansk. Et praktisk
eksempel vedr. danskniveauet – i 40’erne havde en elev 40 timer ugentligt, heraf 14
til dansk i femte klasse - i 1995 havde en elev i femte klasse i alt 28 timer ugentligt,
heraf 6 dansktimer. Det samlede antal timer til danskundervisning fra 1.-5. klasse er
faldet med ikke mindre end 44 % i førnævnte periode (over 50 år). Man kan kun være
enig i den afsluttende vurdering: "Hvordan kan det undre nogen, at børn læser ringere
i dag?" 79 .
På trods af den forlængede skolegang må det forhold, at der samlet er færre timer til
grundlæggende fag som dansk formodes primært at gå ud over de bogligt svagere
elever. Mere end hvert fjerde barn får i dag specialundervisning på et eller flere tidspunkter
i skoleforløbet.
Betydningen af skolegang og uddannelse er øget kraftigt, derfor ses skolepræstationernes
(eksaminernes) betydning mere fremhævet i dag end tidligere. Dette ses i
form af den større "boglighed" og den store fokus på gennemsnit som adgangsgivende
til videregående uddannelser. Denne tendens forstærkes af det faktum, at
antallet af ufaglærte jobs er stærkt faldende, og muligheden for at gå ud af skolen og
få sådanne manuelle jobs er faldet tilsvarende. Endvidere er mesterlæren afskaffet.
Dette betyder, at de ikke-bogligt orienterede unge i flere år kan befinde sig i en dagligdag,
hvor de ikke slår til. De vænnes i denne vigtige periode af deres ungdom til, at
de hverken værdsættes eller kan leve op til kravene på deres "arbejdsplads", skolen.
Omgangsformen i skole og på uddannelsesinstitutioner er blevet langt mere ligeværdig
og demokratisk end tidligere. Samtidigt er der kun begrænsede eller ingen sanktioner
over for for sent fremmøde, pjækkeri mv., hvilket for mange unge betyder, at
ordet konsekvens er noget, der tales om og ikke noget, man faktisk oplever.
De unges oplevelser gennem et langt skole- og institutionsliv kan og vil oftest skabe
en forventning om en tilsvarende dialog og behandling i erhvervslivet. Denne udvikling
har desuden ledt til hvad, der kaldes de unges argumentationsadfærd. Dette
vurderes at kunne skabe tilpasningsproblemer i større eller mindre grad, hvis f.eks.
de unge slet ikke forventer, at det registreres, hvornår de kommer og går, herunder
at det betyder noget.
Unge under uddannelse har i langt stigende grad arbejde ved siden af skole/studier,
og får således tidligt erfaringer med arbejds- og erhvervslivet. Vi har ikke dokumentation
for om, hvorvidt de unge i disse fritidsjob tilegner/tilpasser sig andre regler og
normer. Disse vurderes dog til en vis grad, at kunne virke som modvægt til skole-
/institutionslivet. De har nok forskellige motiveringer for at deltage i dette fritidsarbej-
77 Mundtlig data fra en skolelærer Tommy Wahlqvist.
78 Det forsøges dog fra undervisningsministeriet på baggrund af ”Drøvtyggerrapporten”, med nye skolereformer
i 1993/95, at give de praktiske fag en renæssance. Dette f.eks. med praktisk billedkunst,
elektronisk tekstbehandling (ETB) i alle fag og det grønne islæt gennemført på tematisk vis.
79 Kaj Himmelstrup (Politikken 4.6.1995).
43