27.07.2013 Views

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

muligheder og begrænsninger der opstilles for virksomhedslederens udøvelse<br />

<strong>af</strong> ledelse i en kontraktstyret kommune.<br />

Politikernes og topledelsens (direktørernes) <strong>handlerum</strong> for ledelse vil være<br />

anderledes end virksomhedsledernes rum for ledelse, dels på grund <strong>af</strong><br />

arbejdsdelingen og dels på grund <strong>af</strong> modsætnings- og magtforholdet mellem<br />

politikere og virksomhedsledere.<br />

Begge parter er underlagt styringsteknologiens regime, og det er vores<br />

opfattelse, at relationerne mellem politikere/topledelse og virksomhedslederne<br />

som de to parter der indgår en <strong>af</strong>tale har karakter <strong>af</strong> et principal/agent forhold.<br />

Selvom der med <strong>kontraktstyring</strong> vil blive skabt rum for ledelse på flere<br />

niveauer, er analysemetoden aktør<strong>af</strong>hængig, og vi har valgt at analysere<br />

<strong>handlerum</strong>met for både principalen og agenten med henblik på at kvalificere<br />

analysen og styrke udsigelseskr<strong>af</strong>ten.<br />

Vores primære mål er fortsat at analysere rummet for ledelse på virksomhedsniveau,<br />

dvs. på det praksisniveau, der skal udforme og levere de konkrete<br />

ydelser.<br />

10.1 Styring i skiftende forvaltningsformer<br />

Niels Åkerstrøm Andersen og Niels Thyge Thygesen inddeler den offentlige<br />

styringshistorie i tre perioder 67 : Det klassiske bureaukrati, sektorforvaltningen<br />

og den superviserende forvaltning. Til hver periode er knyttet forskellige<br />

styringsredskaber, der igen forudsætter et særligt forhold mellem styring og<br />

andres selvstyring.<br />

Det klassiske bureaukratis største styringsproblem er at minimere forskellen<br />

mellem regler og praksis. Styringsformen er kontrol, dels <strong>af</strong> forvaltnings<strong>af</strong>gørelser<br />

og dels <strong>af</strong> det enkelte embede eller embedsmand. Forudsætningen<br />

for styring og kontrol i det klassiske bureaukrati er den enkelte embedsmands<br />

selvdisciplin og etik.<br />

Sektorforvaltningen vokser frem i løbet <strong>af</strong> 1960’erne og italesætter et andet<br />

styringsproblem, nemlig forskellen mellem del og helhed. Styreformen var<br />

planlægning, og grænserne for planlægning var, at de forskellige<br />

delforvaltninger reagerede forudsigeligt på planlægningens input, så<br />

delforvaltningens output blev som planerne kalkulerede dem. På grund <strong>af</strong> den<br />

sektoropdelte planlægning skabes ingen sammenhæng til helheden.<br />

67 MPA – kompendium 2003. Strategi & ændringer – styring <strong>af</strong> styringsværktøjer p 49.<br />

55

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!