Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

More documents

Recommendations

Info

12 Metode Projektet var bygget op som et interventionsprojekt, som har den videnskabeligt og metodisk underbyggede intervention som sit omdrejningspunkt. ”På baggrund af en teori for en bedre tingenes tilstand iværksættes interventioner som vurderes med hensyn til om de fungerer så praksis forandres mod det ønskelige og bedre” (Ravn 2007). Det betød, at vi som projektledere på forhånd havde fastlagt de teorier, som projektet skulle hvile på. Den detaljerede planlægning var lagt i hænderne på faglærer og læsevejleder på den enkelte skole støttet af sparring fra projektlederne, men rammen som planlægningen skulle foregå i, havde vi fastlagt. rammer for planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb Rammerne for planlægningen hvilede på teorigrundlag og resultater fra det treårige læseprojekts to første år. Den didaktiske ramme om projektet var genrepædagogikkens tænkning, fordi det er vores opfattelse, at den lever op til vores ønske om at tage udgangspunkt i den samlede undervisningskontekst med de komponenter den skabes af, frem for at man bliver styret af enkeltmetoder, som måske fokuserer mere adskilt på fx enten organiseringen af undervisningen, valget af forskellige former for skriftlighed og mundtlighed eller de aktivitetsformer, eleverne indgår i. Vi ønskede som genrepædagogikken at lade undervisningens genstand spille tæt sammen med valget af måder, sproget skulle bruges på, og roller som lærer og elever tog under arbejdet. Derfor valgte vi Hallidays registerbegreb som model for planlægningen af undervisningen (Halliday i Berge 1999: 67-76, 117). Det register, som kan karakterisere den enkelte undervisningssituation, bestemmes ifølge Halliday af de tre variabler tenor, field og mode, som bestemmer de sproglige valg, vi tager i en kommunikationssituation, og således skaber registret. Ruth Mulvad oversætter Hallidays begreber tenor, field rapport: LæsevejLederen som medpraktiker
og mode, som vi ønsker at benytte for at observere den samlede situationskontekst, med begreberne kommunikationsrelation, kommunikationsfelt og kommunikationsmåde (Mulvad 2009: 78, 248-49). Kommunikationsrelationen er deltagernes roller og forholdet mellem deltagerne i den konkrete situation (Mulvad 2009: 248-49). Kommunikationsfeltet er den sociale handling som finder sted, det emne som der kommunikeres om, eller det, som er fokus for aktiviteten (Mulvad 2009: 253). Kommunikationsmåden er den kommunikationskanal, der er valgt, og den rolle sproget spiller i den sociale handling. (Mulvad 2009: 253). Som en yderligere konkretisering af genrepædagogikken valgte vi at anbefale, at undervisningsforløbet skulle planlægges sådan, at eleverne havde mulighed for at tage udgangspunkt i deres hverdagssprog og ved hjælp af lærerens stilladsering bevæge sig frem mod fagsprog, faglige begreber og faglig ekspertise. Dette var inspireret af Beverly Derewianka (2004:85). det læseteoretiske grundlag Den læseteoretiske ramme tog afsæt i en forståelse af, at læseforståelse består af en række sprogforståelseskomponenter, som må samvirke med hinanden og med en række ordafkodningskomponenter, for at der kan opnås kompetent læsning. Hollis Scarboroughs model viser, hvordan de forskellige komponenter kan tænkes at spille sammen. Samtidig med at modellen giver et godt overblik over de komponenter i læseforståelsen, som læreren kan vælge at arbejde med i et givet forløb, viser den, at læseforståelse fremmes gennem udvikling af strategier. Det fandt vi, var en væsentlig pointe, idet det kunne give lærerne – udvikling af læseforståelse i fag 13
Page 1 and 2: apport Læsevejlederen som medprakt
Page 3 and 4: Indhold Resume ....................
Page 5 and 6: Perspektiver ......................
Page 7 and 8: Projektet viser, at læsevejlederen
Page 9 and 10: Indledning Nærværende rapport afs
Page 11: som havde 3-4 ugers varighed, funge
Page 15 and 16: samlet ramme for projektet Den saml
Page 17 and 18: de tre primære kilder til genereri
Page 19 and 20: Især Bente Halkier (Halkier 2002)
Page 21 and 22: et med data fra projektledernes log
Page 23 and 24: Læsevejlederrollens betydning I vi
Page 25 and 26: sis, og fortsætter med at hævde,
Page 27 and 28: det er vigtigt at afklare indbyrdes
Page 29 and 30: vation, som kan konstatere, at lær
Page 31 and 32: tion mellem læsevejleder og faglæ
Page 33 and 34: på en planche i rækkefølge, tage
Page 35 and 36: Faglærerens konstatering af, at de
Page 37 and 38: fælde, hvor der skulle arbejdes me
Page 39 and 40: styrkede det synspunkt, at et samar
Page 41 and 42: snakke sammen undervejs, så hele k
Page 43 and 44: ende af ord og tegninger. Lærer:
Page 45 and 46: sproglige og læsefaglige område,
Page 47 and 48: Udvikling af læseforståelse i fag
Page 49 and 50: delkomponenten ord- og begrebsforst
Page 51 and 52: dede med dette, italesatte de deres
Page 53 and 54: skal undervises direkte i, før tek
Page 55 and 56: Elev B „Hvad skal man bruge? En s
Page 57 and 58: delkomponenten sprogstruktur - en s
Page 59 and 60: En analyse af samtalen vidner om, a
Page 61 and 62: matematik i 6. klasse realiseres ud
Page 63 and 64:
Den røde tråd i hele undervisning
Page 65 and 66:
Af udsagnene vurderer vi, at modell
Page 67 and 68:
vi snakke om i morgen. Hvornår er
Page 69 and 70:
- Indre Elev: „Under jordens over
Page 71 and 72:
alle elever hele tiden vidste, hvem
Page 73 and 74:
undervisningsforløb var blevet und
Page 75 and 76:
overvejelser om, hvad der fungerede
Page 77 and 78:
omkreds af, var nøje udvalgt, sål
Page 79 and 80:
Læreren stilladserer I det aktuell
Page 81 and 82:
Andreassens principper om undervisn
Page 83 and 84:
ved at indgå som medpraktiker ogs
Page 85 and 86:
Konklusion Projektets problemformul
Page 87 and 88:
elever og læsevejleder fandt det s
Page 89 and 90:
visningen, og i forhold til kommuni
Page 91 and 92:
Vi tror netop på, at effektivitete
Page 93 and 94:
Litteratur Andreassen, Rune (2008):
Page 95 and 96:
Plauborg, Andersen og Bayer (2007):
Page 97 and 98:
Undervisningsplan Måde: måden spr
Page 99 and 100:
Mundtlighed: Eleverne i makkerpar s
Page 101 and 102:
Eleverne kommer med forslag til, hv
Page 103 and 104:
Læreren introducer næste del af s
Page 105 and 106:
spørgsmålet • Hvad ved vi • H
Page 107 and 108:
Eleverne afprøver skemaet på en o
Page 109 and 110:
Læreren beder eleverne slå ordet
Page 111 and 112:
Læreren gennem går spørgeskemaet
Page 113 and 114:
Bilag 2: spørgeguide til fokusgrup
Page 115:
- udviKLinG aF LæsEForståELsE i F
show all

Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?