Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

og styrker træder frem. Regionskommunens vision fremgår af alle aftaler, som indgås mellem Regionsrådet og virksomhederne og lyder 61 : • Bornholm er en bæredygtig dansk region i Europa • Bornholm er kendetegnet ved en afbalanceret udvikling, der sker med respekt for Bornholms særegne natur, for øens befolkning og dens levende by- landmiljøer • Bornholms Regionskommunes virke er baseret på dialog, åbenhed og medindflydelse Vi anvender Niels Thyge Thygesens definition af styring som ”minimering af forskel” 62 . Begrebet styringsteknologi betragter vi som en fællesbetegnelse 63 for de værktøjer, teknikker og metoder som organisationerne strukturerer og regulerer sine aktiviteter med. I følge Christian Tangkjær 64 skal en styringsteknologi overholde nedenstående fire kriterier for at kunne betegnes som en styringsteknologi. Der skal være: • Nedskrevne regler, adfærdsregulerende regler • Sprog og begrebsskabende helhed • Regelmæssighed omkring roller • Et ideal for teknologien Det er vores opfattelse, at kontraktstyringen på Bornholm lever op til disse kriterier. Da Bornholm er midt i implementeringsfasen er flere roller dog stadig til debat. I vores analyse af hvilket handlerum for ledelse, der opstilles, har vi valgt at tage udgangspunkt i en artikel af Niels Åkerstrøm Andersen og Niels Thyge Thygesen ”Styring af styringsværktøjer” 65 og anvende et analyseredskab, der er beskrevet af Henrik Frimor 66 . Med Henrik Frimor's analysemodel forlader vi det institutionelle perspektiv, hvor vi ser organisationen udefra. Vi går ind i organisationen og foretager dermed et skift i perspektiv i forhold til vores samlede analysemetode, hvilket vi mener er nødvendigt for at indfri vores erkendelsesinteresse, hvor vi har sat virksomhedslederen (som aktør) i centrum med henblik på at vurdere, hvilke 61 Aftale mellem Bornholms Regionsråd og Faste Anlæg. Udkast den 21. November 2003 62 MPA-kompendie 2003. Strategi & ændringer p 49 63 Egne noter fra strategifaget 2. September 2003 64 Overhead fra strategifag september 2003. Christian Tangkjær. 65 MPA – kompendium 2003. Strategi & ændringer p49 66 Konditionering af sociale styringsteknologiers Handlerum. Notat af Henrik Frimor CBS marts 2002. 54
muligheder og begrænsninger der opstilles for virksomhedslederens udøvelse af ledelse i en kontraktstyret kommune. Politikernes og topledelsens (direktørernes) handlerum for ledelse vil være anderledes end virksomhedsledernes rum for ledelse, dels på grund af arbejdsdelingen og dels på grund af modsætnings- og magtforholdet mellem politikere og virksomhedsledere. Begge parter er underlagt styringsteknologiens regime, og det er vores opfattelse, at relationerne mellem politikere/topledelse og virksomhedslederne som de to parter der indgår en aftale har karakter af et principal/agent forhold. Selvom der med kontraktstyring vil blive skabt rum for ledelse på flere niveauer, er analysemetoden aktørafhængig, og vi har valgt at analysere handlerummet for både principalen og agenten med henblik på at kvalificere analysen og styrke udsigelseskraften. Vores primære mål er fortsat at analysere rummet for ledelse på virksomhedsniveau, dvs. på det praksisniveau, der skal udforme og levere de konkrete ydelser. 10.1 Styring i skiftende forvaltningsformer Niels Åkerstrøm Andersen og Niels Thyge Thygesen inddeler den offentlige styringshistorie i tre perioder 67 : Det klassiske bureaukrati, sektorforvaltningen og den superviserende forvaltning. Til hver periode er knyttet forskellige styringsredskaber, der igen forudsætter et særligt forhold mellem styring og andres selvstyring. Det klassiske bureaukratis største styringsproblem er at minimere forskellen mellem regler og praksis. Styringsformen er kontrol, dels af forvaltningsafgørelser og dels af det enkelte embede eller embedsmand. Forudsætningen for styring og kontrol i det klassiske bureaukrati er den enkelte embedsmands selvdisciplin og etik. Sektorforvaltningen vokser frem i løbet af 1960’erne og italesætter et andet styringsproblem, nemlig forskellen mellem del og helhed. Styreformen var planlægning, og grænserne for planlægning var, at de forskellige delforvaltninger reagerede forudsigeligt på planlægningens input, så delforvaltningens output blev som planerne kalkulerede dem. På grund af den sektoropdelte planlægning skabes ingen sammenhæng til helheden. 67 MPA – kompendium 2003. Strategi & ændringer – styring af styringsværktøjer p 49. 55
Page 1 and 2:
Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4: 12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6: 1 Summery The Public Managers latit
Page 7 and 8: end majoriteten i befolkningen er t
Page 9 and 10: og private har været kendt længe
Page 11 and 12: • Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14: Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15 and 16: Vi undrer os over at man på Bornho
Page 17 and 18: Vi sætter primært fokus på virks
Page 19 and 20: institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22: Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24: - Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26: Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28: I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30: I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32: lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34: • Sammenhæng mellem de overordne
Page 35 and 36: offentlige organisationer stort set
Page 37 and 38: Fra starten af 1990’erne ændrede
Page 39 and 40: Vi mener, det kan være overordentl
Page 41 and 42: De forslag, herunder hvilke idealer
Page 43 and 44: Gennem de skriftlige kilder ser vi
Page 45 and 46: ” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48: hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50: op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52: Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53: Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 57 and 58: ”Virksomhederne skal være selvst
Page 59 and 60: lever op til de internationale stan
Page 61 and 62: Regionspolitikere/ Administration V
Page 63 and 64: Historisk set kan den organisations
Page 65 and 66: Vi har i kapitel 9 fundet idealer f
Page 67 and 68: Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70: Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72: Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74: Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76: I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78: var tilstede før den sociale tekno
Page 79 and 80: Med kontraktstyringen er der indfø
Page 81 and 82: skabes en relation mellem to parter
Page 83 and 84: I den offentlige kontekst er det le
Page 85 and 86: 12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 87 and 88: en ”selv-interested calculations
Page 89 and 90: virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92: ”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94: ”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95 and 96: former for legitimitet er en foruds
Page 97 and 98: af autonomi. I den bureaukratiske f
Page 99 and 100: virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102: økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104: 14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106:
Med kontrakten installeres en drift
Page 107 and 108:
107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 109 and 110:
Vi ser på Bornholm, en risiko for
Page 111 and 112:
politikere og institutioner. Hvad d
Page 113 and 114:
De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116:
Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118:
afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120:
servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?