Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

Vi har dog valgt at anvende legitimitet som perspektiv til at fastlægge virksomhedslederens handlerum. Vores argument for at anvende legitimitet til at afgrænse ledelsesrummet er, at vi mener, at legitimitet er essentiel for en virksomhedsleder i den offentlige kontekst, eller som KKK anfører : ”at det man i sidste ende ”lever af” i det offentlige er legitimitet politisk legitimitet” 104 Uden legitimitet er der ingen eksistensberettigelse for en offentlig virksomhed. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Mark Suchmans definition af legitimitet: Legitimitet er en generel opfattelse/ antagelse om at en organisations handlinger er ønskværdige, rigtige eller passende inden for social konstruerede systemer af normer, værdier og definitioner 105 Ved opbygningen af legitimitet skelner Mark Suchman mellem forskellige typer af legitimeringsstrategier: • at erhverve legitimitet • at vedligeholde sin legitimitet • at reparere sin legitimitet Da indførelsen af kontraktstyring er af nyere dato, og samtlige virksomheder er i en etableringsfase, hvor legitimitet er delvis givet via den formelle kontrakt, men erhvervelsen af legitimitet endnu ikke er endelig afklaret, har vi valgt kun at vurdere legitimeringsstrategien i forhold til ”erhverve legitimitet”. Vi vil derfor ikke gå nærmere ind på de øvrige typer af legitimitetsstrategier, som kræver man allerede har erhvervet legitimitet. Vi vil indledningsvis beskrive Suchman’s opdeling og beskrivelse af tre forskellige legitimitetsforestillinger til klassificering af det ledelsesrum der stilles til rådighed. Suchman opererer med en pragmatisk -, moralsk - og kognitiv legitimitet som han betegner legitimitetsformer. 12.2.1 Pragmatisk legitimitet Ved anvendelse af ”pragmatisk legitimitet” søges der opbygget et billede af organisationen som en effektiv organisation. Pragmatisk legitimitet bygger på 104 Kurt Klaudi Klausen. „Skulle det være noget særligt“ Kompendium MPA strategifag 2003 p 23 105 Suchman 1995:574 86
en ”selv-interested calculations” hvilket nærmest kan betegnes som en egennytte - maksimerende legitimitet. Pragmatisk legitimitet kan opdeles i tre typer 106 . Det handler om at skabe legitimitet gennem skabelse af økonomisk værdi og samt om indflydelse og dermed mulighed for at påvirke egen situation på længere sigt. Organisationen kan også legitimeres ved at omverdenen tillægger organisationen egenskaber eller karakterer, som ligner de egenskaber og karakterer, de selv er i besiddelse af fx. mål, værdier o.lign. 12.2.2 Moralsk legitimitet Moralsk legitimitet er baseret på normative (bør) vurderinger af moralske konsekvenser. Moralsk legitimitet forudsætter, at der kan skabes harmoni mellem sociale normer og organisationens output, procedurer, strukturer og adfærd/ troværdighed. 12.2.3 Kognitiv legitimitet Kognitiv legitimitet er baseret på en ”forståelses”- eller en ”tagen for givet” legitimitet. Forståelseslegitimitet tegner et billede af et kaotisk kognitivt miljø, som man må kæmpe for at tilegne sig forståelsen af. ”Tagen for givet” legitimitet tegner et roligt og velafbalanceret billede hvor forandringerne foregår gennem en integreret proces. I dette perspektiv bliver udfordringer umulige og legitimeringen bliver uangribelig, idet selv forstyrrelser tages for ”givet”. 12.2.4 Anvendelse af legitimitetsperspektivet. Vi har valgt at anvende legitimeringsperspektivet i vores opstilling af det handlerum, ledelsen får mulighed for at udføre ledelse i. Med det perspektiv sætter vi fokus på organiseringens svar på omverdenens pres og hvilke legitime grænser, der opstilles i relation til regionskommunens svar på dette pres. Hvad bliver muligt og hvilke begrænsninger opstår heraf. Legitimitet som en ressource bliver vigtig, og man skal kunne agere mellem forskellige legitimitetsformer. Legitimitetsperspektivet fordrer at organisationen er refleksiv, dvs. hele tiden forholder sig til sig selv i relation til omverdenen. Ledelse kræver fortolkning og formidling i forhold til organisationens eksistensberettigelse. 106 Mark Suchman. Artikel fra MPA - kompendium strategifag forår 2003. p 88 87
Page 1 and 2:
Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4:
12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6:
1 Summery The Public Managers latit
Page 7 and 8:
end majoriteten i befolkningen er t
Page 9 and 10:
og private har været kendt længe
Page 11 and 12:
• Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14:
Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15 and 16:
Vi undrer os over at man på Bornho
Page 17 and 18:
Vi sætter primært fokus på virks
Page 19 and 20:
institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22:
Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24:
- Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26:
Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28:
I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30:
I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32:
lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34:
• Sammenhæng mellem de overordne
Page 35 and 36: offentlige organisationer stort set
Page 37 and 38: Fra starten af 1990’erne ændrede
Page 39 and 40: Vi mener, det kan være overordentl
Page 41 and 42: De forslag, herunder hvilke idealer
Page 43 and 44: Gennem de skriftlige kilder ser vi
Page 45 and 46: ” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48: hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50: op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52: Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53 and 54: Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 55 and 56: muligheder og begrænsninger der op
Page 57 and 58: ”Virksomhederne skal være selvst
Page 59 and 60: lever op til de internationale stan
Page 61 and 62: Regionspolitikere/ Administration V
Page 63 and 64: Historisk set kan den organisations
Page 65 and 66: Vi har i kapitel 9 fundet idealer f
Page 67 and 68: Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70: Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72: Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74: Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76: I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78: var tilstede før den sociale tekno
Page 79 and 80: Med kontraktstyringen er der indfø
Page 81 and 82: skabes en relation mellem to parter
Page 83 and 84: I den offentlige kontekst er det le
Page 85: 12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 89 and 90: virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92: ”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94: ”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95 and 96: former for legitimitet er en foruds
Page 97 and 98: af autonomi. I den bureaukratiske f
Page 99 and 100: virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102: økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104: 14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106: Med kontrakten installeres en drift
Page 107 and 108: 107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 109 and 110: Vi ser på Bornholm, en risiko for
Page 111 and 112: politikere og institutioner. Hvad d
Page 113 and 114: De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116: Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118: afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120: servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?