Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Organisation, handling og motivation Kapitel 6
kan sige, at medarbejderne har to kasketter at bære, alt efter om de befinder sig i deres
fredstidsfunktion eller deres krigsfunktion.
I mellem disse to principelle organisationer, den fredsmæssige og den krigsmæssige
organisation, findes et antal enheder. Det er de reaktionsstyrkeenheder Danmark har
tilmeldt NATOs hurtige reaktionsstyrker. Eksempel herpå er en F 16 eskadrille og Let
Opklaringsenhed/Gardehusarregimentet. Begge disse enheder, der har deres plads i
det danske forsvar, indgår i krigstid i hhv. andre enheder i Flyvevåbnet og i Den Danske
Internationale Brigade. De er således en del af krigsorganisationen, men er allerede
i fredstid opstillet med de medarbejdere og materiel, de skal bruge i f.m. en udsendelse
eller indsættelse i krig.
Det har især efter Den kolde Krigs ophør vist sig nødvendigt for Danmark at kunne
aktivere dele af Forsvaret til indsættelse i f.eks. fredsstøttende operationer. Under
Den kolde Krig var det mere et spørgsmål om, at hele Forsvaret var på krigsfod eller
ej.
I fredstidsorganisationen opstilles, uddannes og hjemsendes de enheder, og dermed
de medarbejdere, som skal fylde krigsorganisationen ud. Det er igen i særdeleshed
gældende for hærens vedkommende, der i højere grad er baseret på værnepligtige
end de to andre værn. Til det formål er der i fredstid opstillet et antal regimenter i hæren,
som varetager opstillingen, uddannelsen og hjemsendelsen. Der er et betydeligt
mindre indtag af værnepligtige til søværnet og flyvevåbnet. Ved søværnet og flyvevåbnet
modtager de værnepligtige deres grunduddannelse ved én værnsspecifik
central enhed. Det er for søværnets vedkommende Grundskolen i Auderød og for flyvevåbnets
vedkommende ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole
(FFOS) på Flyvestation Karup. Efter endt værnepligtsuddannelse designeres de
værnepligtige til deres krigsfunktioner. Tilsvarende hertil uddannes en værnepligtig i
hæren ved et regiment, men bliver efterfølgende designeret til f.eks. en enhed i en
brigade, hvor brigaden under soldatens første samlede uddannelse ikke havde ansvaret
for dennes uddannelse mm. Det er det opstillende regiments ansvar.
Som konsekvens af ovenstående vil en ledende medarbejder, f.eks. en kompagnichef
i hæren, skulle uddanne et antal soldater til at kunne indgå i en mobiliseringsenhed,
hvor han ikke nødvendigvis er chef for samme mobiliseringsenhed.
Tilsvarende er det set, at f.eks. en kompagnichef efter sin kompagnichefperiode med
værnepligtige skulle udsendes til Balkan. Det personel, han skulle have med, var til
dels nogle af de folk, han selv lige havde haft uddannelsesansvaret for, til dels fra
andre allerede hjemsendte uddannelseskompagnier fra andre steder i landet.
I de to andre værn er den overvejende del af medarbejderne til stede allerede i
fredstid. Ved en udsendelse vil de forskellige medarbejdere derfor have et meget
større forhåndskendskab til hinanden.
Dette skal blot illustrere forskellen på de forskellige værn i det danske forsvar og deres
måde at håndtere begreberne krigsorganisation og fredstidsorganisation, og
hvordan medarbejderne mentalt skal arbejde med deres roller i de to forskellige organisationer.
66