Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

via ledeforskellene ansvarlig/ikke ansvarlig og moral/ ikke moral, at
agenten kan mestre alle legitimeringsstrategier inden for de tre rationaler.
Når vi ser på dette i forhold til KKK’s fire problemfelter i den offentlige
kontekst, som er:
• Politisk styring og en politiseret omverden
• Bureaukratisk styring og regulering indenfor en særlig retslig ramme
• Et udvidet produkt, en særlig forpligtigelse
• Særlig komplekse og komplicerede opgaver, såkaldte wicked problems
sætter kontraktstyring og de ledeforskelle principalen italesætter for
styringsteknologien fokus på den politiske styring. Derimod synes der ikke at
være tænkt meget på de tre andre elementer. Der er en risiko for, at man med
kontraktstyring kommer i en konflikt mellem det privatøkonomisk marked og
den politiske styring. Eller snarere, så overlades problemerne til agenterne.
Det er agenterne godt klar over, og derfor adskiller deres ledeforskelle sig fra
principalens, specielt i forhold til ledeforskellen konflikt/ikke konflikt.
Disse ledeforskelle skal ses i sammenhæng med agentens rolle, og det
krydspres agenten sættes i ved installering af kontraktstyring. Principalen
overfører ansvaret for driften og leveringen af de enkelte ydelser til agenten
mod, at den til gengæld accepterer de fastsatte mål og tildelte ressourcer.
Agenten oplever at blive sat i en konfliktsituation i forbindelse med den
dialog, der skal foregå med både politikere og brugere.
Desuden oplever agenten, at der med kontraktstyring italesættes nogle
værdier, som organisationen ikke kan leve op til på grund af den
underliggende bureaukratiske forvaltningspraksis.
Konflikt/ikke konflikt kan dog også stamme fra opbruddet af det ”gamle”
forvaltningssystem og opbygningen af det ”nye” kontraktstyringssystem.
Konflikterne kan også stamme fra, at der er skabt usikkerhed om egne roller
og kompetencer – da hverken agent eller principal er sikre på deres nye roller
eller er måske ikke helt parat, til at opgive de gamle velkendte roller.
Overgangen mellem supervisionsforvaltningen og den bureaukratiske
forvaltningspraksis opfatter agenten som en forskel i moral/ikke moral idet
principalen italesætter nogle idealer, som ikke anvendes i praksis.
Kontrol/ikke kontrol er et udtryk for at den selvstændighed, der var tiltænkt
virksomhederne ikke praktiseres, idet selvstændige initiativer underkendes.
Der er stadig kontrol i bureaukratisk forstand med de beslutninger, der tages i
virksomhederne. Agenten oplever, at de genstande, der styres på, er både
92