Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Organisation, handling og motivation Kapitel 2
egnet til calvinisternes formål var, at i landbruget skiftede arbejdsindsatsen alt efter
årstiderne, mens de højere klassers livsførelse med lediggang og overdreven luksus
var imod calvinisternes nøjsomme livsførelse. De mange arbejdstimer og metodiske
forretningspraksis medførte, at calvinisterne tjente mange penge. De tjente penge
blev investeret igen i nye forretninger, da det jo ikke var noget formål i at vise dem
frem i form af luksus eller give dem bort. Det gav ikke ingen frelse. Derved voksede
kapitalismen og med dén den borgerlige kaldsetik.
Arbejdet som et "kald" blev lige så karakteristisk for den moderne arbejder, som den
tilsvarende opfattelse af indtjening blev det for arbejdsgiveren. Kaldsetikken gjorde
det muligt, uden andre hensyn, at forholde sig rationelt til pengeindtjening og arbejdet,
da der i begge tilfælde var tale om opfyldelsen af Guds vilje, som udgjorde meningsdelen
i den målrationelle handlen. Efterhånden som kapitalismen vandt i styrke,
selvstændiggjordes denne borgerlige kaldsetik i f.t. dens religiøse oprindelse. Pengeindtjeningen
blev et mål i sig selv, arbejdet blev et mål i sig selv, men ingen af delene
foregår længere til Guds ære. Dermed er det, Weber kalder kapitalismens ånd,
født.
Prædestinationslærens slutresultat blev således et puritansk liv med hårdt arbejde.
Ironien ved denne udvikling er, at calvinisterne og andre puritanere blev rige, de blev
indflydelsesrige borgere i deres samfund, men samtidig fjernede de sig fra deres puritanske
udgangspunkt. Den protestantiske etik, som ovenstående er et udtryk for,
bekæmpede i sidste ende sig selv.
2.7. Sammenfatning.
I det foregående er det vist, hvordan der er sammenhæng mellem kapitalismes fremkomst
og protestantismen. Det skal dog ikke forstås således, at Weber så kapitalismens
opståen som en konsekvens af protestantismen. Det var alene den rationelle
kapitalisme, der stod i gæld til protestantismen.
Det burde nu også være muligt at se sammenhængen mellem det marked (eller miljø),
som den rationelle kapitalisme krævede for at kunne fungere, og de aktører
(kunder og leverandører af varer/goder), som agerede på det kapitalistiske marked.
Aktørerne måtte opføre sig målrationelle, og statsmagten skulle for at skabe ordnede
forhold, hvor markederne kunne udfolde sig på, basere sig på en målrationel legitimitet.
Både statsmagten (med det formål at skabe organisationer til regulering af
markederne) og leverandørerne (med det formål at kunne producere til markedet)
måtte betjene sig af bureaukratiske organisationer for at kunne optræde rationelle på
det kapitalistiske marked.
For at skabe de ordnede forhold opstod eksempelvis politi, toldvæsner, skattevæsner
etc., hvor disse var rettet mod at skabe ordnede forhold indadtil i staterne, opstod der
tilsvarende bureaukratiske militærorganisationer, for hvem blikket var rettet udadtil.
Militærvæsenet, som vi kender det i dag i den vestlige verden, har således sit udgangspunkt
i reformationen og den deraf følgende rationalisering af verdenen. Krigene
fra den periode var kendetegnet ved at være krige om territorier, ressourcer etc. I
dag kan vi se en tendens til, at krige føres om værdier såsom frihed, demokrati etc.
29