Læsevejlederen som medpraktiker – udvikling af læseforståelse i fag

matematik i 6. klasse realiseres ud fra overvejelser over
samspil mellem kommunikationsrelation, kommunikationsfelt
og kommunikationsmåde, og hvilke tegn ser vi på,
at undervisningen påvirker elevernes læseforståelse og
faglige viden?”
Eleverne skulle lære at bruge Matematiknotatet, et skema som
er udarbejdet af Michael Wahl Andersen (se fx Wahl Andersen
2008), men centralt var det, at de ikke skulle bruge det blot
instrumentelt, men forstå, hvorfor de netop skulle bruge dette
skema som grundlag for deres overvejelser over, hvordan de
kunne læse og forstå problemregningsstykker. Undervisningen
var således ikke en undervisning i at bruge et skema, men en
undervisning i hvilke strategier man kunne bruge for at forstå
det problemregningsstykke, man læste. Undervisningen var
bygget op sådan, at både de roller, som elever og lærere havde
(kommunikationsrelationen), og den måde sproget blev brugt
på af elever og lærere (kommunikationsmåden), i særlig grad
udfordrede og gav mulighed for at reflektere over de læseforståelsesstrategier,
som var nødvendige at bringe i anvendelse.
Undervisningsforløbet er beskrevet i bilag 1.
Læreren var særdeles tydelig vedrørende formålet for hele
forløbet og målene for de enkelte lektioner. De var hver gang
skrevet på den elektroniske tavle og blev snakket igennem, så
alle forstod, hvad de skulle arbejde hen imod. Læreren sørgede
for, at eleverne blev undervist eksplicit i det, de skulle arbejde
med. Dette gjorde hun fx ved at være rollemodel og tænke højt,
når hun demonstrerede, hvordan hun anvendte forskellige
strategier for at forstå det, hun læste. Desuden var instruktioner
til elevernes arbejdsopgaver skrevet på den elektroniske
tavle, og hun understregede pointerne i fremgangsmåden i
dialoger med eleverne og lod eleverne arbejde i velstrukturerede
samarbejdsgrupper og individuelt ud fra klart beskrevne
fremgangsmåder.
– udvikling af læseforståelse i fag 61