Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Organisation, handling og motivation Kapitel 3 På den anden side vil officeren under sit ophold i missionsområdet skulle forholde sig til forskellige fraktioner af krigsførende, der har påført befolkningen lidelser. Selv om det forventes af officeren, at han skal forholde sig professionelt til parterne og være neutral, vil han givetvis få en holdning til, hvem, der er den forurettede part, og hvem, der er den skyldige part. Samtidig hermed skal officeren hele tiden have i baghovedet, at i tilfælde af en genopblussen af konflikten vil de forskellige krigsførende parter kunne være en trussel mod officeren og hans enhed. Derfor mener vi, at den pessimistiske opfattelse af den menneskelige natur stadig vil gøre sig gældende for danske officerer. I forbindelse med "force protection" 64 i missionsområdet har officeren simpelthen ikke råd til at tro på det bedste i folk. 3.4.3. Ændring af alarmisme. Med hensyn til alarmisme blandt officerer vurderer vi, at den ikke har ændret sig synderligt. På samme måde som med den pessimistiske opfattelse af den menneskelige natur, vil den mere internationale indstilling nok have haft en modererende indflydelse på graden af alarmisme blandt officererne. Ligeledes burde udviklingen i de vestlige demokratier hen imod en større humanisme og dermed større forståelse landene imellem – i særdeleshed efter Den kolde Krigs ophør – føre til en mindre alarmisme blandt officererne. Denne tendens bliver dog muligvis opvejet af effekten fra de andre trusler, der er kommet til at præge hverdagen efter Den kolde Krigs ophør. Disse trusler, som manifesterer sig i form af den 11. september 2001 og krigen mod terrorismen, er med til, at officererne bevarer deres alarmisme. 3.4.4. Ændring af den politiske konservatisme. Abrahamsson mener, at officererne på trods af den bredere rekruttering vil være mere konservative end øvrige befolkningsgrupper. Grunden hertil skulle være, at de konservative holdninger er mere i overensstemmelse med de militære værdier, som er så stærke, at de kommer til at overskygge officerens sociale baggrund og dermed den politiske indstilling, man kunne forvente med hans sociale baggrund. Omvendt må gælde, at hvis de militære værdier ikke længere skal kunne overskygge officerens sociale baggrund, så må det være fordi, de militære værdier har forandret sig. På baggrund af diskussionen af de foregående hovedelementer i den militære "ideologi" kan vi notere, at nogle af de specifikke militære værdier har ændret sig. Dermed er der ikke længere en så klar sammenhæng mellem de militære værdier og en konservativ holdning som tidligere. Heraf følger, at når de specifikke militære værdier er under forandring, mister de evnen til at påvirke officeren hen imod en konservativ politisk holdning. 64 Beskyttelsesforanstaltninger af egne enheder og personel. 36
Organisation, handling og motivation Kapitel 3 På grund af den militære organisations størrelse vil der dog nok være en del forskellighed i, hvor stor forandringen i politisk konservatisme er. I visse lag af officerskorpset vil den være mere fremherskende end andre lag. Der vil være forskel mellem værnene, visse regimenter og mellem de forskellige aldersgrupper. 3.4.5. Ændring af den autoritære indstilling. Ser man grundlæggende på Forsvarets opgaver og måden at udføre dem på, er der ikke sket revolutionerende ændringer siden Abrahamssons afhandling. Forsvaret skal stadig koordinere indsættelsen af dets ressourcer. Det skal stadig være effektivt. Ligeledes udføres Forsvarets handlinger i rammen af en organisation, der ikke har undergået de store ændringer. Nok er der blevet nedlagt enheder visse steder, men det har mere haft præg af tilpasninger end egentlige organisationsændringer. Ændringerne er sket på det strukturelle niveau. Ændringerne har ikke haft den store indflydelse på den anvendte organisationsform. Et kompagni, en eskadrille, en eskadre eller en regimentsstab ligner i det store og hele sig selv, uanset om vi taler 1950 eller 2003. Evt. ideer om fladere organisationsformer er ikke slået igennem endnu. Vægtningen af disciplin og udviklingen af en autoritær indstilling burde derfor alt andet lige være den samme nu som tidligere. 3.5. Sammenfatning. Hvis der er sket en ændring af den militære "ideologi", vil den samlet set være et udtryk for, at de militære værdier er under forandring. Der er samlet set sket en tilpasning af de militære værdier, så de er tilpasset den større demokratisering af Forsvaret og den øgede internationalisering. Ud af til virker det som om, den traditionelle nationale indstilling er afløst af en mere international indstilling, men vi kan ikke afgøre om den: • Skyldes en argumentation, der i sidste ende er nationalistisk. • Skyldes en rationel beslutning for at sikre Forsvaret fortsat tildeling af ressourcer. • Skyldes en reel accept af nødvendigheden af internationale indsatser i en mere globaliseret verden. Hvis man betragter de andre hovedelementer i den militære "ideologi", ses det, at den øgede humanistiske indstilling og demokratisering af samfundet ikke har svækket graden af officerernes pessimistiske opfattelse af den menneskelige natur og deres alarmisme. Der er omvendt dog heller ikke belæg for, at den er øget. Såfremt der er sket et fald i alarmisme blandt officerskorpset, vil den nok være størst blandt de yngre officerer, idet det oftest er dem, som udsendes i internationale missioner og dermed dem, der vil være præget af den internationale indstilling. Graden af politisk konservatisme forventes at være mindsket. Med hensyn til graden af politisk konservatisme vurderer vi, at der vil være en bredere politisk indstilling blandt den yngre del af officerskorpset, da denne del også er den del af officerskorpset, hvor de såkaldte militære værdier er mest forandrede. Den vurdering gør vi på baggrund af den tidligere diskussion om, at Abrahamssons afhandling bedst passer på de ældre officerer. 37
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET April 2003 VUT II
Page 3 and 4: Organisation, handling og motivatio
Page 35: Organisation, handling og motivatio
Page 87 and 88:
Organisation, handling og motivatio
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
show all

Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?