Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring
Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring
Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Med <strong>kontraktstyring</strong>en er der indført et nyt sprog, som flere agenter har svært<br />
<strong>ved</strong> at indpasse i organisationen, dels fordi det sender signaler, som de mener<br />
kun passer til en privat virksomhed og dels fordi ”privatiseringen” <strong>af</strong> sproget<br />
ikke matcher den traditionelle forvaltningslov.<br />
”Jeg kan ikke forstå hvorfor man skal kalde en børnehave for en virksomhed[…]<br />
hvorfor skal en børnehaveleder hedde direktører, børnehaver er jo ikke noget selskab<br />
eller aktieselskab.<br />
Det skal da have lov til at hedde skoler, det er nødvendigt at bruge ord som er<br />
veldefineret. Hvis man skal kommunikere er det vigtigt at man forstår det samme <strong>ved</strong><br />
det samme ord.<br />
Hvorfor skal man døbe det offentlige om til noget det ikke er. Der er jo ikke nogen<br />
privat virksomhed der har myndighedsopgaver<br />
Det kan godt være at de nede i Netto har nogle interne konkurrencer om hvor hurtigt<br />
de kan få folk gennem kasseapparaterne, men de har jo heller ikke et lovfæstet krav<br />
med et tilsynsråd som siger at du skal overholde reglerne.<br />
Man kan videregive oplysninger fra forvaltning til forvaltning […] men<br />
forvaltningsloven kender ikke virksomhedsbegrebet.” 101<br />
Det er tydeligt, at <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> begreber, der traditionelt stammer fra private<br />
virksomheder skaber usikkerhed i den kommunale kontekst.<br />
De betydningsmæssige aspekter <strong>ved</strong> de sproglige udtryk synes at skabe<br />
negative billeder i flere agenters forståelse, og <strong>ved</strong> en formel stillingtagen til<br />
sprogets meningsrelevante egenskaber skabes en konflikt i forhold til det<br />
juridiske sprog i den kommunale kontekst.<br />
11.4 Sammenfatning<br />
De virksomhedsledere vi har interviewet, omfatter både ledere fra<br />
fagsekretariater og driftsvirksomheder. Vi har karakteriseret dem som agenter,<br />
idet vi betragter en indgåelse <strong>af</strong> en kontrakt som en relation mellem to parter,<br />
som hver især har særlige interesser, hvilket også kommer til udtryk gennem<br />
vores interview.<br />
På baggrund <strong>af</strong> vores andenordensiagttagelse er det vores opfattelse, at<br />
<strong>kontraktstyring</strong> på Bornholm i agentens forståelse installerer nogle<br />
ledeforskelle, vi har kaldt konflikt/ikke konflikt, moral/ikke moral,<br />
kontrol/ikke kontrol.<br />
Disse ledeforskelle skal ses i sammenhæng med agentens rolle og det<br />
krydspres agenten sættes i med installering <strong>af</strong> <strong>kontraktstyring</strong>. Principalen<br />
101 Fokusgruppeinterview med 5 virksomhedsledere. Bornholm December 2003<br />
79