Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Organisation, handling og motivation Kapitel 3 holdning til fordelingen af samfundet goder, der var sammenfaldende med konservative partier og bevægelser. Da det tillige var de samme partier og bevægelser, der lagde vægt på nationale værdier, ses her en sammenhæng til den tidligere omtalte nationalisme blandt officererne. På samme måde som i andre vestlige demokratier 58 sker der i dag en bredere rekruttering i det danske forsvar end blot fra den højere middelkasse og overklasse. Man kan derfor med rette forvente et større spænd i politiske holdninger i officerskorpset. Det afvises ikke af Bengt Abrahamsson, men han hævder alligevel, at konservative holdninger er mere udbredte blandt officererne end blandt andre erhvervsgrupper. Når det er tilfældet skyldes det, jf. Abrahamsson, at de konservative holdninger er mere i overensstemmelse med officerernes specifikke militære værdier 59 og derved kommer de til at overskygge officerens sociale baggrund, der ellers kunne have begrundet en anden politisk indstilling end den konservative. 3.3.5. Autoritær indstilling 60 . Blandt militære kolleger kan man fra tid til anden, i spøg, høre, at "orden, nøjagtighed, disciplin er Forsvarets grundpiller". Spørgsmålet er, om ikke der alligevel er en stor indforstået overbevisning i det korrekte i udsagnet blandt dem, som siger dette til hinanden? Det militære system er præget af et ønske om at være effektivt. Effektiviteten opnås ved at kunne reagere hurtigt under en koordineret indsættelse af sine ressourcer på en forud indøvet måde. Indsættelsen af Forsvarets ressourcer skal helst ske på en forudsigelig måde, således at handlingerne ikke sker som en overraskelse for de øvrige dele af systemet. Det ville nemlig besværliggøre deres koordination i indsættelse af ressourcerne. For at kunne skabe en effektiv koordination af de fælles bestræbelser, vil der sjældent være plads til afvigende meninger eller alternative fremgangsmåder. Opnåelsen af effektivitet kræver i større eller mindre omfang en vægtning af disciplin. I forhold til civile erhverv vægtes disciplinen højt i det militære system. Dette skaber derved grobund for udvikling af mere autoritære indstillinger. Den autoritære indstilling forstærkes tillige af den bureaukratiske organisation, Forsvaret anvender med systemet af chefer over chefer i linie. Det lader dog til, at der med en øget administrativ og teknisk vægt i en moderne militær organisation, sker en fremmelse af demokratiske holdninger 61 . Dette svarer godt i tråd med de generelle opfattelser, der er i forholdet mellem det danske flyvevåben, søværn og hær. Generelt anses flyvevåbnet for at være mindre autoritært indstillet end søværnet, der er mindre autoritært indstillet end hæren. 3.4. Samlet delanalyse. 3.4.1. Ændring af nationalisme. Den ændring, man har set hos officererne i deres opfattelse af rollen af at være monarkens beskytter, til at de er beskyttere af nationale værdier, forventer vi vil ændre 58 Introduktion til militærsociologi, p. 12. I 1983 var andelen af danske officerer fra et arbejderhjem 30 %. 59 Værnenes politik, p. 427, note 13. Nationalisme, royalisme, forsvarsideologi, værnsbevidsthed, officerskorpsånd. 60 Militärer, makt och politik, p. 115ff. 61 Introduktion til militærsociologi, p. 18. 34
Organisation, handling og motivation Kapitel 3 sig yderligere til en opfattelse af at være beskyttere af universelle værdier. Det ses allerede i dag, hvor det er almindeligt accepteret, at de internationale opgaver, Forsvaret skal løse, prioriteres højere end Forsvaret af dansk territorium 62 . De internationale opgaver kan have til formål at indføre demokratiske tilstande, yde humanitær støtte eller hindre folkemord i udlandet. Den ændring er sket efter ordre fra politikkerne, men Forsvarets ledelse gentager også selv prioriteringen i egne publikationer 63 . Der ses således ingen forskel mellem det politiske niveau og Forsvarets øverste ledelse. Da Forsvarets øverste ledelse i dag er dem, som var de unge officerer i Abrahamssons doktorafhandling, hvis de overhovedet var kommet i Forsvaret på det tidspunkt, må det være et udtryk for, at profilen af en nationalistisk indstillet officer kan være vigende. Det kan nemlig ikke afvises, at nogle officerer retfærdiggør indsatsen i udlandet med, at man ved at gøre en indsats i udlandet i sidste ende bidrager til stabiliteten hjemme i Danmark. Den internationale indsats sker altså på et nationalistisk grundlag. Der kan således være tale om en både-og situation mht., om den nationalistiske indstilling er i aftagen. Forholdet med, at der i Forsvaret er stor sammenhæng mellem den øverste ledelses synspunkter, og den måde, hvorpå Forsvaret styres på, hjælper yderligere med til at rette de ansatte ind på den mere internationale holdning. Igen kan man dog overveje, om prioriteringen af den internationale indsats bygger på en ændret indstilling til det internationale, eller om det skyldes, at Forsvarets øverste ledelse prioriterer den internationale indsats for at sikre en fortsat tildeling af ressourcer til den militære organisation. Endeligt kan man spørge om, hvor meget den større internationale indstilling trænger igennem hele Forsvaret. Det bliver indirekte besvaret i afgangsundersøgelserne (se kapitel 5) i og med, at næsten ingen nævner udsendelse i internationale opgaver som grund til deres afgang fra Forsvaret. Hvis de ansatte er uenige med prioriteringen af det internationale på bekostning af det nationale, er den uenighed ikke stor nok til at fremprovokere en afgang. Ovenstående diskussion udelukker dog ikke, at officererne stadig kan være mere nationalt indstillet end andre befolkningsgrupper, samtidigt med at de er blevet mere internationalt indstillet. 3.4.2. Ændring af den pessimistiske opfattelse af den menneskelige natur. På trods af den mere internationale indstilling til erhvervet blandt officerskorpset forventer vi stadig at finde en pessimistisk opfattelse af den menneskelige natur. På den ene side vurderer vi, at når officeren bliver udsendt i f.eks. en fredsbevarende mission, da vil han fokusere på at skulle bidrage positivt til opnåelse af fred, at yde hjælp i den lokale befolkning, være med til at genopbygge den civile infrastruktur osv. Det kan ikke forventes af officeren, at han skal kunne fokusere positivt på disse ting, hvis han samtidig går rundt og forventer det værste af befolkningen i området. 62 Forsvarsloven, sammenligning mellem §3 og §4 samt Forsvarsforliget 2000-2004, p. 1: "Vægten i dansk forsvar forskydes fra mobilisering til krisestyring og vægt på reaktionsstyrker. Kapaciteten til internationale operationer styrkes". 63 Vision 2010, p. 7 og 11. 35
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET April 2003 VUT II
Page 3 and 4: Organisation, handling og motivatio
Page 33: Organisation, handling og motivatio
Page 85 and 86:
Organisation, handling og motivatio
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
show all

Organisation, handling og motivation. - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?