Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

Luhmann's teori baserer sig på en systemteori, der søger at belyse relationerne mellem bl.a. samfund og organisation som udelukkende bestående af kommunikation, men samtidig repræsenterer teorien en konsekvent forskelstænkning, der bl.a. sikrer en præcisering af begreberne, idet de skal defineres som en forskel, hvor begge sider af forskellen er belyst. Forskelstænkningen stiller et særligt analyseredskab til rådighed, der kan anvendes som et iagttagelsesprogram. Analyseredskabet, som vi anvender til at analysere handlerummet for ledelse, er beskrevet af Henrik Frimor 76 og baserer sig på Luhmann’s teori. Vi har ingen intentioner om at gennemføre en teoretisk analyse baseret på Luhmann’s teori, vi har udelukkende valgt analyseredskabet, fordi det stiller et iagttagelsesprogram til rådighed, som gør det muligt at iagttage forskelle og via en andenordensiagttagelse at reducere komplekse sammenhænge 77 . I vores efterfølgende analyse anvender vi igen KKK’s teori om den offentlige sektor samt et legitimeringsperspektiv. I vores behandling af data har vi angivet hvad vi søger (konditionering), samt førsteordensiagttagelsen (citat) og andenordensiagttagelsen i form af en forskel. Andenordensiagttagelsen kan reducere komplekse udsagn til fx. betale/ikke betale. Databearbejdningen er vedlagt som bilag. 11 Analyse af handlerum for ledelse Vi vil nu bevæge os fra den forklarende og forstående undersøgelsesform, til en diagnosticerende undersøgelse, hvor vi vil identificere hvilke muligheder og begrænsninger kontraktstyring installere i regionskommunen. Kapitlet er opbygget således at vi indleder med at analysere principalen handlerum for ledelse og derefter agentens handlerum. 11.1 Analyse af principalens handlerum for ledelse 11.1.1 Ledeforskel Vi betragter kontraktstyring som den socialt konstruerede styringsteknologi, der afsætter muligheder og begrænsninger for ledelse. Analysen går ud på at vi som iagttager af andenorden søger efter de ledeforskelle, der italesættes af vores interviewpersoner, som her er iagttagere af førsteorden. 76 Konditionering af sociale styringsteknologiers Handlerum. Notat af Henrik Frimor CBS marts 2002. 77 Organiseret kommunikation, systemteoretiske analyser. Søren Overgaard Nielsen & Steen Vallentin /171/ Samfundslitteratur 2003. 64
Vi har i kapitel 9 fundet idealer for styring på Bornholm og begrundet, hvorfor man har valgt kontraktstyring. I forlængelse heraf udtaler en af vores interviewpersoner bl.a. ”Andet overordnet udgangspunkt vi har haft og det har været at skille det administrative og det politiske niveau altså komme væk fra de sagsbehandlende politikerne og i højere grad satse at på at det professionelle administrative system klarer sin del af opgaven og at politikerne arbejder på et overordnet plan med politik og retningslinjer osv”. 78 Det overordnede mål for styring af regionskommunen er at gennemføre en arbejdsdeling mellem politikerne og administrationen. Der lægges vægt på, at det professionelle system klarer sin del af opgaven og lever op til sit ansvar om på en professionel måde at levere de fastlagte ydelser. Nedenstående udtalelser peger i samme retning: ”Vi ville gøre op med at politikere også er driftsherre, kommer ind som lægfolk, og tror de har mere kompetence til at være faglige driftsfolk”. ”Kraftig snit mellem politik, drift, ledelse og administration” 79 Disse udsagn peger for os i samme retning, nemlig mod en ledeforskel vi vil kalde overblik/indblik. Det forventes, at der med kontrakterne skabes sammenhæng mellem ressourcer og ydelser, som sikrer, at der stilles et overblik til rådighed for politikerne mod, at de til gengæld frasiger sig enkeltsagsbehandlingen, som kan give indblik i konkrete sager. Den klare adskillelse mellem det politiske og det administrative niveau fordrer, at der er tillid mellem de to niveauer, specielt tillid til at: ”det professionelle administrative system klarer sin del af opgaven” Denne fordring af tillid fører os frem til en ledeforskel, vi vil kalde ansvarlig/ikke ansvarlig. Andre udsagn problematiserer disse ledeforskelle, idet politikere ofte får henvendelser fra borgere om problemer, som de forventer, at en politiker forholder sig til. En visionsskabende og målsættende politiker har imidlertid vanskeligt ved at forholde sig til enkeltsager, men pres fra en eller flere borgere kan føre til, at en politiker henvender sig til en virksomhedsleder med en konkret sag, og vi er måske tilbage, hvor en politiker bliver ”enkeltsagspolitiker”. En formand for et udvalg siger: 78 Interview med regionsborgmester Thomas Thors oktober 2003 79 Interview med Niels Rasmussen. Regionsdirektør. 65
Page 1 and 2:
Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4:
12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6:
1 Summery The Public Managers latit
Page 7 and 8:
end majoriteten i befolkningen er t
Page 9 and 10:
og private har været kendt længe
Page 11 and 12:
• Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14: Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15 and 16: Vi undrer os over at man på Bornho
Page 17 and 18: Vi sætter primært fokus på virks
Page 19 and 20: institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22: Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24: - Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26: Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28: I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30: I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32: lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34: • Sammenhæng mellem de overordne
Page 35 and 36: offentlige organisationer stort set
Page 37 and 38: Fra starten af 1990’erne ændrede
Page 39 and 40: Vi mener, det kan være overordentl
Page 41 and 42: De forslag, herunder hvilke idealer
Page 43 and 44: Gennem de skriftlige kilder ser vi
Page 45 and 46: ” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48: hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50: op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52: Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53 and 54: Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 55 and 56: muligheder og begrænsninger der op
Page 57 and 58: ”Virksomhederne skal være selvst
Page 59 and 60: lever op til de internationale stan
Page 61 and 62: Regionspolitikere/ Administration V
Page 63: Historisk set kan den organisations
Page 67 and 68: Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70: Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72: Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74: Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76: I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78: var tilstede før den sociale tekno
Page 79 and 80: Med kontraktstyringen er der indfø
Page 81 and 82: skabes en relation mellem to parter
Page 83 and 84: I den offentlige kontekst er det le
Page 85 and 86: 12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 87 and 88: en ”selv-interested calculations
Page 89 and 90: virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92: ”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94: ”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95 and 96: former for legitimitet er en foruds
Page 97 and 98: af autonomi. I den bureaukratiske f
Page 99 and 100: virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102: økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104: 14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106: Med kontrakten installeres en drift
Page 107 and 108: 107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 109 and 110: Vi ser på Bornholm, en risiko for
Page 111 and 112: politikere og institutioner. Hvad d
Page 113 and 114: De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116:
Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118:
afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120:
servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?