Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

110 I vores Bornholmer - case har vi kunnet konstatere at flere succeskriterier i kontrakterne indeholder elementer af brugerinddragelse. Virksomhedslederne forpligtes til at inddrage borgerne, (som brugere) i en dialog. Hvorledes dette skal foregå i praksis, er op til virksomhedslederne at udvikle. Kontraktstyring, som vi har beskrevet i afhandlingen, installerer en struktur og et handlerum, men sikrer ikke, at der udøves en hensigtsmæssig adfærd. Det er vores opfattelse at kontraktstyring ikke kan stå alene idet en aftale mellem to parter som regel medfører risiko for en ”egennytte maksimerende adfærd”. Kontraktstyring bør derfor efter vores mening kombineres med andre styringsteknologier og tilpasses den kontekst hvor de anvendes. Herved kan man minimere det paradoks, der opstår, når man på én gang vil søge at skabe et marked med konkurrencelignende vilkår for produktion af serviceydelser og samtidig sikre det offentliges særlige forpligtelser. Der rejser sig flere spørgsmål og problemstillinger som man på politisk niveau bør forholde sig til inden man beslutter sig for at anvende kontraktstyring: • Kontraktudformning: Politikerne afgiver kompetence, - hvilket sætter fokus på om delegerings- og ansvarsrelationerne er intakte i forhold til den demokratiske proces, så der kan placeres et ansvar. • ”Demokratiets sorte hul”: Politisk magt og beslutningskompetence tilhører ikke længere dem der formelt har ansvaret for en beslutning. Hvordan styrer man institutioner, der skal styre sig selv? • Kan institutionerne ved kontraktstyring forfølge egne mål og værdier, såfremt det sker uden at forfølgelsen af de i kontrakten opstillede mål og værdier forringes. Institutionerne bliver mere og mere forskellige. Opnås effektivitetsforbedringerne eller øges transaktionsomkostningerne? • Inddragelse af brugerne. Kan ”deltagerdemokratiet” sikre de gamle hævdvundne demokratiske principper om lighed, politisk kontrol og retssikkerhed, - eller er deltagelse og retfærdighed vigtigere end lighed. • Hvilke brugere inddrages? Hvordan sikres de ”svage gruppers deltagelse” i et brugerorienteret demokrati ? Kontraktstyring sætter spørgsmålstegn ved skellet mellem politik, administration og drift. De demokratiske relationer udfoldes mellem borgere,
politikere og institutioner. Hvad der var politik i går, er nu strategisk ledelse på institutionsniveau. Der sker en selvstændiggørelse af driftsenheden, som bliver til en strategisk enhed. Med kontraktstyring søges der at skabe overblik over en kompleks offentlig kontekst – med wicked problems. Der sker en standardisering af kompleksiteten, men der er vel en grænse for hvor meget man kan standardisere kompleksiteten?. Ledelsesopgaven er ikke mere blot et spørgsmål om at styre et antal medarbejdere, planlægge og organisere. Ledelse er nu også et spørgsmål om positionering, legitimering og kamp om kontrakten. Ledelse er fortolkning og formidling. I denne afhandling finder vi ikke et fastlagt ledelsesrum. Ledelsesrummet er blevet individualiseret og kontekstafhængigt. I den struktur der er skabt, er virksomhedslederne helt centrale aktører. Hvis de ikke er gearet til at overtage rollen som selvstændiggjorte ledere, falder korthuset sammen. Der er her tale om, at der i princippet bliver stillet samme krav om selvstændighed til børnehavelederen, sygehusdirektøren og skolelederen. Virksomhederne på Bornholm har helt ned til fem-seks ansatte og med vores erfaring inden for den kommunale verden, er ledere af så små enheder dybt begravet i den daglige drift. Nu skal de nærmest agere på det fri marked og overtage forvaltningsmæssige opgaver. 111 Man bliver vel ikke lige til Pinocchio over en nat, hvis man har været vant til at have en forvaltning, der styrede trådene. Der er vores indtryk, efter samtaler med bornholmske virksomhedsledere, at det vil kræve en omfattende kompetenceudvikling, hvis virksomhedslederne skal leve op til de krav, som vi har udledt af vores analyse. Vi ser et kompetence gab, der vil blive et problem for Regionskommunen. Vi har ikke haft fokus på kompetenceperspektivet i denne afhandling, men vi har fået øjnene op for, at det kunne have været et særdeles interessant perspektiv at se omlægningerne i. Processen på Bornholm og den valgte styreform rusker noget op i vores (og vel i hele den kommunale sektors) verdensbillede. Dette har medført at vi har fået øje på nye muligheder og vi mener også at kunne se mange svagheder, men vi er blevet imponeret over det spring politikerne på Bornholm har taget og det afkræver respekt at de har valgt en meget radikal form for kontraktstyring.
Page 1 and 2:
Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4:
12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6:
1 Summery The Public Managers latit
Page 7 and 8:
end majoriteten i befolkningen er t
Page 9 and 10:
og private har været kendt længe
Page 11 and 12:
• Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14:
Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15 and 16:
Vi undrer os over at man på Bornho
Page 17 and 18:
Vi sætter primært fokus på virks
Page 19 and 20:
institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22:
Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24:
- Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26:
Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28:
I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30:
I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32:
lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34:
• Sammenhæng mellem de overordne
Page 35 and 36:
offentlige organisationer stort set
Page 37 and 38:
Fra starten af 1990’erne ændrede
Page 39 and 40:
Vi mener, det kan være overordentl
Page 41 and 42:
De forslag, herunder hvilke idealer
Page 43 and 44:
Gennem de skriftlige kilder ser vi
Page 45 and 46:
” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48:
hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50:
op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52:
Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53 and 54:
Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 55 and 56:
muligheder og begrænsninger der op
Page 57 and 58:
”Virksomhederne skal være selvst
Page 59 and 60: lever op til de internationale stan
Page 61 and 62: Regionspolitikere/ Administration V
Page 63 and 64: Historisk set kan den organisations
Page 65 and 66: Vi har i kapitel 9 fundet idealer f
Page 67 and 68: Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70: Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72: Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74: Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76: I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78: var tilstede før den sociale tekno
Page 79 and 80: Med kontraktstyringen er der indfø
Page 81 and 82: skabes en relation mellem to parter
Page 83 and 84: I den offentlige kontekst er det le
Page 85 and 86: 12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 87 and 88: en ”selv-interested calculations
Page 89 and 90: virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92: ”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94: ”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95 and 96: former for legitimitet er en foruds
Page 97 and 98: af autonomi. I den bureaukratiske f
Page 99 and 100: virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102: økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104: 14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106: Med kontrakten installeres en drift
Page 107 and 108: 107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 109: Vi ser på Bornholm, en risiko for
Page 113 and 114: De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116: Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118: afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120: servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?