Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Organisation, handling og motivation Kapitel 4 de, for nogle giver det måske bare mening at yde noget og tjene sine egne penge i modsætning til skolen, der kan synes at være uden formål. For hovedparten er det væsentlige nok at tjene penge, der igen er midlet til anskaffelse af andre af deres værdier, dette kan være i form af f.eks. mobiltelefoner, tøj mv. eller muligheden for at hænge ud nede på cafeen sammen med vennerne. 4.4. Den ny ungdomsprofil 80 . I det efterfølgende foretages en afrundende beskrivelse og analyse på grundlag af de unges opvækstmæssige baggrund (pkt. 4.3.) og det anførte kildemateriale. Dette gennemføres ved følgende opdeling: • Tilpasning og polarisering af de unge. • Individualiteten. • Motivationsfaktorer. • Adgangsbegrænsninger. • Gruppetilhørsforholdet. 4.4.1. Tilpasning og polarisering af de unge. Mange mennesker er nok af den opfattelse, at de unge er rebelske, forkælede, kriminelle mv. og generelt på et skråplan. I slutningen af 80’erne blev et større forskningsprojekt gennemført, der skulle belyse udviklingen i "børnekriminalitetens årsager, omfang og karakter". Undersøgelsen omfattede 14 - 15-årige. Resultatet sættes i relation til en ti år ældre undersøgelse. Flere af undersøgelsens resultater var ret overraskende, f.eks. var andelen af unge lovlydige steget gennem 80’erne. Generende og provokerende adfærd var mindsket. På trods af dette var der i 1989 flere unge end i 1979, der oplevede at blive skældt ud af voksne på gaden, flere der blev bedt om at forlade en klub, forening, grill eller værtshus. Dette betyder, at de voksnes forventninger til de unges opførsel var øget, og/eller deres tolerance var blevet mindre. Om dette er en konsekvens af det pædagogovervågede samfund, dårlig samvittighed fra forældre, der ser deres børn mindre end tidligere, stress symptomer fra de voksne i deres stadig mere travle hverdag eller informationssamfundets stadige udvikling står uafklaret tilbage. Undersøgelser 81 viser, at en meget stor gruppe af de unge trives godt og generelt er veltilpassede. Denne gruppe er desuden vokset gennem 80’erne. Til gengæld er der en lille gruppe, som er hårdere belastet, dårligere tilpasset og medvirkende i gentagende kriminalitet. Disse unge har generelt problemer med såvel forældre, uddannelsesinstitutioner, autoriteter i form af politi, forsvar, dørmænd, arbejdslivet etc. Den belastede gruppe er blevet mindre, men til gengæld er der markant større forskel på de to grupper end tidligere. Heraf kan det ses, at polariseringen, som er forskellen på de unges tilpasning til samfundet, er stor. 80 90'ernes unge, p. 15ff. samt Den moderne ungdoms socialkarakter, p. 18-20 og 25. 81 90'ernes unge, p. 15. 44
Organisation, handling og motivation Kapitel 4 4.4.2. Individualiteten. Undersøgelsen 82 viser, at ingen skal fortælle de unge, hvad de skal tro og mene, gøre og tænke. De unge vil selv søge oplysninger, viden, erfaringer og tage stilling til relevante problematikker. Individualiteten, herunder selvbestemmelsen, ses derfor fremtidigt at ville være helt fremtrædende. 4.4.3. Motivationsfaktorer. Tendenser i undersøgelsen viser, at har man ikke lyst til noget, hvis det man beskæftiger sig med ikke længere giver mening, så melder man sig ud af aktiviteten. Bliver der ikke i tilstrækkelig grad taget højde for ens synspunkter og hermed for ens værdi som individ, gives der ikke medbestemmelse på jobbet, så melder man sig ud af aktiviteten. Dette gælder både i privatlivet, i uddannelse og i arbejdslivet. Motivationsfaktorer synes at få markant øget betydning. Flere teoretikere 83 taler, i f.m. personalefastholdelse eller tilfredshed på jobbet, om motivation og vedligeholdelsesfaktorer (hygiejnefaktorer) som to adskilte begreber. Disse skal her ses som værende samlet i et under overskriften motivationsfaktorer. 4.4.4. Adgangsbegrænsninger. Adgangsbegrænsninger til en række videregående civile uddannelser har flere forskellige konsekvenser. En af disse er, at mange unge søger ind på flere uddannelser på en gang, herunder officersuddannelsen. 4.4.5. Gruppetilhørsforholdet. Gruppetilhørsforholdet ses generelt som tiltagende, idet tilpasning og statusplaceringen får stigende betydning for den unge. Den individuelle selvbestemmelse vil dog betyde at man selv vælger, alternativt selv danner de grupper, man ønsker at tilhøre. I relation til motivationsfaktoren gælder det også her, at man melder sig ind og ud af grupper, afhængigt af i hvilken grad de opfylder ens behov og ret til medbestemmelse og autonomi. På denne baggrund kan store dele af de etablerede formaliserede grupperinger få fortsat vanskeligere ved at rekruttere og fastholde medlemmer. Eksempler herpå vil være parti-, vælger- og fagforeninger. Der ses en tendens til øget interesse fra de unges side over for organisationer, der beskæftiger sig med eksistentielle (f.eks. religion) spørgsmål. Her søger de inspiration til udvikling af egne normer og værdier. Igen sker det på de unges egne præmisser og gerne uden formel tilknytning. 4.5 Samlet delanalyse. Den foranstående del af kapitel 4 medfører følgende delanalyser: 82 Den moderne ungdoms socialkarakter, p. 18. 83 F.eks. F. Herzberg, The motivation to work, New York, 1959. 45
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET April 2003 VUT II
Page 3 and 4: Organisation, handling og motivatio
Page 43: Organisation, handling og motivatio
Page 95 and 96:
Organisation, handling og motivatio
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
show all

Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?