Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

Johnsen’s model for lederadfærd, med henblik på at give vores bud på nogle at de nye krav der stilles til virksomhedslederne. Vores bud vil være begrænset dels af vores empiri og iagttagelsesprogram, dels af vores fokus på rationalerne i den offentlige kontekst og legitimeringsperspektivet. Vi anvender Ry & Ry’s model til at signalere at virksomhedslederen i valg at strategi er friere stillet end tidligere til at vælge den strategi han/ hun finder bedst egnet i den konkrete kontekst. I vores perspektiv har vi sat fokus på legitimeringsstrategi, men vi kunne også have valgt en kompetence- eller interessentstrategi. 13.1 Strategisk ledelse. Fra topledelsens eller principalens side ønsker man at opbygge en organisation der er omstillingsparat, dvs. en organisation der er i stand til at opfange signaler i omverdenen for derigennem at sikre en tilpasning at organisationens ydelser til brugerne. Med kontrakten installerer Regionsrådet en driftsfrihed hos den enkelte virksomhed mod at virksomheden til gengæld lever op til Regionsrådets visioner og målsætninger. Med friheden følger krav, der retter sig mod det politiske niveau og mod brugerne af ydelserne. Politikerne og brugerne inddrages i udformningen af ydelserne gennem dialog hvilket igen er med til at binde virksomhedens frihed. Nedenstående figur illustrerer, at i en kontekst hvor lederen har en høj grad af autonomi eller et stort råderum over både proces og indhold – er virksomhedsledere friere i forhold til at vælge strategi. Råderum over indhold 119 Lav grad Råderum over proces Lav grad Høj grad Gør som beordret Manipulation Høj grad Utænkeligt ”Frit valg” Som vi konstaterede i forrige kapitel ændrer kontraktstyring lederens handlerum, der især er karakteriseret ved en ændring fra en lav til en høj grad 119 RY og RY: The public sector in Denmark, an Endless Journey of Organisational Change. W-P no 45, IOA 2002 96
af autonomi. I den bureaukratiske forvaltningform er indholdet givet via lovgivning m.v. og råderummet styres af overordnede. Kontraktstyringen giver en metodefrihed som den enkelte virksomhedsleder kan anvende til at lægge egen strategi. Supervisionsforvaltningen og kontraktstyringen kræver en højere grad af strategisk ledelse af den enkelte virksomhedsleder, idet virksomhedslederen udover det politiske rationale også skal tage hensyn til det økonomiske- og kulturelle rationale. Kontrakt og hierarki, eller marked og bureaukrati er ofte sat overfor hinanden som modpoler når man diskuterer styring af den offentlige forvaltning. De to styringsbegreber kan påvirke en organisations selvforståelse og identitet, idet spørgsmålet om marked eller hierarki har været afgørende for om organisationerne har set sig selv som kollektive aktører i forhandlede omgivelser, eller om de har set sig selv som selvstændige aktører i konkurrence 120 . Denne selvforståelse eller identitet kan være afgørende for om virksomhedslederen og medarbejderne ser sig selv som eksempelvis regelfølgende bureaukrater eller som egennyttemaksimerende agenter. I vores analyse af handlerummet for ledelse for agenterne ser vi denne konflikt, hvor man veksler mellem at se sig selv i en bureaukratisk forvaltning eller i en organisation, der følger de idealer der italesættes af principalen for den nye organisation. Den organisation vi ser der skabes i Regionskommunen er fortsat hvilende på de bureaukratiske og hierarkiske rationaler, men tvinges til at optage markedselementer, og der skabes både krav om samarbejde og konkurrence. Kravet om samarbejde og konkurrence kan ikke indfries samtidig og skaber efter vores opfattelse et paradoks som kontraktstyringen burde minimere, men som vi i vores analyse aflæser som ”magt over”, ”kontrol” og ”konflikt”. Netop de mange modsatrettede signaler fører til at vi betragter det som helt afgørende at den enkelte virksomhedsleder sætter grænser gennem en strategisk ledelse. Den strategiske leder skal være i besiddelse af forestillingskraft og handlekraft. På sigt er det ikke længere nok blot at sikre sit eksistensgrundlag, den strategiske leder må også sikre sin eksistensberettigelse. 120 Organisert ommunikation, Samfundslitteratur 2003. Holger Højlund p. 82. 97
Page 1 and 2:
Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4:
12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6:
1 Summery The Public Managers latit
Page 7 and 8:
end majoriteten i befolkningen er t
Page 9 and 10:
og private har været kendt længe
Page 11 and 12:
• Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14:
Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15 and 16:
Vi undrer os over at man på Bornho
Page 17 and 18:
Vi sætter primært fokus på virks
Page 19 and 20:
institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22:
Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24:
- Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26:
Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28:
I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30:
I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32:
lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34:
• Sammenhæng mellem de overordne
Page 35 and 36:
offentlige organisationer stort set
Page 37 and 38:
Fra starten af 1990’erne ændrede
Page 39 and 40:
Vi mener, det kan være overordentl
Page 41 and 42:
De forslag, herunder hvilke idealer
Page 43 and 44:
Gennem de skriftlige kilder ser vi
Page 45 and 46: ” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48: hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50: op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52: Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53 and 54: Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 55 and 56: muligheder og begrænsninger der op
Page 57 and 58: ”Virksomhederne skal være selvst
Page 59 and 60: lever op til de internationale stan
Page 61 and 62: Regionspolitikere/ Administration V
Page 63 and 64: Historisk set kan den organisations
Page 65 and 66: Vi har i kapitel 9 fundet idealer f
Page 67 and 68: Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70: Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72: Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74: Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76: I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78: var tilstede før den sociale tekno
Page 79 and 80: Med kontraktstyringen er der indfø
Page 81 and 82: skabes en relation mellem to parter
Page 83 and 84: I den offentlige kontekst er det le
Page 85 and 86: 12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 87 and 88: en ”selv-interested calculations
Page 89 and 90: virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92: ”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94: ”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95: former for legitimitet er en foruds
Page 99 and 100: virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102: økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104: 14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106: Med kontrakten installeres en drift
Page 107 and 108: 107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 109 and 110: Vi ser på Bornholm, en risiko for
Page 111 and 112: politikere og institutioner. Hvad d
Page 113 and 114: De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116: Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118: afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120: servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?