Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

lever op til de internationale standarder for kvalitet, som definerer
organisationens udsyn.
Prioriteringen kan medføre, at organisationen ikke indsamler viden om fx.
målopfyldelse i forhold til brugerne, centrale kontra lokale værdier osv.
Den manglende indsamling af viden på de øvrige områder medfører, at der
kan dannes blinde pletter, og valg af styringsteknologi skal derfor ses i en
sammenhæng med virksomhedens strategi.
Styringsteknologierne stiller ofte krav om registrering, vurdering af
ressourceindsats, måling, afrapportering og ny fastsættelse af mål eller
indsatsområder m.v., hvilket sætter grænser for, hvor mange
styringsteknologier en organisation har kapacitet til at håndtere. I princippet
kan en organisation have flere styringsteknologier og har det i virkelighedens
verden ofte, hvilket udstyrer organisationen med et mere komplekst udsyn.
Styringsværktøjerne er altså ikke neutrale. De er politiske, idet de er
afgørende for, hvad organisationen ser og ikke ser og dermed afgørende for
udviklingsretningen og de værdier og elementer, der kommer i fokus for den
strategiske ledelse. Valg af styringsteknologi og styringsværktøjer er et
strategisk valg, som ledelsen bør foretage i relation til organisationens vision.
I kontraktstyringen på Bornholm genfinder vi den forskel, man ønsker at
minimere og det strategiske udsyn, kontraktstyring stiller til rådighed i bl.a.
følgende udsagn 70
”Skille det administrative og det politiske niveau… satse på, at det professionelle
administrative system klarer sin del af opgaven, og at politikerne arbejder på et
overordnet plan…”
Adskillelsen mellem det politiske niveau og det administrative niveau gennem
en kontrakt indebærer en frisættelse og en selvstændiggørelse for de enkelte
institutioner med henblik på at synliggøre, hvem der udfører hvad, og
samtidig via kontrakten skabe sammenhæng mellem ressourcer og ydelser.
Med frisættelselsen kræves, at virksomhederne indgår i dialogsystemet.
Indgåelse af en kontrakt er i sig selv en dialog, hvor bl.a. mål og midler
drøftes en gang om året i forhold til den ydelse, der ønskes leveret. Den
Bornholmske dialogmodel stiller krav om løbende dialog og sikrer dermed
også en løbende mulighed for styring og samordning.
”Virksomhedslederne har lov til at kæmpe for deres sag, og i dialogsystemet ligger
selvfølgelig også en anerkendelse af den åbenhed, vi gerne vil have tilstede 71 …”
70 Interview med Regionsborgmester Thomas Thors
59