Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

systemer. Borgerne kunne således i en længere periode slet ikke ringe til den nye kommune. 122 Der er ingen tvivl om at selve processen med dannelsen af en regionskommune og indførelse af kontraktstyring har krævet en stor indsats fra alle involverede aktører. Vi konstaterede i vores kernefagsopgave, at dannelsen af Regionskommunen var baseret på visionen om ”en ø en kommune” . I denne afhandling konstaterer vi at indførelsen af kontraktstyring er et ønske om en radikal anderledes styreform, der kan leve op til tidens krav om effektivitet, kvalitet ect. Processen er gået meget hurtigt, hvilket har medført at mange af de praktiske forhold først er blevet afklaret efter, at beslutningen er taget og kritikken af den meget korte tid til organisering og implementering af de nye systemer og arbejdsgange forekommer relevant. Fra flere sider er der udtrykt behov for mere tid til implementeringen, særligt har samordningen af seks kommunale enheders systemer voldt problemer. Temaer fra det økonomiske rationale er kommet i fokus. Siden 1980’erne har administrative reformer skyllet ind over den offentlige sektor og den tekniske og materielle fokusering har sat den økonomiske styring i centrum. På flere områder taler man om en ”djøf’icering” der afspejler konflikten mellem fagfolkenes professionelle etik og den rationelle administrative og økonomiske logik. Det er vores opfattelse at markedsgørelsen vil fortsætte. Med Fogh regeringen, der blev dannet i 2001, er der kommet yderligere fart på moderniseringen af den offentlige sektor, og når vi antager at kommunernes svar på moderniseringen af den offentlige sektor er kontraktstyring, betragter vi det som et udtryk for en øget dominans fra markedsvektoren. Det vil derfor være relevant at undersøge hvilke forvaltningsmæssige, etiske og demokratiske konsekvenser det har for politikere og forvaltning. Som vi har set i vores afhandling, er det ikke længere legitimt at være enkeltsagspolitiker (til nød ombudsmand/kvinde), politikerne skal i stedet være målsættende og visionsskabende. Politikerne kan dermed blive distanceret fra den ”virkelige” verden, hvis ikke de tager hånd om de nye rolle og lægger nye værdier i disse roller. 122 Advarsel fra Bornholm om kommunesammenlægninger. Jyllands-Posten 28.12.03 108
Vi ser på Bornholm, en risiko for at der skabes et stort antal B-politikere, der ikke føler de har indflydelse på udviklingen. De politiske udvalg har mistet formel indflydelse. Et skift fra magt over til magt til. Frimor angiver at, ledeforskelle i politiske systemer er magt/ikke magt, hvilket må betyde at tab af magt opleves som en væsentlig udtømning af politikerrollen. I denne struktur ser vi kun én A-politiker. En sådan magtkoncentration ses ikke mange steder i landet. Men den stærke mand kan ses som en direktør i en koncernstruktur - et velkendt begreb i den private sektor, så i den optik svarer det godt til logikken inden for markedsvektoren. Et væsentligt argument for gennemførelsen af denne form for kontraktstyring – var ansvarliggørelse. Virksomhedslederne skulle gøres ansvarlige. I jagten på ansvarliggørelse af en type aktør, kan man have mistet ansvarliggørelse af en anden aktør – den almindelige politiker. I processen hvor der forhandles kontrakt mellem politikere og institutionerne betragter vi denne som en rationel metode til at drøfte opgaver og ressourcer, men samtidigt et opgør med tidligere tiders forståelse af det moderne bureaukrati. Det er vores opfattelse, at en af de væsentligste udfordringer ved anvendelse af kontraktstyring er, at sikre forståelse for de nye roller og relationer. Definitionen af de nye roller og relationer mellem politikere, forvaltning og borgere er samtidig et udtryk for en nytænkning af de demokratiske vilkår. Indflydelsen og demokratiske vilkår ændrer sig. Udviklingen af den danske velfærdsstat siden 1960’erne har ført til en offentlige sektor, der er storleverandør af serviceydelser.Moderniseringen af den offentlige sektor drejer sig nu om af sikre bedst og billigst produktion af de serviceydelser, som brugerne efterspørger. Om produktionen foregår i offentlig regi, privat regi eller i et samarbejde, er af mindre betydning, blot ydelserne leveres. Omstillingen af borgerne til brugere har ført til det flere kalder et servicedemokrati 123 hvor idealet er, at etablere en beslutningsproces der sikrer at der bliver produceret netop den service som borgerne efterspørger. Servicedemokratiet er udtryk for en demokratiopfattelse der læner sig op ad markedsvektoren idet udbud og efterspørgsel styret gennem brugerråd, brugerundersøgelser m.v. er dominerende. 123 MPA kompendie Politilogi bind 1 2002 p 279. Omstilling og servicedemokrati i kommunerne – politikerrollen under udfordring. V.B. Ansersen, Rikke Berg m.fl. 109
Page 1 and 2:
Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4:
12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6:
1 Summery The Public Managers latit
Page 7 and 8:
end majoriteten i befolkningen er t
Page 9 and 10:
og private har været kendt længe
Page 11 and 12:
• Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14:
Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15 and 16:
Vi undrer os over at man på Bornho
Page 17 and 18:
Vi sætter primært fokus på virks
Page 19 and 20:
institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22:
Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24:
- Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26:
Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28:
I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30:
I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32:
lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34:
• Sammenhæng mellem de overordne
Page 35 and 36:
offentlige organisationer stort set
Page 37 and 38:
Fra starten af 1990’erne ændrede
Page 39 and 40:
Vi mener, det kan være overordentl
Page 41 and 42:
De forslag, herunder hvilke idealer
Page 43 and 44:
Gennem de skriftlige kilder ser vi
Page 45 and 46:
” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48:
hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50:
op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52:
Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53 and 54:
Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 55 and 56:
muligheder og begrænsninger der op
Page 57 and 58: ”Virksomhederne skal være selvst
Page 59 and 60: lever op til de internationale stan
Page 61 and 62: Regionspolitikere/ Administration V
Page 63 and 64: Historisk set kan den organisations
Page 65 and 66: Vi har i kapitel 9 fundet idealer f
Page 67 and 68: Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70: Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72: Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74: Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76: I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78: var tilstede før den sociale tekno
Page 79 and 80: Med kontraktstyringen er der indfø
Page 81 and 82: skabes en relation mellem to parter
Page 83 and 84: I den offentlige kontekst er det le
Page 85 and 86: 12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 87 and 88: en ”selv-interested calculations
Page 89 and 90: virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92: ”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94: ”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95 and 96: former for legitimitet er en foruds
Page 97 and 98: af autonomi. I den bureaukratiske f
Page 99 and 100: virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102: økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104: 14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106: Med kontrakten installeres en drift
Page 107: 107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 111 and 112: politikere og institutioner. Hvad d
Page 113 and 114: De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116: Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118: afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120: servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?