Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

en konsekvens af den generelle modernisering af den offentlige sektor, og dermed et udefra kommende pres? Begrebet styringsteknologi vælger vi at definere, som et redskab der af en ledelse tages i brug for at kunne forholde sig strategisk til organisationen 13 Begrebet ideal anvender vi i forståelsen som ” en forestilling om det fuldkomne som man opstiller som mål”. Det er i sig selv tomt og kan derfor kun realiseres ved at blive foldet ud, men udfoldelsen kan aldrig være identisk med idealet. 14 Vi har i vores definition af ledelse taget udgangspunkt i at ledelse drejer sig om at etablere et forpligtende samspil om mål og midler, og anvender derfor en definition på ledelse fra Erik Johnsens m.fl.: ”Vi vil derfor definere ledelse som et målformulerende, problemløsende og språkskapende samspill mellom mennesker” 15 . Handlerum for ledelse har vi valgt at definere udfra Henrik Frimor’s identifikationsmodel. ”Det endelige, samlede bud på disse indikationsbetingelser er således ledeforskel, objekt-formation, subjekt-formation og manifestation. Kan anden ordens iagttageren iagttage, at disse fire betingelser opfyldes af samme sociale teknologi accepteres det iagttagede som et handlerum” 16 . Ved anvendelse af kontraktstyring opstår et ”retsligt” forhold mellem politiker og virksomhed. Et forhold, der har karakter af en principal/agent relation. Et sådan ”retsligt” forhold er en ny relation for både politikere og ansatte og en relation der kan få afgørende betydning for, hvordan politikere og virksomhedsledere opfatter sig selv. Vi analyserer valget af kontraktstyring i Regionskommunen udfra de rationaler der ligger bag moderniseringen af den offentlige sektor og som formentlig afspejles i de idealer, der ligger til grund for indførelsen af kontraktstyring. Vi forventer, at de rationaler, der ligger bag indførelsen af kontraktstyring vil opstille muligheder og begrænsninger for det rum, virksomhedslederne kan agere i. Til analyse af handlerummet anvender vi et analyseredskab til at lokalisere ledeforskel. Vi ønsker gennem et andenordensperspektiv at analysere hvordan styringsteknologien afsætter muligheder og begrænsninger for ledelse. 13 Baggrund og beskrivelse af workshop: Styringsteknologier. Christian Tangkær MPA 2003 14 Noter fra Forelæsning af Niels Åkerstrøm Andersen, Handels højskolen 2002. 15 Erik Johnsen m.fl. Endringsledelse i det offentlige. Tano Aschehoug 1999. p 57 16 Henrik Frimor. Konditionering af sociale styringsteknologiers handlerum. Marts 2002 p 8 16
Vi sætter primært fokus på virksomhedslederne og søger gennem interview (førsteordensiagttagelse) med både politikere, topembedsmænd og virksomhedsledere at iagttage, hvilke ledeforskelle, der etableres med kontraktstyring. Vores samlede metode og databehandling fremgår af næste kapitel. 6 Metode og databehandling. Vores erkendelsesinteresse og problemformulering bevæger sig på to niveauer som medfører at vores undersøgelsesdesign kommer til at bestå af forskellige fremgangsmåder. Vores første erkendelsesinteresse består i at analysere os frem til en forståelse af hvorfor politikerne på Bornholm har valgt kontraktstyring. Denne undersøgelse bevæger sig på et samfundsmæssige niveau, hvor de nationale og overnationale (NPM – strømninger) rationaler for styring af den offentlige sektor er i spil. På det samfundsmæssige niveau vil vi derfor forsøge at forklare de nationale trends for styring af den offentlige sektor samtidig med, at vi søger efter idealer for kontraktstyring med det formål at forstå politikernes valg af kontraktstyring på Bornholm. Denne del af undersøgelsen anvender primært skriftlige kilder fra de trendsættende nationale institutioner samt både skriftlige og mundtlige kilder fra Bornholm. Den anden del af vores erkendelsesinteresse er for os den væsentligste, og her ligger hovedvægten i afhandlingen. Når vi har udviklet en forståelse af, hvorfor politikerne på Bornholm har valgt kontraktstyring, er vores næste erkendelsesinteresse at se, hvilket handlerum kontraktstyringen skaber for ledelse i en kommunal sammenhæng. Vi iagttager både topledelsens og virksomhedslederens handlerum, men vi vælger at sætte fokus på virksomhedslederen, fordi vi ønsker en erkendelse af det krydspres eller rum, han/hun må agere under. I vores iagttagelse af handlerummet forlader vi det institutionelle perspektiv og sætter aktørerne i centrum, og vi har derfor valgt at gennemføre denne del af undersøgelsen som interview med de involverede aktører. Afslutningsvis ønsker vi gennem egen refleksion af vurdere, hvordan virksomhedslederen kan agere i det opstillede handlerum for ledelse. I vores refleksion antager vi, at det ikke nødvendigvis er de nationale trends eller topledelsens italesatte forventninger, der er afgørende for, hvordan virksomhedslederen skal agere. 17
Page 1 and 2: Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4: 12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6: 1 Summery The Public Managers latit
Page 7 and 8: end majoriteten i befolkningen er t
Page 9 and 10: og private har været kendt længe
Page 11 and 12: • Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14: Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15: Vi undrer os over at man på Bornho
Page 19 and 20: institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22: Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24: - Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26: Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28: I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30: I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32: lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34: • Sammenhæng mellem de overordne
Page 35 and 36: offentlige organisationer stort set
Page 37 and 38: Fra starten af 1990’erne ændrede
Page 39 and 40: Vi mener, det kan være overordentl
Page 41 and 42: De forslag, herunder hvilke idealer
Page 43 and 44: Gennem de skriftlige kilder ser vi
Page 45 and 46: ” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48: hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50: op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52: Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53 and 54: Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 55 and 56: muligheder og begrænsninger der op
Page 57 and 58: ”Virksomhederne skal være selvst
Page 59 and 60: lever op til de internationale stan
Page 61 and 62: Regionspolitikere/ Administration V
Page 63 and 64: Historisk set kan den organisations
Page 65 and 66: Vi har i kapitel 9 fundet idealer f
Page 67 and 68:
Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70:
Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72:
Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74:
Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76:
I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78:
var tilstede før den sociale tekno
Page 79 and 80:
Med kontraktstyringen er der indfø
Page 81 and 82:
skabes en relation mellem to parter
Page 83 and 84:
I den offentlige kontekst er det le
Page 85 and 86:
12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 87 and 88:
en ”selv-interested calculations
Page 89 and 90:
virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92:
”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94:
”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95 and 96:
former for legitimitet er en foruds
Page 97 and 98:
af autonomi. I den bureaukratiske f
Page 99 and 100:
virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102:
økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104:
14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106:
Med kontrakten installeres en drift
Page 107 and 108:
107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 109 and 110:
Vi ser på Bornholm, en risiko for
Page 111 and 112:
politikere og institutioner. Hvad d
Page 113 and 114:
De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116:
Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118:
afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120:
servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?