Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

overfører ansvaret for driften og leveringen af de enkelte ydelser til agenten mod, at han til gengæld accepterer de fastsatte mål og tildelte ressourcer. Agenten oplever at blive sat i en konfliktsituation i forbindelse med den dialog, der skal foregå med både politikere og brugere. Desuden oplever agenten, at der med kontraktstyring italesættes nogle værdier, som organisationen ikke kan leve op til på grund af den underliggende bureaukratiske forvaltningspraksis. Skismaet mellem supervisionsforvaltningen og den bureaukratiske forvaltningspraksis opfattes af agenten som en forskel i moral/ikke moral, idet principalen italesætter nogle idealer, som ikke anvendes i praksis. Kontrol/ikke kontrol er et udtryk for at den selvstændighed, der var tiltænkt virksomhederne, ikke praktiseres, idet selvstændige initiativer underkendes. Der er stadig kontrol i bureaukratisk forstand med de beslutninger, der tages i virksomhederne. Agenten oplever det sådan, at den genstand der styres på er dels ”synliggørelse” af ansvaret og dels ”legitimering” i forhold til de opstillede succeskriterier. Agenten forventer ikke at få de store problemer med at leve op til principalens forventninger om, at de skal være ”hele” ledere og varetage alle ledelsesmæssige funktioner. De ser dog et problem i forhold til ressourceforbruget, blandt andet med personaleadministration. Årlige beretninger om virksomhedsplaner og økonomi m.v. opfatter agenterne ikke som nogen ændring, men opfølgning og måling på succeskriterier vil være forbundet med store vanskeligheder. Måleusikkerhed og konsekvenserne for den enkelte virksomhed kan medføre mange drøftelser mellem principalen og agenten. Der vil være mulighed for fortolkning af ”året der gik” jf. Luhmann's tidselement som karakteriserer fortiden som ”et reservoir af alternative beslutningsmuligheder” Den sproglige nyskabelse ved indførelse af kontraktstyring, hvor der anvendes en terminologi fra den private sektor, skaber en usikkerhed i forhold til organisationens selvforståelse og i forhold til det lovgrundlag, der understøtter de politiske institutioner. 12 Virksomhedslederens handlerum Vi har analyseret styringsteknologien i forhold til de betingelser Henrik Frimor opstiller for at kunne identificere et handlerum. Ved en kontrakt 80
skabes en relation mellem to parter, som vi har karakteriseret som principalen og agenten. Vi har karakteriseret handlerummet for principalen og agenten i den Bornholmske kontekst. Regionskommunen er for nylig sammenlagt af et amt og fem kommuner, hvilket har påvirket vores arbejde med at analysere det rum der opstilles for ledelse. Det kan til tider være vanskeligt at vurdere, om de opstillede ledeforskelle er påvirket af sammenlægningsprocessen, den særlige kommunale struktur eller om ledeforskellene installeres på grund af den valgte styringsteknologi. Processen med indførelse af kontraktstyring på Bornholm er i sin begyndelse, mange kontrakter er endnu ikke vedtaget. I 2003 har virksomhederne ageret, som om der var en kontrakt, og en egentlig opfølgning på den valgte styringsteknologi vil vi først se konsekvenser af i 2004. Henrik Frimor’s analysemodel repræsenterer en konsekvent forskelstænkning, der bl.a. sikrer en præcisering af begreberne, idet de skal defineres som en forskel, hvor begge sider af forskellen er belyst. Forskelstænkningen stiller et særligt analyseredskab til rådighed, der kan anvendes som et iagttagelsesprogram. I analysemodellen og iagttagelsesprogrammet ligger ikke nogen forudfattet mening om, hvordan ledeforskellene skal perspektiveres eller anvendes, det er op til den enkelte iagttager. På baggrund af analysemodellens svaghed i forhold til at vurdere andre indikationer på handlerum har vi valgt at belyse de observerede forskelle med udgangspunkt i andre teorier. Det er ikke hensigten at tilføre nye problemstillinger men at kvalificere de iagttagelser, vi allerede har fundet via Frimor’s konditionering af handlerum. I fortsættelse af vores analyse har vi valgt at se det analyserede handlerum i forhold til de rationaler, der opstilles via KKK’s vektorteori , der fokuserer på legitimitet og strategi Vi ser udelukkende på den offentlige forvaltning. Vi inddrager ikke ny teori, men muliggør en sammenhæng mellem vores “samfundsniveau” og vores “organisationsniveau”, hvilket også ligger i KKK’s vektorteori. I dette kapitel vil vi relatere vores iagttagelser til ”ledelse i den offentlige kontekst” som KKK betegner som ”noget særligt”, og vi viderefører teorien om stat, marked og civilsamfund til organisatoriske ordningsformer. Teorien om stat, marked og civilsamfund baserer sig på de rationaler vi indledningsvis anvendte i relation til moderniseringen af den offentlige sektor. 81
Page 1 and 2:
Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4:
12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6:
1 Summery The Public Managers latit
Page 7 and 8:
end majoriteten i befolkningen er t
Page 9 and 10:
og private har været kendt længe
Page 11 and 12:
• Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14:
Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15 and 16:
Vi undrer os over at man på Bornho
Page 17 and 18:
Vi sætter primært fokus på virks
Page 19 and 20:
institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22:
Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24:
- Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26:
Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28:
I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30: I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32: lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34: • Sammenhæng mellem de overordne
Page 35 and 36: offentlige organisationer stort set
Page 37 and 38: Fra starten af 1990’erne ændrede
Page 39 and 40: Vi mener, det kan være overordentl
Page 41 and 42: De forslag, herunder hvilke idealer
Page 43 and 44: Gennem de skriftlige kilder ser vi
Page 45 and 46: ” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48: hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50: op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52: Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53 and 54: Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 55 and 56: muligheder og begrænsninger der op
Page 57 and 58: ”Virksomhederne skal være selvst
Page 59 and 60: lever op til de internationale stan
Page 61 and 62: Regionspolitikere/ Administration V
Page 63 and 64: Historisk set kan den organisations
Page 65 and 66: Vi har i kapitel 9 fundet idealer f
Page 67 and 68: Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70: Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72: Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74: Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76: I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78: var tilstede før den sociale tekno
Page 79: Med kontraktstyringen er der indfø
Page 83 and 84: I den offentlige kontekst er det le
Page 85 and 86: 12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 87 and 88: en ”selv-interested calculations
Page 89 and 90: virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92: ”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94: ”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95 and 96: former for legitimitet er en foruds
Page 97 and 98: af autonomi. I den bureaukratiske f
Page 99 and 100: virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102: økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104: 14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106: Med kontrakten installeres en drift
Page 107 and 108: 107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 109 and 110: Vi ser på Bornholm, en risiko for
Page 111 and 112: politikere og institutioner. Hvad d
Page 113 and 114: De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116: Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118: afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120: servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?