Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

og resultater, som udførerfunktionen skal levere indenfor rammen af de tildelte ressourcer”. 40 ”Kontraktstyring af egne og eksterne producenter”. Effektiviteten skal skabes gennem en kontraktliggørelse/markedsliggørelse af den kommunale organisation. Den vindende diskurs ses i direktionens oplæg der taler om : ”En klar opdeling af bestillere(politik) og udførere (drift) , en tydeliggørelse af omkostninger og en opdeling af driftsorganisationen i en række virksomheder” 41 ”…den enkelte virksomhed have en størrelse og kapacitet der muliggør prioriteringer indenfor virksomheden med en tilstrækkelig fleksibilitet.” ”Virksomhederne skal styres via kontrakter. Dette styrker den centrale styring såvel som den decentrale ledelse.” Fordele ved kontraktstyring : • Øget produktivitet og effektivitet • Større synlighed og gennemskuelighed i opgaveløsningen • Sikre en entydig sammenhæng mellem resultater og økonomi 41 Vi kan konstatere, at diskursen om den ultimative stordrift i form af samling af hele kommunens forvaltning på et sted- udstødes. Ligeledes diskursen om at lade geografiske hensyn afgøre organiseringen. Diskursen flytter sig fra, at effektivitet skabes gennem fysiske rammer og placering til, at effektivitet skabes gennem en styreform. For virksomhederne bliver dialogsystemet imidlertid også en kilde til at få de signaler, der kan føre til responsivitet og løbende selvudvikling. ”Jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal kalde en børnehave for en virksomhed… hvorfor skal en børnehaveleder hedde direktører, børnehaver er jo ikke noget selskab/ aktieselskab” 42 At alle institutioner nu skal benævnes virksomheder, mener vi KKK ville begrunde som et svar på øget pres fra markedsvektoren. Vi mener dog, at det også kan være begrundet i et ønske om at reducere kompleksiteten. Ved at benævne børnehaven, gartnerafdelingen og plejehjemmet som virksomheder kan man måske minimere de traditionelle forskelle mellem institutionerne. Derved kan man lettere begrunde, at de kan styres ved hjælp af samme teknologi. Det kan have en effekt på virksomhedernes måde at se sig selv på, at strukturere sig på og at serviceproducere på. 41 Central styring – decentral ledelse. Direktionens oplæg af 8. august 2002 p 4 42 Virksomhedsleder på Bornholm 42
Gennem de skriftlige kilder ser vi det bornholmske ideal således : • Effektivitet skabes gennem virksomhedsdannelse, input-outputstyring, fokus på enhedsomkostninger og kontraktstyring. Effektivitetsdiskursen kan dog slet ikke genfindes i de interview, vi har foretaget, idet effektivitet ikke er nævnt en eneste gang som argument for valg af styreform. Dette kunne skyldes, at effektivitet ikke mere er et tema, men vi tror snarere, at effektivitetsbegrebet er så dybt indlejret, at det ikke mere er nødvendigt at eksplicitere det. Det er blevet til et ideal, der ikke længere stilles spørgsmålstegn ved. 9.2.1 Faglig bæredygtig administration/forvaltning Bæredygtighed bliver anvendt i mange sammenhænge, men hyppigt i forhold til at skabe en: ”Velfungerende og attraktiv offentlig sektor” 43 I den polycentriske model tales der om at centralisering giver en bedre gennemslagskraft over for interessenter 44 . Det står uklart om dette kan oversættes til en mere faglig kompetent behandling af borgerne. PLS er mere inde på at løsningen kan være en selvstændiggørelse af forvaltningen og institutionerne: ”Forretningsområder og virksomheder vælger selv strategi og metoder i forhold til kunder og opgaver.” 45 Overordnet mener KL at en organisationsmodel skal leve op til diskursen om en attraktiv arbejdsplads, idet der foreslås: ” Gode arbejdsvilkår for offentlige ansatte” I den geografiske model kan KL igen selv se nogle problemer. Fx. hedder det: ”Den fysiske og faglige opsplitning indebærer risiko for, at det bliver vanskeligere at skabe en tværgående sammenhæng mellem de faglige områder”46. 43 KL, Overhead fra den 3. januar 2002. 44 Cultivator overhead januar 2002 45 PLS overhead januar 2003 43
Page 1 and 2: Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4: 12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6: 1 Summery The Public Managers latit
Page 7 and 8: end majoriteten i befolkningen er t
Page 9 and 10: og private har været kendt længe
Page 11 and 12: • Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14: Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15 and 16: Vi undrer os over at man på Bornho
Page 17 and 18: Vi sætter primært fokus på virks
Page 19 and 20: institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22: Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24: - Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26: Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28: I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30: I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32: lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34: • Sammenhæng mellem de overordne
Page 35 and 36: offentlige organisationer stort set
Page 37 and 38: Fra starten af 1990’erne ændrede
Page 39 and 40: Vi mener, det kan være overordentl
Page 41: De forslag, herunder hvilke idealer
Page 45 and 46: ” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48: hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50: op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52: Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53 and 54: Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 55 and 56: muligheder og begrænsninger der op
Page 57 and 58: ”Virksomhederne skal være selvst
Page 59 and 60: lever op til de internationale stan
Page 61 and 62: Regionspolitikere/ Administration V
Page 63 and 64: Historisk set kan den organisations
Page 65 and 66: Vi har i kapitel 9 fundet idealer f
Page 67 and 68: Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70: Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72: Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74: Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76: I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78: var tilstede før den sociale tekno
Page 79 and 80: Med kontraktstyringen er der indfø
Page 81 and 82: skabes en relation mellem to parter
Page 83 and 84: I den offentlige kontekst er det le
Page 85 and 86: 12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 87 and 88: en ”selv-interested calculations
Page 89 and 90: virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92: ”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94:
”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95 and 96:
former for legitimitet er en foruds
Page 97 and 98:
af autonomi. I den bureaukratiske f
Page 99 and 100:
virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102:
økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104:
14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106:
Med kontrakten installeres en drift
Page 107 and 108:
107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 109 and 110:
Vi ser på Bornholm, en risiko for
Page 111 and 112:
politikere og institutioner. Hvad d
Page 113 and 114:
De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116:
Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118:
afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120:
servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?