Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Vi har dog valgt at anvende legitimitet som perspektiv til at fastlægge
virksomhedslederens handlerum.
Vores argument for at anvende legitimitet til at afgrænse ledelsesrummet er,
at vi mener, at legitimitet er essentiel for en virksomhedsleder i den offentlige
kontekst, eller som KKK anfører :
”at det man i sidste ende ”lever af” i det offentlige er legitimitet
politisk legitimitet” 104
Uden legitimitet er der ingen eksistensberettigelse for en offentlig
virksomhed.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i Mark Suchmans definition af legitimitet:
Legitimitet er en generel opfattelse/ antagelse om at en organisations handlinger er
ønskværdige, rigtige eller passende inden for social konstruerede systemer af normer,
værdier og definitioner 105
Ved opbygningen af legitimitet skelner Mark Suchman mellem forskellige
typer af legitimeringsstrategier:
• at erhverve legitimitet
• at vedligeholde sin legitimitet
• at reparere sin legitimitet
Da indførelsen af kontraktstyring er af nyere dato, og samtlige virksomheder
er i en etableringsfase, hvor legitimitet er delvis givet via den formelle
kontrakt, men erhvervelsen af legitimitet endnu ikke er endelig afklaret, har vi
valgt kun at vurdere legitimeringsstrategien i forhold til ”erhverve
legitimitet”. Vi vil derfor ikke gå nærmere ind på de øvrige typer af
legitimitetsstrategier, som kræver man allerede har erhvervet legitimitet.
Vi vil indledningsvis beskrive Suchman’s opdeling og beskrivelse af tre
forskellige legitimitetsforestillinger til klassificering af det ledelsesrum der
stilles til rådighed. Suchman opererer med en pragmatisk -, moralsk - og
kognitiv legitimitet som han betegner legitimitetsformer.
12.2.1 Pragmatisk legitimitet
Ved anvendelse af ”pragmatisk legitimitet” søges der opbygget et billede af
organisationen som en effektiv organisation. Pragmatisk legitimitet bygger på
104
Kurt Klaudi Klausen. „Skulle det være noget særligt“ Kompendium MPA strategifag 2003 p 23
105
Suchman 1995:574
86