Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Organisation, handling og motivation Kapitel 3
kommunikationskanaler, transporttjenester, kurertjeneste, forsyningstjeneste, sundhedstjeneste,
eget juridisk system, uddannelsessystem osv. er alt sammen med til at
give det militære system et præg af lukkethed over for det øvrige samfund. De
nævnte tjenester er alle institutioner, som civile virksomheder ikke selv – eller kun i
begrænset omfang – opbygger. De civile virksomheder bruger det civile samfunds
institutioner.
Ved siden af socialiseringen på det institutionelle plan, sker der også en socialisering
ved almindelig social omgang de ansatte imellem. Ved brug af adfærdsregulerende
bestemmelser i form af sikkerhedsforskrifter, uniformering, særlige ritualiserede hilsner,
anvendelse af symboler, dyrkelse af legender, bedømmelse af vandel osv. sker
der en socialisering mange gange kraftigere end kendt i civile organisationer 47 . De
ansatte bliver så at sige opdraget til en særlig holdning til deres egen organisation.
Samhørigheden med det militære system bliver i særdeleshed for officerernes vedkommende
opbygget ved, at de kan se frem til et langt uddannelsesforløb på Forsvarets
egne uddannelsesinstitutioner, hvor der specielt ved uddannelse af de lavere
grader lægges vægt på en konform adfærd 48 .
Videre er det specielt for officeren, at han netop med sin uddannelse er bundet til en
eksklusiv arbejdsgiver, idet Forsvarsministeren formelt er arbejdsgiver for Forsvaret,
og der findes kun ét Forsvarsministerium.
I modsætning til andre statsansatte, f.eks. jurister, der kan skifte mellem forskellige
ministerier eller ligefrem skifte til civile organisationer, er officeren forholdsvis bundet
til sin militære organisation - ofte ved et livslangt ansættelsesforhold. Officererne er i
højere grad end andre akademisk uddannede mere afhængige af organisationen og
som regel derfor også mere konforme og loyale i deres adfærd i f.t. organisationen.
Forhold som det, at ens rolle og status i organisationen bestemmes af andre, at man
ikke har stor indflydelse på egen situation, at være under konstant bedømmelse og
udvælgelse af foresatte, accepteres lettere, når man først er blevet socialiseret til den
militære organisation 49 .
Derfor bliver officeren mere tilbøjelig til, qua sin socialisering, at acceptere den militære
organisations mål og virke.
En konsekvens af ovenstående er, at den militære organisation i modsætning til andre
civile organisationer er kendetegnet ved, at der er stor lighed mellem den øverste
ledelses holdninger og synspunkter, og på hvordan organisationen bliver styret/administreret
eller reagerer på ved påvirkninger udefra 50 .
I et demokratisk samfund vil det forhold dog ofte være modereret ved det civile samfunds
accepterede overhøjhed over Forsvaret. I demokratiske samfund er det almindeligt
accepteret, at et lands forsvar kun er de valgte politikeres væbnede værktøj, og
at Forsvaret i øvrigt ikke blander sig i politik, men loyalt udfører de opgaver politikkerne
stiller.
47 Værnenes politik, p. 15.
48 Ibid., p. 15.
49 Ibid., p. 14.
50 Ibid., p. 14.
31