Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

Med den fokusering vi ser på markedsvektoren, har vi valgt at anskue forholdet mellem kontraktgiver og kontrakthaver i et principal-agent forhold, hvilket vi vil gøre i næste afsnit. 8.2 Principal – agent relationen i kontraktstyring. Kontraktsynsvinklen 33 synes at være meget ideel til forståelse af den kompleksitet, der er knyttet til at udforme en decentralisering i den offentlige sektor og som skal leve op til målet om bedre service og øget effektivitet. I de fleste organisationer er økonomifunktionens hovedopgave at koordinere fælles planer og motivere til at handle efter den fælles plan. Principal – agent relation fokuserer på styringsforholdet mellem opdragsgiveren (principalen) og udføreren (agent), hvor principalen agerer på visionsniveau og agenten agerer på praksisniveau. I et kontraktligt forhold er principal – agent relationens udfordring at skabe en ramme, hvor principalen opstiller betingelser, der tilgodeser agentens incitamenter til at handle i overensstemmelse med principalens mål. Incitamenter forstået som positive eller negative tilskyndelser, der skal sikre, at agenten arbejder for principalens mål, men også at udvikle effektive styringsredskaber til at forhindre eller mindske opportunistisk adfærd. Opportunistisk adfærd skal forstås som, at agenten foruden principalens mål også forfølger sine egne mål, hvilket kan medføre interessekonflikt. En af årsagerne til, at det er vanskeligt at udforme resultatindikatorer, der har som afledt konsekvens at give incitament til den ønskede adfærd, er asymmetrisk information. Informationsasymmetrien består i, at principal og agent ikke har den samme information, om hvad der foregår. Principalen ved kun i begrænset omfang, hvad agenten foretager sig, og hvilke faktorer der har indflydelse på agentens præstationer. Principalen skal være særligt opmærksom på at tilrettelægge kontrakten, så de opstillede rammer samtidig rummer incitamentssystemer, der får agenten til at handle i overensstemmelse med principalens mål. Målet er, at principalen indgår en optimal kontrakt med agenten, som sikrer at agenten handler i overensstemmelse med principalens ønsker. 33 Bregn, Kirsten – Omstilling i den offentlige sektor i et økonomisk perspektiv – Jurist- og økonomforbundets forlag 1998, 38
Vi mener, det kan være overordentligt vanskeligt at sikre overensstemmelse mellem principalens og agentens interesser gennem en kontrakt. Det vil enten kræve yderst detaljerede beskrivelser af principalens ønsker eller en minutiøs overvågning af agenten. Begge dele medfører store transaktionsomkostninger. En velfungerende principal-agent relation mener vi derfor er utænkelig uden, at der installeres nogle overliggende værdirammer og visioner, som både principalen og agenten forpligtes på. 8.3 Delkonklusion Historien har vist, at emnet over tid har været konfliktfyldt, og har givet anledning til spændinger mellem en række aktører: sælger/køber, myndighed/operatør, stat/marked, politik/forvaltning, politik/operatør osv. Kontrakter 34 er blevet en af de centrale institutioner i fornyelsen af den offentlige sektor. Det er i kontrakter, mange kommuner fastlægger serviceniveauet og sætter rammerne for samarbejdet mellem bestiller og udfører, dvs. mellem kommunalbestyrelsen og institutionerne. Kontrakten sætter dagsordnen for, hvordan politikerne forventer at offentlige ledere og medarbejdere løser deres opgaver. FM og KL italesætter følgende idealer - at kontraktstyring: • fører til bedre politisk styring, da politikerne via kontrakterne får synlighed og dokumentation gennem større viden om serviceydelsernes indhold samt udgiften på den kommunale service. • indebærer en bedre ressourceudnyttelse hos de kontraktstyrede enheder, da lederen bliver mere opmærksom på omkostninger på ydelserne. • giver et bedre grundlag for dialog mellem de kontraktstyrede enheder og politikerne. • kan give borgerne bedre og/eller billigere service og danne baggrund for mere præcise brugerinformationer. Argumenterne for anvendelse af kontraktstyring er et ønske om at skabe bedre overblik og læner sig primært op ad presset fra markedsvektoren. Vi mener, at der kan være ovennævnte fordele ved kontraktstyring, men også at denne styringsteknologi er forbundet med visse ulemper. En af de større ulemper, er, at selve måden serviceydelsen bliver frembragt på, er en 34 Ejersbo,Niels og Greve, Carsten – Den offentlige sektor på kontrakt , Børsen - offentlig ledelse 2002. 39
Page 1 and 2: Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4: 12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6: 1 Summery The Public Managers latit
Page 7 and 8: end majoriteten i befolkningen er t
Page 9 and 10: og private har været kendt længe
Page 11 and 12: • Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14: Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15 and 16: Vi undrer os over at man på Bornho
Page 17 and 18: Vi sætter primært fokus på virks
Page 19 and 20: institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22: Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24: - Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26: Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28: I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30: I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32: lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34: • Sammenhæng mellem de overordne
Page 35 and 36: offentlige organisationer stort set
Page 37: Fra starten af 1990’erne ændrede
Page 41 and 42: De forslag, herunder hvilke idealer
Page 43 and 44: Gennem de skriftlige kilder ser vi
Page 45 and 46: ” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48: hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50: op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52: Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53 and 54: Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 55 and 56: muligheder og begrænsninger der op
Page 57 and 58: ”Virksomhederne skal være selvst
Page 59 and 60: lever op til de internationale stan
Page 61 and 62: Regionspolitikere/ Administration V
Page 63 and 64: Historisk set kan den organisations
Page 65 and 66: Vi har i kapitel 9 fundet idealer f
Page 67 and 68: Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70: Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72: Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74: Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76: I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78: var tilstede før den sociale tekno
Page 79 and 80: Med kontraktstyringen er der indfø
Page 81 and 82: skabes en relation mellem to parter
Page 83 and 84: I den offentlige kontekst er det le
Page 85 and 86: 12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 87 and 88: en ”selv-interested calculations
Page 89 and 90:
virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92:
”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94:
”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95 and 96:
former for legitimitet er en foruds
Page 97 and 98:
af autonomi. I den bureaukratiske f
Page 99 and 100:
virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102:
økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104:
14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106:
Med kontrakten installeres en drift
Page 107 and 108:
107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 109 and 110:
Vi ser på Bornholm, en risiko for
Page 111 and 112:
politikere og institutioner. Hvad d
Page 113 and 114:
De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116:
Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118:
afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120:
servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?