Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Vi ser på Bornholm, en risiko for at der skabes et stort antal B-politikere, der
ikke føler de har indflydelse på udviklingen. De politiske udvalg har mistet
formel indflydelse. Et skift fra magt over til magt til.
Frimor angiver at, ledeforskelle i politiske systemer er magt/ikke magt,
hvilket må betyde at tab af magt opleves som en væsentlig udtømning af
politikerrollen. I denne struktur ser vi kun én A-politiker. En sådan
magtkoncentration ses ikke mange steder i landet. Men den stærke mand kan
ses som en direktør i en koncernstruktur - et velkendt begreb i den private
sektor, så i den optik svarer det godt til logikken inden for markedsvektoren.
Et væsentligt argument for gennemførelsen af denne form for kontraktstyring
– var ansvarliggørelse. Virksomhedslederne skulle gøres ansvarlige. I jagten
på ansvarliggørelse af en type aktør, kan man have mistet ansvarliggørelse af
en anden aktør – den almindelige politiker.
I processen hvor der forhandles kontrakt mellem politikere og institutionerne
betragter vi denne som en rationel metode til at drøfte opgaver og ressourcer,
men samtidigt et opgør med tidligere tiders forståelse af det moderne
bureaukrati. Det er vores opfattelse, at en af de væsentligste udfordringer ved
anvendelse af kontraktstyring er, at sikre forståelse for de nye roller og
relationer.
Definitionen af de nye roller og relationer mellem politikere, forvaltning og
borgere er samtidig et udtryk for en nytænkning af de demokratiske vilkår.
Indflydelsen og demokratiske vilkår ændrer sig.
Udviklingen af den danske velfærdsstat siden 1960’erne har ført til en
offentlige sektor, der er storleverandør af serviceydelser.Moderniseringen af
den offentlige sektor drejer sig nu om af sikre bedst og billigst produktion af
de serviceydelser, som brugerne efterspørger. Om produktionen foregår i
offentlig regi, privat regi eller i et samarbejde, er af mindre betydning, blot
ydelserne leveres.
Omstillingen af borgerne til brugere har ført til det flere kalder et
servicedemokrati 123 hvor idealet er, at etablere en beslutningsproces der
sikrer at der bliver produceret netop den service som borgerne efterspørger.
Servicedemokratiet er udtryk for en demokratiopfattelse der læner sig op ad
markedsvektoren idet udbud og efterspørgsel styret gennem brugerråd,
brugerundersøgelser m.v. er dominerende.
123 MPA kompendie Politilogi bind 1 2002 p 279. Omstilling og servicedemokrati i kommunerne –
politikerrollen under udfordring. V.B. Ansersen, Rikke Berg m.fl.
109