Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

valgfrihed og regelforenkling m.v. For at deltage i moderniseringsdiskursen i den offentlige sektor og dermed i organiseringen af de fremtidige opgaver som løses af de offentlige institutioner, er det vores opfattelse, at de enkelte institutioner må have en forståelse af de sammenhænge de indgår i og at de nye spilleregler, moderniseringen af den offentlige sektor medfører. Vi har indledningsvis forsøgt at illustrere, at det strategiske mulighedsrum ændres med moderniseringen af den offentlige sektor. Da vi alle tre arbejder inden for den kommunale forvaltning, dels i en social- og sundhedsforvaltning og dels i et fælleskommunalt selskab, har vi ønsket at sætte fokus på ændringer i en kommunal forvaltning. Vi mener at kommunerne har en helt central rolle i det danske velfærdssamfund. Kommunerne forvalter omkring 70 procent af de offentlige udgifter 7 , og omkring otte ud af 10 medarbejdere i den offentlige sektor er ansat i kommunerne. For borgerne er kommunen den instans, som de oftest direkte eller indirekte har kontakt til, når de gør brug af velfærdssamfundets ydelser. Vi oplever, at mange kommuner svarer på regeringens moderniseringsprogram ved bl.a. at indføre kontraktstyring. Det ses fx. på Bornholm, hvor et amt og fem kommuner er lagt sammen til en Regionskommune med et organiseringsprincip der hedder: ”Central styring – decentral ledelse” med kontraktstyring, som den dominerende styringsteknologi 8 . Kontraktstyring anvendes af flere kommuner, som en mulighed for at leve op til kravene i moderniseringsprogrammet om bl.a. øget effektivitet og kvalitet. Vi tror, at både politikere, ledere og medarbejder får nye relationer i en kontraktstyret kommune. 3 Formål Formålet med denne afhandling er at få tilfredsstillet vores erkendelsesinteresse om baggrunden for kommunernes anvendelse af kontraktstyring og opnå viden om hvilket handlerum for ledelse kontraktstyring i den kommunale kontekst installerer. Det er vores håb at vi kan producere viden om muligheder og begrænsninger for ledelse, som vi selv og andre ledere kan få glæde af. Vi har ønsket at anvende teorier fra to års studie, så den tilegnede viden bringes i spil og afslutter vores MPA studie. Kontrakter mellem kommuner 7 KL m.fl. Udfordringer og muligheder – den kommunale økonomi frem til 2010. maj 2002 p8 8 Oplæg fra KL, 3 modeller for den fremtidige organisering på Bornholm. April 2002. 8
og private har været kendt længe i den offentlige sektor, men anvendelsen af både interne og eksterne kontrakter er i de senere år taget til. Hvad sker der i den kommunale forvaltning, når der anvendes kontraktstyring? Vi vil sætte fokus på de ledere, der skal deltage i at skabe indholdet i den nye styreform som den er vedtaget på Bornholm. Baggrunden for valget af Bornholm er, at der her er valgt en særlig radikal form for kontraktstyring, som har vakt vores interesse. Det forhold, der gør denne form for kontraktstyring radikal, er at virksomhedslederne indgår kontrakt direkte med det politiske niveau- Regionsrådet. Selv om der findes mange former for kontraktstyring i den kommunale kontekst, er det normale dog at kontrakten indgås mellem en institutionsleder og forvaltningsniveauet. Vores mål er at belyse, hvilke muligheder og begrænsninger der opstår for institutionslederen, når en kommune vælger kontraktstyring som styringsteknologi. Vores mål er at synliggøre det handlerum for ledelse, der etableres for afdelingsledere, institutionsledere eller som de kaldes på Bornholm, virksomhedsledere. Vi ønsker at se på idealer for kontraktstyring, som de italesættes fra Finansministeriet (FM) via moderniseringsprogrammet for den offentlige sektor, samt idealerne fra Kommunernes Landsforening(KL). Idealerne er udtryk for en meningsdannelse der udtrykker nogle forventninger for styring og ledelse. Vores første mål i denne masterafhandling er at analysere hvorfor Regionskommunen har valgt kontraktstyring som styringsteknologi og hvilket rum for ledelse kontraktstyringen etablerer. Vores hovedmål er at analysere det handlerum der gives virksomhedslederne med valget af kontraktstyring. Afslutningsvis vil vi se på hvorledes virksomhedslederen kan agere i dette handlerum. Strukturkommissionen, der er nedsat af regeringen, forventes at komme med et udspil til en ny opgavefordeling mellem stat, amt og kommune. En ændret opgavefordeling kan medføre en kommunalreform med sammenlægning af kommuner, og i den sammenhæng vil det være naturligt, at kommunerne overvejer nye styreformer. Vores mål er ikke at opstille normative handlingsanvisninger, som andre kommuner bør anvende ved valg af ny styreform. 9
Page 1 and 2: Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4: 12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6: 1 Summery The Public Managers latit
Page 7: end majoriteten i befolkningen er t
Page 11 and 12: • Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14: Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15 and 16: Vi undrer os over at man på Bornho
Page 17 and 18: Vi sætter primært fokus på virks
Page 19 and 20: institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22: Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24: - Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26: Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28: I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30: I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32: lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34: • Sammenhæng mellem de overordne
Page 35 and 36: offentlige organisationer stort set
Page 37 and 38: Fra starten af 1990’erne ændrede
Page 39 and 40: Vi mener, det kan være overordentl
Page 41 and 42: De forslag, herunder hvilke idealer
Page 43 and 44: Gennem de skriftlige kilder ser vi
Page 45 and 46: ” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48: hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50: op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52: Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53 and 54: Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 55 and 56: muligheder og begrænsninger der op
Page 57 and 58: ”Virksomhederne skal være selvst
Page 59 and 60:
lever op til de internationale stan
Page 61 and 62:
Regionspolitikere/ Administration V
Page 63 and 64:
Historisk set kan den organisations
Page 65 and 66:
Vi har i kapitel 9 fundet idealer f
Page 67 and 68:
Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70:
Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72:
Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74:
Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76:
I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78:
var tilstede før den sociale tekno
Page 79 and 80:
Med kontraktstyringen er der indfø
Page 81 and 82:
skabes en relation mellem to parter
Page 83 and 84:
I den offentlige kontekst er det le
Page 85 and 86:
12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 87 and 88:
en ”selv-interested calculations
Page 89 and 90:
virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92:
”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94:
”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95 and 96:
former for legitimitet er en foruds
Page 97 and 98:
af autonomi. I den bureaukratiske f
Page 99 and 100:
virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102:
økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104:
14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106:
Med kontrakten installeres en drift
Page 107 and 108:
107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 109 and 110:
Vi ser på Bornholm, en risiko for
Page 111 and 112:
politikere og institutioner. Hvad d
Page 113 and 114:
De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116:
Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118:
afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120:
servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?