Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

Med frisættelsen af virksomhederne via en kontrakt forventes en øget responsivitet i forhold til bl.a. brugerne, hvilket kan medføre en øget forskellighed og endog konkurrence mellem de enkelte virksomheder. Aftalerne fører altså til modsatrettede krav til virksomhederne om på samme tid at konkurrere og samarbejde. Krav, som topledelsen er opmærksom på: ”Jo flere virksomheder og jo mere selvstændighed vi giver virksomhederne jo større er udfordringen til at få skabt en kultur om at vi skal lave fælles løsninger til trods for denne organisation… det er en udfordring der kommer til at indgå i både aftaleformuleringerne og ledelsesudviklingsprogrammet 72 …” Fra topledelsen på Bornholm erkendes udfordringen i det paradoks, at man øger virksomhedernes selvstændighed, men man vil fortsat have fælles løsninger. Der opstår et paradoks i forhold til det italesatte ideal om virksomhedernes frisættelse, selvudvikling og øget responsivitet i forhold til kravet om fælles styring. Kravet om at minimere forskelle mellem virksomhedernes selvudvikling og øget samarbejde mellem virksomhederne fører til, at Regionsrådet må styre på graden af autonomi, hvilket ifølge Niels Rasmussen vil foregå i bl.a. ”aftaleformuleringerne og ledelsesudviklingsprogrammerne”. 10.3 Analysemodel - skabelse af handlerum Vi har beskrevet vores perspektiv i forhold til udviklingen af den offentlige forvaltning og den valgte styringsteknologi. I dette afsnit vil vi angive forudsætningerne for vores analyse af handlerummet for ledelse. Vi beskriver selve analysemodellen og angiver det teoretiske fundament, den er baseret på, med henblik på at problematisere vores udsagnskraft. Det er vores opfattelse, at der etableres et krydspres på de enkelte virksomhedsledere gennem det politisk/administrative system, det organisatoriske system og gennem civilsamfundet via brugerne og borgerne. I det krydspres giver kontraktstyringen en driftsfrihed for virksomhedslederen samt en position til at indgå i dialog og forhandling. Modydelsen, som virksomhedslederen skal levere, er en binding af deres driftsfrihed i forhold til de overordnede visioner og idealer. Vi har illustreret virksomhedsledernes krydspres i nedenstående figur. 71 Interview med Regionsborgmester Thomas Thors 72 Interview med Niels Rasmussen 60
Regionspolitikere/ Administration Virksomheds leder Brugere/ Organisation/ Borgere Medarbejdere I forlængelse af vores analyse af, hvorfor man på Bornholm valgte kontraktstyring som ledelsesteknologi ønsker vi at undersøge, hvordan kontraktstyringen påvirker organisationen. Vi foretager en analyse af principalens (politikerne og topledelsen) handlerum og agentens (virksomhedsledernes) handlerum. I vores efterfølgende vurdering sætter vi fokus på det handlerum for ledelse, der etableres via kontraktstyring for virksomhedslederne. Analysen af principalens handlerum anvendes primært til at styrke udsigelseskraften i forhold til det rum der opstilles for agenten Vi anvender i analysen, skriftlige kilder i form af konkrete kontrakter, men data er primært interview. Handlerummet etableres gennem en opstilling af betingelserne for, hvornår det, vi iagttager, accepteres som et handlerum, og vi anvender Henrik Frimor’s definition: ”Det endelige, samlede bud på disse indikationsbetingelser er således ledeforskel, objekt-formation, subjekt-formation og manifestation. Kan anden ordens iagttageren iagttage, at disse fire betingelser opfyldes af samme sociale teknologi accepteres det iagttagede som et handlerum” 73 I objekt-formationen er det en grundantagelse, at sociale teknologier indføres med henblik på at gøre et område til genstand for ledelse. Hvis ikke den sociale teknologi sætter praktikeren i stand til at håndtere noget, som hidtil har været uhåndterligt, så bortfalder teknologiens berettigelse. Det, der objektiveres, kan være en konkret ting eller en proces. Vi spørger ind til topledelsens forventninger og forestillinger samt virksomhedsledernes iagttagelser af, hvilke områder den sociale teknologi har indflydelse på. 73 Henrik Frimor. Konditionering af sociale styringsteknologiers handlerum. Marts 2002 61
Page 1 and 2:
Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4:
12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6:
1 Summery The Public Managers latit
Page 7 and 8:
end majoriteten i befolkningen er t
Page 9 and 10: og private har været kendt længe
Page 11 and 12: • Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14: Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15 and 16: Vi undrer os over at man på Bornho
Page 17 and 18: Vi sætter primært fokus på virks
Page 19 and 20: institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22: Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24: - Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26: Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28: I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30: I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32: lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34: • Sammenhæng mellem de overordne
Page 35 and 36: offentlige organisationer stort set
Page 37 and 38: Fra starten af 1990’erne ændrede
Page 39 and 40: Vi mener, det kan være overordentl
Page 41 and 42: De forslag, herunder hvilke idealer
Page 43 and 44: Gennem de skriftlige kilder ser vi
Page 45 and 46: ” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48: hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50: op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52: Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53 and 54: Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 55 and 56: muligheder og begrænsninger der op
Page 57 and 58: ”Virksomhederne skal være selvst
Page 59: lever op til de internationale stan
Page 63 and 64: Historisk set kan den organisations
Page 65 and 66: Vi har i kapitel 9 fundet idealer f
Page 67 and 68: Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70: Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72: Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74: Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76: I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78: var tilstede før den sociale tekno
Page 79 and 80: Med kontraktstyringen er der indfø
Page 81 and 82: skabes en relation mellem to parter
Page 83 and 84: I den offentlige kontekst er det le
Page 85 and 86: 12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 87 and 88: en ”selv-interested calculations
Page 89 and 90: virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92: ”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94: ”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95 and 96: former for legitimitet er en foruds
Page 97 and 98: af autonomi. I den bureaukratiske f
Page 99 and 100: virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102: økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104: 14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106: Med kontrakten installeres en drift
Page 107 and 108: 107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 109 and 110: Vi ser på Bornholm, en risiko for
Page 111 and 112:
politikere og institutioner. Hvad d
Page 113 and 114:
De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116:
Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118:
afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120:
servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?