Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

historie, på andre slet ingen, og kontrakternes form og indhold har varieret alt efter, hvor de er blevet brugt. Kontraktstyring er dog ikke noget nyt fænomen. Forskellige former for kontrakter kan føres helt tilbage til Romerretten og det antikke Grækenland 30 . I Norden kan kontrakter om håndtering af bl.a. affald føres helt tilbage til 1600-tallet. I Danmark indføres ”udaktionering” af offentlig virksomhed allerede i 1720 , såkaldte ”licitationer”. Dette foregik i auktionshaller, hvor den som bød lavest på et givet udbud, fik til opgave at udføre opgaven. Intern kontraktstyring (eller en tillempet form) blev i begyndelsen af 1800tallet den styrende kontraktform i industrien. Virksomhederne lagde plads, råmateriale og maskineri til rådighed for en medarbejder (eller gruppe af medarbejdere) og betalte en pris afhængigt af output. Disse ”kontraktshavere” hyrede og trænede undertiden egne medarbejdere, som de selv betalte for at udføre særlige opgaver. Denne form for intern kontraktstyring aftog imidlertid i slutningen af 1800tallet, da virksomhederne begyndte at organisere sig i egentlige forretningsenheder med formel struktur og ledelse. I starten af 1900-tallet erstattede timebetalingen stille og roligt kontraktaflønningen, idet man havde en opfattelse af, at medarbejderne i for høj grad kontrollerede arbejdet ud fra egne behov og ønsker. Man oplevede samtidig et ansvarsløst forhold til både bygninger og inventar, som medarbejderne ikke havde direkte interesse i. I begyndelsen af 1980-erne italesættes en række nye strategier, hvoraf den udgiftspolitiske er langt den dominerende. Strategien har fokus på økonomistyring og er et væsentligt element i regeringens moderniseringsprogram. FM’s ”Moderniseringsredegørelse” fra 1983 beskriver veje til forbedring af den offentlige sektors økonomi og omstillingsevne. Regeringen nedsatte et privatiseringsudvalg, der bl.a. fik til opgave at identificere områder, der var egnet til privatiseringer, udbud eller udliciteringer. Formålet var at udvikle alternativer til den gængse offentlige opgavevaretagelse og fremme effektiviteten gennem konkurrence og ændrede driftsøkonomiske principper. 30 Andersen, Niels Åkerstrøm ( 1997 ) Udlicitering – Strategi og historie. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 36
Fra starten af 1990’erne ændredes det politiske terræn igen. Efter at regeringen op igennem 1980’erne have ført en meget ideologisk kampagne omkring privatiseringer og udbudsprivatiseringer mv., valgte man en ny kurs. Den meget ideologiske og udgiftspolitiske strategi havde mødt massiv modstand fra både opposition, KL, Amtsrådsforeningen, LO og DA. Ud fra forskellige ”briller” havde hver af de nævnte organisationer kraftige betænkeligheder mht. tankerne om kontrakter. Antallet af privatiseringer, udliciteringer mv. var forsvindende lille i perioden, og den samfundsøkonomiske gevinst, der var spået, kom aldrig til udtryk. I løbet af 1990’erne kommer kontrakter til at spille en ændret rolle. Der sker et skift i holdningen til kontrakter i den offentlige sektor. Den væsentligste holdningsændring sker, da man går fra at se kontrakter som noget, der fortrinsvis hører det private til. Man begynder at se kontrakter som noget, man kan hænge den offentlige organisering op på. FM’s aktuelle definition på kontraktstyring af offentlige organisationer er : ”Hovedprincippet i kontraktstyring er, at der udarbejdes et dokument ( en resultatkontrakt), hvor det præciseres hvilke resultater, der skal nås inden for en given periode, samt hvilke rammer det skal ske inden for (økonomi, personale mm).Kontraktformen bruges som et supplement til den overordnede regulering af institutionens formål, således at der i kontrakten sker en specificering af de krav der stilles til institutionens opgavevaretagelse, herunder de rettigheder og pligter der danner grundlaget for opgavevaretagelsen. En resultatkontrakt er ikke en kontrakt i almindelig aftaleretlig betydning….kontrakten ændrer ikke ved … de almindelige instruktionsbeføjelser” 31 Det er derfor vigtigt at slå fast, at interne kontrakter (uanset kælenavn) først og fremmest er en forhandlet beskrivelse af forventninger til output med et givent input. Et væsentligt element er, at produktionsprocessen og metoder ect. stort set overlades til institutionen. Kontrakten ændrer ikke ved hierarkiet og kan derfor ensidigt ændres af den part, der bestiller ydelser. For at kontraktstyring skal give mening, er det dog forudsat, at institutionen har en vis grad af autonomi i kontraktperioden. Kontraktstyring har nået en stor udbredelse som styreform både inden for statens område og i kommunerne. I foråret 2002 var ; 32 • 7 kommuner fuld kontraktstyret • 54 kommuner har erfaring med kontraktstyring på et eller flere områder. • 31 kommuner er ved at indføre kontraktstyring. 31 Finansministeriets hjemmeside 32 www.kl.dk - KL ( 2000b) – KL ( 2000a) – KL ( 2001. 37
Page 1 and 2: Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4: 12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6: 1 Summery The Public Managers latit
Page 7 and 8: end majoriteten i befolkningen er t
Page 9 and 10: og private har været kendt længe
Page 11 and 12: • Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14: Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15 and 16: Vi undrer os over at man på Bornho
Page 17 and 18: Vi sætter primært fokus på virks
Page 19 and 20: institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22: Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24: - Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26: Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28: I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30: I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32: lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34: • Sammenhæng mellem de overordne
Page 35: offentlige organisationer stort set
Page 39 and 40: Vi mener, det kan være overordentl
Page 41 and 42: De forslag, herunder hvilke idealer
Page 43 and 44: Gennem de skriftlige kilder ser vi
Page 45 and 46: ” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48: hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50: op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52: Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53 and 54: Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 55 and 56: muligheder og begrænsninger der op
Page 57 and 58: ”Virksomhederne skal være selvst
Page 59 and 60: lever op til de internationale stan
Page 61 and 62: Regionspolitikere/ Administration V
Page 63 and 64: Historisk set kan den organisations
Page 65 and 66: Vi har i kapitel 9 fundet idealer f
Page 67 and 68: Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70: Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72: Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74: Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76: I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78: var tilstede før den sociale tekno
Page 79 and 80: Med kontraktstyringen er der indfø
Page 81 and 82: skabes en relation mellem to parter
Page 83 and 84: I den offentlige kontekst er det le
Page 85 and 86: 12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 87 and 88:
en ”selv-interested calculations
Page 89 and 90:
virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92:
”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94:
”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95 and 96:
former for legitimitet er en foruds
Page 97 and 98:
af autonomi. I den bureaukratiske f
Page 99 and 100:
virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102:
økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104:
14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106:
Med kontrakten installeres en drift
Page 107 and 108:
107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 109 and 110:
Vi ser på Bornholm, en risiko for
Page 111 and 112:
politikere og institutioner. Hvad d
Page 113 and 114:
De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116:
Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118:
afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120:
servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?