Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

Recommendations

Info

I subjekt - formationen fremhæves det, at en betingelse for handlerummets indikation er, at handlerummet iscenesætter subjekter som aktører, der ikke var tilstede, før den sociale teknologi blev sat i spil. Der må spørges ind til, hvilke nye aktører der dukker op i organisationen, når den sociale teknologi sættes i spil. Vi spørger ind til topledelsens forestillinger og forventninger og virksomhedsledernes iagttagelser, af hvilke nye aktører der melder sig på banen. Manifestation har fokus på det organisatoriske output, der udmøntes i ritualer og artefakter. Med ritualer menes, at aktiviteter lægges i faste rammer, at processer orkestreres og handlemønstre etableres. Der skabes nye arbejds- og forretningsgange. Med artefakter menes de håndgribelige objekter, der produceres som følge af den sociale teknologis virke i organisationen. De håndgribelige objekter kan fx. være årsberetninger, regnskaber m.v. Det er ifølge Henrik Frimor ikke en betingelse for handlerummets indikation, at den sociale teknologi manifesterer sig gennem både ritualer og artefakter. Også her spørger vi ind til topledelsens forventninger og forestillinger samt virksomhedsledernes iagttagelser. Henrik Frimor forklarer Ledeforskel udfra Niklas Luhmann's tanke om, at iagttagelsesoperationer sker i kraft af ledeforskelle. Analysen går derfor ud på, at vi som iagttagere af andenorden, vil søge efter den eller de ledeforskelle som førsteordens iagttageren ikke selv umiddelbart kan se. Vanskeligheden ved at identificere ledeforskelle er, at de kan stamme fra flere forskellige funktionssystemer, som via social teknologi installeres i det enkelte handlerum og derved bliver afgørende for aktørernes iagttagelser. Henrik Frimor nævner bl.a. følgende eksempler: Funktionssystemers indtrængen i organisationer sociale teknologier” 74 Funktionssystem Social teknologi Videnskabssystemet (viden/ikke viden) Vidensregnskabet Det pædagogiske system (læring/ikke læring) Benchmarking Det økonomiske system (betale/ikke betale) Økonomistyring m.fl. Det politiske system (magt/ikke magt) Politisk ledelse Virksomhedernes samlede handlerum skal beskrives som et resultat af samspillet mellem alle anvendte teknologiers handlerum, hvilket vil være en overordentlig kompleks opgave, som ligger udover vores erkendelsesinteresse. Vi har valgt kun at analysere det handlerum der opstilles ved anvendelse af én teknologi, - nemlig kontraktstyringen. 74 Henrik Frimor. Konditionering af sociale styringsteknologiers handlerum. Marts 2002 62
Historisk set kan den organisationsteoretiske udvikling beskrives som en udvikling fra en forståelse af organisationer som lukkede systemer til en forståelse af organisationer som åbne systemer. Med denne udvikling i organisationsteorien er omverdenen blevet tillagt en stadig større forklaringskraft. Rationalet er, at man ikke kan forstå og meningsfyldt beskrive en organisation uden at have blik for dens omverdensforståelse og dermed for, hvordan den sætter og håndhæver grænsen mellem sig selv og sin omverden. Med denne organisationsforståelse har vi bl.a. fundet det nødvendigt at relatere idealerne for styring på Bornholm til de idealer, der italesættes af FM og KL. Luhmann's teori om organisationer bygger på tre grundtanker, der repræsenterer en teori om forskel, tid og kommunikation. De tre teorier vender vante synspunkter på hovedet og kan afdække hidtil skjulte problemer. Luhmann’s grundtanker fører ikke til en traditionel organisationsteori, men gennem iagttagelse skabes paradokser, som det overlades til hver enkelt at forholde sig til. Luhmann’s grundtanker vedrørende en organisation omhandler følgende elementer: • Det første element er en forskelsteori om en organisation, der medfører at der sættes grænser. Organisationen karakteriseres som beslutning i et netværk af tidligere og fremtidige beslutninger. Alt hvad der sker og kan ske i organisationen, måler sig i forhold til dette netværk 75 . • Det andet element er en tidsteori om organisationen, hvor Luhmann vender vores vante forestillinger om, idet han hævder, at en organisation ikke kan arbejde med en fast fortid og en åben fremtid. Tidsteorien vender tidsforholdet om og behandler fortiden som et reservoir af alternative beslutningsmuligheder og lægger fremtiden fast gennem fastsættelse af mål og visioner. Beslutningen er det centrale omdrejningspunkt i denne teori. Uden beslutninger dukker dette alternative rum slet ikke op, hvis indskrænkning atter gør organisationen til netop den organisation, den er til forskel fra alle andre organisationer. • Det tredje element omfatter en erindringsteori, idet han hævder, at når en organisation ikke kan huske sine alternative fortider og sine selvvalgte fremtider har den snart nået enden. 75 Organiseret kommunikation, systemteoretiske analyser. Dirk Baeker /28/ . Samfundslitteratur 2003. P 292. 63
Page 1 and 2:
Lederens handlerum ved anvendelse a
Page 3 and 4:
12.1 LEDELSESRUM I DEN KOMMUNALE KO
Page 5 and 6:
1 Summery The Public Managers latit
Page 7 and 8:
end majoriteten i befolkningen er t
Page 9 and 10:
og private har været kendt længe
Page 11 and 12: • Bestillermodellen, hvor den pol
Page 13 and 14: Kontraktstyring ændres dog til aft
Page 15 and 16: Vi undrer os over at man på Bornho
Page 17 and 18: Vi sætter primært fokus på virks
Page 19 and 20: institutionelle pres på de kommuna
Page 21 and 22: Da vi ikke har en ambition om at gi
Page 23 and 24: - Sundhedsdirektør Laila Lindén P
Page 25 and 26: Når vi har begrænset os til FM og
Page 27 and 28: I kapitel 10 forlader vi det ”sam
Page 29 and 30: I en NPM trend hvor der er fokus p
Page 31 and 32: lemmingsstrategi. Når det er sagt,
Page 33 and 34: • Sammenhæng mellem de overordne
Page 35 and 36: offentlige organisationer stort set
Page 37 and 38: Fra starten af 1990’erne ændrede
Page 39 and 40: Vi mener, det kan være overordentl
Page 41 and 42: De forslag, herunder hvilke idealer
Page 43 and 44: Gennem de skriftlige kilder ser vi
Page 45 and 46: ” den øgede faglighed, altså de
Page 47 and 48: hvordan dialogen mellem borgere, po
Page 49 and 50: op for direktionen, der nu skal væ
Page 51 and 52: Vores erkendelsesinteresse har i de
Page 53 and 54: Når Ugebrevet Mandag Morgen fremko
Page 55 and 56: muligheder og begrænsninger der op
Page 57 and 58: ”Virksomhederne skal være selvst
Page 59 and 60: lever op til de internationale stan
Page 61: Regionspolitikere/ Administration V
Page 65 and 66: Vi har i kapitel 9 fundet idealer f
Page 67 and 68: Hvorvidt man får succes med at ind
Page 69 and 70: Direktionens rolle er udelukkende a
Page 71 and 72: Disse ledeforskelle skal ses i samm
Page 73 and 74: Selvom der er udarbejdet en kompete
Page 75 and 76: I forhold til beskrivelsen i kontra
Page 77 and 78: var tilstede før den sociale tekno
Page 79 and 80: Med kontraktstyringen er der indfø
Page 81 and 82: skabes en relation mellem to parter
Page 83 and 84: I den offentlige kontekst er det le
Page 85 and 86: 12.1.4 Særlig komplekse og komplic
Page 87 and 88: en ”selv-interested calculations
Page 89 and 90: virksomheden producerer lige så bi
Page 91 and 92: ”I forhold til hvad det politiske
Page 93 and 94: ”synliggørelse” af ansvaret og
Page 95 and 96: former for legitimitet er en foruds
Page 97 and 98: af autonomi. I den bureaukratiske f
Page 99 and 100: virksomhed skal forholde sig til. D
Page 101 and 102: økonomiske rationale er formentlig
Page 103 and 104: 14 Konklusion. I dette afsnit vil v
Page 105 and 106: Med kontrakten installeres en drift
Page 107 and 108: 107 Kontraktstyring stiller sålede
Page 109 and 110: Vi ser på Bornholm, en risiko for
Page 111 and 112: politikere og institutioner. Hvad d
Page 113 and 114:
De 70 års erfaring giver os på de
Page 115 and 116:
Nyt og gammelt mødes Nye ord og be
Page 117 and 118:
afhænger af iagttagelsesniveauet o
Page 119 and 120:
servicedemokrati i kommunerne - pol
show all

Lederens handlerum ved anvendelse af kontraktstyring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?