Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

lemmingsstrategi. Når det er sagt, mener vi dog, at vektorteorien kan give et
godt bidrag til at synliggøre presset og dermed hvilke idealer offentlige
organisationer må forholde sig aktivt til – uden nødvendigvis at følge disse
slavisk. Vektorteorien indeholder nogle af de samme elementer, som i Katrin
Hjort’s 3 rationaler :
• ”Det politiske rationale”
• ”Det økonomiske rationale”,
• ”Det kulturelle rationale”,
Det politiske rationale mener vi stort set kan oversættes med statsvektoren og
de økonomiske stort set med markedsvektoren. Derimod ser vi det kulturelle
rationale som et bredere begreb end KKK’s civilsamfundsvektor, selv om
begge drejer sig om værdiorientering. Katrin Hjort ser bl.a. det kulturelle
rationale som en individualisering der indebærer en ændring af hvem der skal
definere de offentlige ydelser jf. side 5. I denne afhandling vælger vi herfra at
anvende KKK’s vektorer som overordnet teoritilgang.
Vi har i nedenstående figur udviklet lidt videre på KKK’s vektorperspektiv.
Vi mener, at vektorteorien også kan anvendes til at illustrere den offentlige
sektors udvikling i et tidsperspektiv.
Fase 3
Pres fra civilsamfundsvektoren
Styr på værdierne
Fase 2
Pres fra markedsvektoren
Styr på økonomien
Fase 1
Pres fra statsvektoren
Styr på sagsbehandling
Figuren skal synliggøre at der dels er et trinforløb i udviklingen, men også at
der i grundlaget for den offentlige sektor altid vil være elementer fra
statsvektoren, samt at fase 2 og 3 bygger ovenpå de underliggende faser.
Vi mener, at store dele af den offentlige sektor er nået til fase 2.
Første fase drejede sig om at overholde love og regler, sikre en korrekt
sagsbehandling osv. Disse områder har man fået styr på ved hjælp af den
bureaukratiske forvaltning.
31