Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Organisation, handling og motivation Kapitel 4
Vi ser den dog ikke som værende ringere, bare anderledes end vi ældre og Forsvaret
er vant til. Vi vurderer det således, at de unge nok er mere loyale i jobbet og derfor
også stiller større krav til sig selv og arbejdsgiveren. Bliver den unge utilfreds med
forhold omkring jobbet, og disse ikke bliver ændret relativt hurtigt til acceptable vilkår,
vil han/hun ikke længere føle, at loyaliteten over for jobbet, arbejdsgiveren, de andre
medarbejdere eller sig selv, er tilfredsstillende forankret. Den unge medarbejder vil
derfor søge andet job i Forsvaret eller i anden virksomhed for her at kunne arbejde
med en optimal grad af loyalitet.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at loyalitet virker begge veje: Manglende loyalitet
fra ledelsen vil ofte være den unges argumentation for at skifte job.
Igen ser vi dette som en altovervejende reflekterende adfærd, både i form af målrationel
og værdirationel.
4.6. Sammenfatning.
• Sociologiske forandringer er uomtvistelige, og det er derfor uomgængeligt, at
Forsvaret i mulig grad tilpasser sig de forventninger, vilkår og krav, som de unge
stiller ud fra deres udviklede karakteristika.
• Det vurderes at være helt essentielt, at Forsvaret studerer de unges sociologiske
udvikling for at skabe en grundlæggende viden og forståelse for de unges
ønsker, krav og forventninger. Denne grundlæggende forståelse vurderes helt
essentielt for at kunne fastholde personale og for at kunne anvende dette til læring
af den eksisterende organisation, der løbende skal udvikle Forsvarets
branding og værdier. Branding og værdier skal virke som forsat motivation og
fastholdelse. De gamle værdier "Gud, Konge og Fædreland" slår ikke længere
til.
• Videnssamfundet har medvirket til udviklingen af unge, der ses at være meget
argumenterende og mere reflektoriske end tidligere. De stiller individuelle krav
om fleksibilitet, frihed og tillid, som er begreber, der skal indgår i Forsvarets ledelsessyn.
• De unge har i højere grad end tidligere en målrationel- og værdirationel adfærd.
Ikke mindst vægter de unge værdier højere end før, f.eks. familiens tarv.
52